Svar: Dagplejestart med gråd

---

Kære frustrerede mor

Åh ja, hvor er det dog hårdt - og jeg ved næsten ikke for hvem af jer det er hårdest, for der er jo ingen tvivl om at det påvirker både din datter og dig, at der nu er nye rutiner. Og et eller andet sted tænker jeg, at det jo også er et sundhedstegn at hun reagerer - hun må gerne reagere på at blive afleveret et fremmed sted, men fremmede børn, lyde, rutiner og en dame, som hun faktisk ikke kender. Og dagplejeren gør jo tingene meget anderledes end hun er vant til og det er måske her problemet ligger.

Det lyder jo som om at hvis dagplejeren forsøger at gøre noget af det hun ved I gør hjemme, så hjælper det også - f.eks. at give jeres datter et stykke legetøj i hånden på puslebordet i stedet for at fastholde hende. Det samme med at hun ikke vil spise - igen en reaktion på at det er noget nyt, en ny måde at spise på, der er flere om bordet og måske meget mere uro end hun er vant til.

Det er super godt at I har brugt mit råd om en billedbog og at det også virker. Det handler jo rigtig meget om tryghed og det er det, som jeres datter har brug for. Hun er jo egentlig glad nok for at blive afleveret og virker også glad nok for dagplejeren og de andre børn. Men hun savner mor og det tager nok lidt tid inden hun helt forstår at du ikke forlader hende for evigt, når du går fra hende.

Hvorlænge man skal lade gå afhænger af rigtig mange ting. Det afhænger naturligvis af, hvordan I føler jer trygge ved at aflevere jeres barn. Hvis I tror på og fornemmer at dagplejeren er sød og god ved jeres datter og støtter og hjælper hende på bedste vis, så må I gå ud fra at hun som dagplejer har den fornødne evne til at betrygge jeres datter i at være hos hende og i at få skabt nogle gode rammer for alle.

Hvis I får det mere og mere skidt med at aflevere hende og ikke har tiltro til at dagplejeren magter opgaven, så må I prøve andre løsninger. Det betyder rigtig meget at I, også når du afleverer, viser din datter med dit kropssprog at det her er helt i orden og det er du helt tryg ved. Hvis du ikke føler dig tryg ved at aflevere, så fornemmer hun det med det samme og tænker 'her er noget galt, min mor er ikke tryg, så jeg skal væk herfra, jeg skal med hende'.

Da mormor og morfar har tilbudt at passe, så går jeg ud fra at de går hjemme. Det betyder jo ...

---

---

... også at de kan tage i legestue med hende eller måske er de så friske at de har mod på en gang babysvømning. Det kunne også være at en blandet løsning kunne være en idé. At de kunne hente nogle dage, så dagene blev lidt kortere i hvert fald i starten, eller at de kunne have hende hos sig en dag om ugen. Der er masser af muligheder og det lyder som om I er forholdsvis godt stillet.

Udover de ting jeg allerede har nævnt omkring kortere dage, evt. pasning af mormor og morfar, og så vigtigheden i at du er tryg og virker tryg når du afleverer, så tænker jeg at det måske kunne være en idé at far prøvede at aflevere en dag. Simpelthen fordi hun jo tilsyneladende er så knyttet til dig og det måske var lettere for hende at sige farvel til far.

Og tilsidst vil jeg lige sige at din datter ikke på nogen måde er unormal. Hun reagerer på helt sund vis over at verden pludselig ændrer sig og det er kun et sundhedstegn at hun reagerer. Det er jo en protest - det er jo ikke hende, der har valgt at hun skal i dagpleje og passes af fremmede - det er sådan det er nødt til at være fordi mor skal på arbejde, så selvfølgelig skal hun protestere:o)

Og naturligvis skal hun have hjælp til at tackle sine frustrationer, sin vrede, sin gråd osv. Det er enormt vigtigt at man kan rumme hendes følelser og giver plads til at hun reagerer.

---

---

Umiddelbart tænker jeg at I er to meget forskellige familier - dagplejen og jer og derfor siger og gør I også tingene på forskellig vis. Det er jo f.eks. forskel på at sige:
1. "Hun skriger hele tiden og hun tier kun stille, hvis hun sidder hos mig. Jeg skal hele tiden side med hende ellers skriger hun og det generer de andre børn" og så på at sige:

2. "Hun er meget ked af det, men hvis jeg tager hende på skødet, så falder hun til ro. Så jeg prøver at sidde med hende så meget som muligt også når vi er sammen med de andre børn"

Og et eller andet sted kan det jo være det samme man siger og det samme man måske gør, men det virker bare helt anderledes.
Jeg har på fornemmelsen at lidt af frustrationerne netop handler om at det på den måde er to forskellige verdener - det oplever du er svært og det oplever din datter bestemt også. I skal derfor finde ud af om det er okay for jer begge.

Håber du kan bruge mine overvejelser. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

Viden om børn:

---