Annonce

Annonce

Brev:

Nu spiser hun ikke


12. januar 2007

Alder:
7 mdr.

Nu spiser hun ikke

Hej Helen

Ja, det virker helt barokt, for jeg skrev til dig for godt en måned siden (3/12) fordi jeg bar lidt bekymret fordi min datter spiste helt utrolige mængder mad.

Nu er situationen så vendt 180 grader.

Hun er nu blevet 7 mdr. Vi startede på skemad da hun lige var blevet 4 mdr., og det er gået fint - dog har mine forsøg på at gå fra at blende grøntsagerne til kun at mose dem ikke været succes. Jeg prøvede til flere gange, hvor hun ikke ville have mosen. Det blendede spiste hun som normalt.

Endelig lykkedes det dog at få hende til at spise det grovere mosede mad. Men det var slet ikke med samme iver som før - og vovede jeg at putte kød i, ville hun ikke have det. Hun har således stort set stadig ikke fået noget kød! Kylling går lige an, men fisk snerpes munden sammen af.

Lige efter nytår blev hun ret forkølet, mistede stemmen og havde lidt feber. Det gik over i lidt dårlig mave og en slem gang trøske, som vi fik behandlet - hun har været i behandling i snart en uge.

Trøsken gjorde at hendes madindtag næsten stoppede - jeg tror simpelthen det gjorde ondt på hende at få noget som helst i munden andet end sutteflaske. Jeg fik dog lidt banan og grød godt blandet op med frugtmos i hende.

Den slemme omgang trøske har desværre også helt sat en stopper for min amning. Hun ville simpelthen ikke tage brystet, og nu er der gået over en uge, og hun kigger på mig som jeg jeg forsøger at kvæle hende blandet med undren når jeg forsøger at tilbyde brystet - den skid er vist slået:-(

Nu kan jeg ikke se trøske mere og snotten er væk - men hun VIL bare ikke begynde at spise igen! I dag har hun således indtaget 200 ml. MME da hun vågnede (hun sover igennem) 1½ teske havregrød (som hun før SKOVLEDE ind), 200 ml. MME til formiddag, ½ banan ved 14-tiden - og så fik hun tiltusket sig en riskiks fra sin storesøster, som hun med stor iver sad og tyggede på/gennemsavlede. Til aften blendede jeg hendes ...


Annonce

... favorit-grøntsager(kartoffel, gulerod, broccoli og majs) og hun spise måske 15 teskefulde(hvor hun også før ville have grovædt). Til slut fik hun 200 ml. majsvælling inden sengetid.

Hendes mave er gået helt i ged pga. al den mælk og mangel på fast føde. Hun skider sådan nogle tynde bleer, der ryger helt op ad maven/nakken - og laver mange af dem.

Når jeg tilbyder hende mad med ske, lukker hun læberne tæt sammen. Jeg forsøger så at give hende noget hun kan sidde og pille med - en gulerod eller agurk eller noget af min mad, som hun passende kan gnave i - og så forsøger jeg løbende at tilbyde hende mere med skeen. Men hun VIL bare ikke! Tilbyder jeg så flaske, labber hun nemt 200 ml. i sig.

Hvad søren skal jeg gøre? Har du hørt om babyer der er gået helt "tilbage" i udviklingen og kun vil have flaske??
Hvordan får vi startet på en "frisk"?? Skal jeg droppe at lave grød mon? Det er helt klart den hun har spist mindst af på det seneste...

Er det et stort problem at hun ikke får kød???

Det er virkelig frustrerende - især måske fordi jeg aldrig havde den slags problemer med hendes storesøster. Hun spiste gladeligt alt hvad vi satte foran hende, og vi havde super nemt ved at gøre hendes mad grovere og mere varieret... Jeg tror endda vi var igang med små rugbrødshapsere da hun var 7 mdr., men jeg tør slet ikke give den slags til lillesøster endnu!

Hov! En sidste ting jeg har spekuleret i er tænder - hun fik 2 tænder lige før jul, og det gav faktisk inden brok overhovedet. Jeg kan slet ikke se at hendes gummer ser ud som om der er tænder på vej, men det kan jo selvfølgelig ikke afvises...

Nej, jeg er altså på herrens mark! Hvis jeg så bare vidste at hun "bare" er kræsen - men jeg bliver hele tiden i tvivl om hun er syg, har ondt, har trøske, har dårlig mave osv. osv. osv....

Tror du måske du kan hjælpe??

Sikke dog noget rod - håber du har tygget dig igennem det;-)

Mange hilsener
Rikke

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.

Græder, når jeg går

Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.

8 måneder og korte lure

Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnproblemer og motorisk uro

Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce