Svar: Søvnvaner og amning
Kære mor
Tak for dit brev og velkommen til. Det er dejligt også at kunne hjælpe jer der bor længere væk:o)
Jeg er ret sikker på at der er en sammenhæng imellem din drengs hyppige amninger om natten, nedtrappende amninger om dagen og så det at han har svært ved at sove rigtig godt i løbet af dagtiden.
Det lyder umiddelbart som om han er ved at bytte lidt rundt på nat og dag, hvad angår amning og det er jo naturligvis uhensigtsmæssigt, da han jo efterhånden nærmer sig de 6 måneder, hvor han rent ernæringsmæssigt ikke behøver mælk om natten.
Det mest naturlige ville være at du lagde mere til om dagen for at få ham fyldt godt op der, så han ikke behøvede spise om natten. Det er dog problematisk (men også dejligt) at han er er så opmærksom på verden omkring sig om dagen, at han har så svært ved at spise.
Du skriver at han sover bedst om formiddagen, fordi I her ligger jer sammen - ammer du også på dette tidspunkt? Jeg tænker at hvis du kunne prøve at lægge dig i soveværelset med ham i løbet af dagen, så kunne du skabe lidt det samme som om natten og måske ville han så bedre kunne koncentrere sig om brystet.
Selvom jeg har den holdning at børn bør være vågne når de spiser, så tænker jeg dog også at en mulighed for jer kunne være at du prøve at lægge ham til brystet lige på det tidspunkt, hvor du fornemmer at han er ved at vågne op fra en lur. Man må gå ud fra at han er tørstig, når han har sovet og hvis du kan få ham til at tage brystet imens han endnu er lidt træt, så accepterer han det måske bedre. Det er svært, da børn jo meget hurtigt skifter søvnfase, men jeg ved fra andre mødre, at det nogle gange hjælper. Nogle gange gør det faktisk også at barnet så sover videre og får hjælp til at komme ind i næste søvnfase og så slår man jo 'to fluer med et smæk'. Det kan være et forsøg værd.
Der er jo ingen tvivl om at din dreng er sulten, når han ...
... spiser så godt om natten, så det er ikke kun hygge men et reelt behov. Det er heller ikke sådan at han ikke skal ammes, men det ville være rigtig dejligt om du kunne springe amningen kl 01 over - det er hårdt at blive vækket her.
En blid måde at forsøge dette på kunne være at prøve med sutten og hvis det kun er brystet som dur, så giv ham det men kun kortvarigt - falde til ro og så lirke brystvorten ud af munden igen og prøve at berolige på en anden måde, kærtegne give en hånd at holde i osv.
En helt anden mulighed er jo at du overvejer om det kunne være godt for jer at tilbyde ham en sutteflaske. En flaske med modermælkserstatning eller vælling kunne måske give ham en anden mæthed, så han sov bedre om natten. Det virker for nogen, men der er ingen garanti. I kunne give en flaske kl.19 eller kl. 22, hvad I nu synes passer bedst i forhold til brystet, mælkemængde og aftenrutine.
I løbet af dagen tror jeg altså at du skal forsøge at tænke meget på at tilbyde brystet når han vågner og gerne inden han vågner alt for tidligt op. Derudover vil det være rigtig fint at du fortsætter med de 2 gange skemad dagligt. De fleste børn vil i hans alder have behov for at sove 3 gange dagligt, men enkelte børn nøjes med to lure, fordi de så sover godt om natten - og det gør han jo, når man ser bort fra behovet for mælk. Du skal måske tænke lidt mere i principper der hedder sov, spis, leg, sov - hvor vi jo ofte er mere til at barnet skal spise og fyldes godt op lige inden det sover. Sidstnævnte er også godt især om aftenen og måske er det også det, som virker hos jer om formiddagen, men i løbet af middag og eftermiddag tror jeg du skal prøve at tænke lidt modsat.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Tingene hænger jo sammen:o) Jeg synes heller ikke du skal gå ud med ham i minus 25-30 grader - uha, det er koldt - jeg er mere til sol og varme:o) Pas godt på hinanden.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











