Brev:
Problemer med amning - 2 mdr.
Hej Helen
Jeg skriver til dig, da jeg har problemer med amning. Min datter, Vera - er 8 uger gammel. Jeg vil kort fortælle dig om vores forløb, da det muligvis kan have betydning for vores problem.
Vi har haft en ret hård fødsel:
Under hele graviditeten var jeg oppe at tisse flere gange hver nat. Men den sidste måned skete det op til 8 gange hver nat, hvilket gjorde, at jeg var utrolig træt.
Tre uger før termin fik jeg kraftige mavesmerter og mærkede mindre liv, og var derfor dagligt i en uge inde på Frederiksberg Hospital for at at få lavet CTG-scanninger. De viste intet anormalt: jeg havde mindre plukveer - og barnets puls var fin. Lægerne valgte at tage blodprøver og da de viste, at mine infektionstal var for høje, blev jeg indlagt til observation. Dette skete to uger før termin.
På hospitalet var der stor tvivl blandt lægerne om hvad grunden til mavesmerterne var - og hvad de skulle gøre ved mig. Deres holdninger gik fra at jeg bare skulle tage hjem og ligge på sofaen - til at jeg skulle sendes over på Rigshospitalet til akut kejsersnit på grund af mistanke om blindtarms betændelse.
Samtidig med mine smerter - var mine infektionstal i blodet forhøjet og steg i løbet af de fem dage som indlæggelsen kom til at vare.
Alt i alt var det fem dage fyldt med forvirring og frustration.
På femte dagen besluttede overlægen at min fødsel skulle sættes i gang (10 dage før termin). Dels på grund af infektionstallene, dels fordi jeg efterhånden var så træt, at de var bekymrede for, om jeg ville have overskud til en fødsel, hvis der skulle gå yderligere ti dage med søvnunderskud og smerter.
Jeg fik sat ballonkateter op og lå med det i 12 timer (syntes det var meget smertefuldt især omkring lænden) - efter de 12 timer fjernede de ballonkateteret og de poppede fostervandet - på det tidspunkt havde jeg kun åbnet mig 1 1/2 cm. Jeg gik derefter rundt i 2 timer i håb om at veerne vil komme af sig selv - hvilket desværre ikke skete.
Så fødslen blev sat i gang: Jeg fik ve-stimulerende drop, som gjorde at jeg havde hyppige veer næsten uden pause - Jordemoderen prøvede i 8 timer at øge droppet, men jeg fik efterhånden feber - og barnets puls steg til over 220 flere gange og lægen blev tilkaldt. Dette gjorde os meget bange, og vi spurgte, hvor alvorlig situation var, og fik at vide, at det kun var 'de gule alarm klokker der ringede' - hvilket gjorde os meget meget nervøse.
Efter otte timers stressende forløb, valgte man at tage droppet helt fra og starte 'forfra' med droppet. De næste ti timer var meget smertefulde, med stærke veer dog uden at jeg åbnede mig særligt. Jeg fik undervejs lagt epiduralblokade (de måtte lægge den 4 gange før det lykkedes) -
Da der var gået ca 30 timer siden jeg fik sat ballonkateter op kom den frelsende jordemoder, der fik mistanke om at mit barn lå i omvendt ligestand og kunne ikke komme ud. Og der blev besluttet at hun skulle tages med kejsersnit. Derefter gik det stærkt og min lille pige kom til verden - fin og rask. Jeg derimod var så træt at jeg ikke kunne hænge sammen og havde det meget skidt.
Vi har efterfølgende været til samtale med både overlægen og den jordemoder som tog imod vores pige - hvilket var rigtig godt! Jordemoderen fortalte at hun aldrig havde set en mor så træt og kaldte fødslen en decideret "lorte fødsel" ... Også overlægen beklagede dybt forløbet.
De to første hold ...
... jordmødre vi havde - mistede vi begge tilliden til - hvilket faktisk var det værste under hele fødslen.
Vi var efterfølgende indlagt i 5 dage, både p.g.a. fødslen, men også p.g.a amningen - vi havde meget svært ved at få det til at fungere men det lykkedes næsten.... efter 5 dage tog vi hjem, men dagen efter blev vi genindlagt på grund af amningen - og fordi jeg var meget ked af det. Ingen overskud! Vi blev præsenteret for ammebrikker - og det fungerede! Hun var straks på og det var sand lykke for både mor og barn.
Det var en "kort" beskrivelse af min fødsel og Veras start på livet. Nu kender lidt til vores fødsel - men det jeg egentlig gerne vil hjælpes med er gode råd omkring amningen.
Vera er en rigtig fin pige som stortrives ifølge hendes forældre og sundhedsplejersken.
Lidt fakta om hendes vægt forløb:
Hun vejede ved fødslen 3300 gram og målte 52 cm.
11 dage efter fødslen: 3400 gram
15 dage efter fødslen: 3550 gram
21 dage efter fødslen: 3750 gram
6 uger efter fødslen: 4500 gram
7 1/2 uge efter fødslen 4600 gram.
Hendes søvn rytme er ca. således:
Hun sover 5-7 timer i træk om natten, bliver ammet og sover yderligere 1-2 timer.
Om dagen sover hun 2-3 timer om formiddagen og en sen lur om eftermiddagen på 2 timer. Derimellem kan hun godt småblunde ved mit bryst, men ellers er hun er meget vågen, livlig og opmærksom lille pige.
Og nu til mine problemer:
- Jeg har hele tiden følt at amning fungerede 80 %. De sidste 20 % hvor det ikke fungerer, fylder meget, og det giver mig en angst for at ikke kunne opfylde hendes behov, hvilket gør at jeg blokerer for nedløbsrefleksen. (En rigtig ond cirkel).
- Jeg føler ikke at jeg har mælk nok om aftenen - har ca 8 gange givet hende 50 ml modermælkerstatning om aften som supplement.
- Nogle gange når hun giver udtryk for at være sulten og jeg kan mærke at jeg har rigelig mælk - lægger jeg hende og hun nægter at tage imod mit bryst - græder meget. Jeg har prøvet en enkelt gang at give hende modermælkserstatning, for at se om hun var sulten, og hun har slugt det råt. Har i denne situation prøvet at amme hende liggende og i tvillinge stilling.
- Jeg er lidt nervøs for at give hende modermælkerstatning, da jeg er bange for at det vil ødelægge amningen, men samtidig vil jeg gerne have at min pige bliver mæt.
- Min kæreste og jeg synes at amningen er begyndt at fylde det hele: spiser hun? er der nok? er hun sulten? hvorfor græder hun ved brystet?
Amningen skulle gerne være en tryg og hyggelig stund for mor og barn og lige nu er den mere fyldt med frustration.
- Jeg vil MEGET gerne amme, (havde ingen ide om at det vil betyde så meget, men det gør det!), så det er et stort ønske at få det til at fungere.
- Jeg er stadigvæk på brik - prøver ind imellem uden - uden held.
- Har lige fået hende tjekvejet i dag og hun har kun taget 100 gram på de sidste 10 dage (hun skal tjekvejes igen om en uge).
- Nogle gange når jeg ligger hende til brystet, især om aftenen, er hun meget urolig, som om hun skal kæmpe for at få maden frem.
De sidste 2 døgn har været således:
1. døgn. Jeg har ammet hende og givet hende 50 ml. modermælkerstatning om aften. Hvilket gjorde hende mere rolig og glad.
2. døgn. Jeg har ammet hende og givet hende 40 ml. kogt vand. Hvilket også har fungeret ok.
Glæder mig til at høre din holdning - er jeg på rette spor?
Kærlig hilsen
Camilla
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. juni 2025 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen, Tak for dine svar på vores seneste beskeder. Vores pige har...
19. maj 2025 | Sygdom | 1 mdr.
Hej Vi har en baby, som godt kan være meget døsig og træt. Hun er svær at få...
15. maj 2025 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen, Vi vil gerne spørge generelt/åbent ind til den situation vi står...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...
Viden om børn:
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.