Svar: Ammenedtrapning om natten - hvordan?
Kære B
Dejligt at høre fra dig og at det stille og roligt går den rigtige vej. Du har dog ret i at amning 4 gange om natten ikke er holdbart og det skal du ud af.
For at komme ud af dette, skal du naturligvis være helt sikker på at hun drikker nok i løbet af dagen, så det ikke er væskemangel som er skyld i at hun beder om mælk så mange gange.
Der er ikke nogen faste regler for, hvordan man gør. Lige i forhold til jeres situation, så tænker jeg, at hvis din datter ammes kl. 23, så får du hende fyldt op, så du ikke behøver give hende flere gange i løbet af natten - vel vidende at hun ikke bør være tørstig. Samtidig sover hun på dette tidspunkt og det betyder at hun ikke er så bevidst om at hun rent faktisk ammes her, hvorfor det vil være lettere at slippe denne amning helt senere.
Jeg tænker dog også at mange børn har brug for amningen kl. 20 inden de puttes til natten. det er ofte denne amning, som er den sidste der slippes. Hvorvidt du kan fjerne den uden problemer er spørgsmålet. Du skal ihvertfald sætte noget andet i stedet og det kunne så være en kop mælk. Efter ca 14 dage på denne måde, tænker jeg at du så kan bibeholde mælken af kop til natten, men helt fjerne den sene aftenamning og så forvente at hun sover uden mælk om natten. Hvis hun af vane vågner op for at få noget, så må hun få vand, hvilket far jo også kan give.
Det er vigtigt at du går igennem en nat eller to, hvor hun så vidt muligt ikke fylder sig med mælk om natten hos dig. Hvis hun drikker for meget om natten, så føler hun ikke behovet om dagen og så er det rigtig svært ...
... at komme ud af den cirkel. Det er bl.a. også derfor jeg tænker at du i overgangsperioden med held kan bibeholde kl.23 amningen og i takt med at hun så tager lidt bedre fra om dagen, så behøver hun ikke længere denne. Hun skulle jo gerne kunne spise og drikke så godt om dagen at hun i løbet af den næste måneds tid får mælk til natten og så sover til næste morgen - og hvis hun vågner så ikke mælk, men kun vand.
Der er nok ingen tvivl om at hendes mælkeindtag har betydning for hendes lyst til anden mad i løbet af dagen. Jo mere sulten hun er, jo mere må vi også gå ud fra at det kommer indenbords:o)
Det lyder som om det er dig, der skal tage beslutningen om at nu er det slut, overgangen kan som sagt hedde en kop mælk til natten, bryst kl. 23 og så ingen amning i øvrigt om natten. Hvis du ønsker at stoppe amning helt i løbet af den næste månedstid eller 1½, så tror jeg det er måden at gøre det på. Det er rigtig fint tænkt at du kan trække hende om natten og tilsidst nå frem til at nat og morgenamning bliver det samme. Du kan så overveje hvor længe du vil amme hende om morgenen.
Med hensyn til tandpasta så synes jeg umiddelbart at du skal bruge lidt tandpasta til en pige i den alder. Tandpasta indeholder bl.a. flour og jeg tænker at tænderne renses bedst muligt med lidt tandpasta og ikke kun med vand. Du skal bruge en mængde som svarer til hendes lillefingernegl.
Med hensyn til gaflen, så kan du prøve at guide hendes arm, hvis du kan få lov, du kan også prøve at lade hende spejle sig i dig, men ellers så kommer det nok.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig











