Svar: Ammestop, kalk, mad galt i halsen, hypermobil
Kære Trine
Svarer på dine spørgsmål i den rækkefølge de stilles i.
Mange børn vil sige begynde at sige amningen fra i 9-10 måneders alderen, fordi man her ofte trapper ned til 1-2 amninger dagligt og fordi børn her kan tilbydes mere komælk og komælksprodukter. Eftermiddagsamningen kan således i denne alder erstattes af f.eks. en portion tykmælk eller lignende.
Da din datter tilsyneladende ikke er så glad for hverken kop eller flaske, så vil det være godt at du ammer lidt endnu, i hvert fald så længe at modermælk eller modermælkserstatning bør udgøre en større del af hendes indtag end komælk gør. Det vil sige til 9-10 måneders alderen. Jeg synes ikke der er grund til at lære hende flaske med den alder hun har, men det vil være nødvendigt at hun bliver bedre til at drikke af kop.
Jeg går ud fra at du tilbyder hende jern, så på den måde behøver hun ikke mme for at blive dækket ind. I alderen 9-12 måneder siger man normalt at mælkebehovet nedsættes til 500ml som vil være hendes behov frem over. Det svarer normalt til 1-2 amninger, en portion tykmælk og så lidt mælk af kop, på maden, lidt ost osv. som også kan bidrage til kalkindtaget.
Hvorvidt du skal tilbyde din datter ekstra kalk, synes jeg du skal rådføre dig med lægen omkring. Lige umiddelbart tænker jeg, at hvis du begynder at servere komælk og komælksprodukter for din datter, så vil hun jo også få kalk af den vej og vil jo ikke være afhængig af dig på samme måde.
Jeg kan godt forstå at du er bange for at hun skal få noget i den gale hals og du skal naturligvis lave brød og mad, så hun kan kapere det. Sørg for at vælge brød af den blødere type - kiks er måske for hård, hvor blødere rugbrød er lettere for hende især hvis det er med smørbart pålæg. Sørg for at koge pasta og grøntsager ekstra godt møre til hende - det må godt være lidt blødt og udsmattet i begyndelsen. Og ellers er det jo et spørgsmål om at øvelse gør mester.
Det kan også være en træning for hende at sidde med noget hårdere i munden. Det ...
... kan være en gulerod eller et stykke agurk (med mindre hun har tænder og bider et stykke af), men det at hun stikker en gulerod lidt for langt tilbage i halsen og mærker 'brækrefleksen' giver hende jo også lidt læring. Altså en øvelse i at have noget i munden. Det kan også være tandbørsten som hun får lov til at sidde lidt med selv.
Med hensyn til hypermobilitet, så er børn generelt meget bløde i ledende og der skal være flere faktorer til stede for at man stiller diagnosen hypermobilitet. Hybermobilitet er således i en vis grad er normalt for små børn, og det er sandsynligvis derfor lægen har sagt at I kunne se tiden an. Jeg tænker dog at der jo aldrig kan ske noget ved at få en fysioterapeut til at se på hende.
Måske er der en børnefysioterapeut ansat i kommunen, hvor I bor. I givet fald kan din sundhedsplejerske fortælle dette eller du kan ringe til kommunen og høre.
Ellers må du via egen læge få en henvisning. Det er vigtigt at det er en fysioterapeut, som ved noget om børn. En fysioterapeut kan guide jer i hvilke øvelser I kan lave sammen med jeres, for at styrke hendes led.
Jeg ved at I kan støtte hendes motorik og balance, når hun bliver større, ved blandt andet at vælge svømning, balancebræt, trampolin osv. som legeredskaber. Hvis hun er meget hypermobil, vil hun måske have tendens til at falde hyppigere end andre børn. Det kan gøre at hun bliver lidt mere 'nervøs' og det vil derfor være godt at I opmuntrer hende til at forsøge igen og igen, selv om det ikke altid lykkes.
Vær også opmærksom på hendes siddestilling. Børn med meget hypermobileled sidder ofte i W-stilling, med fødderne ved ballerne (hvis du forstår hvad jeg mener), men også dette kan en fysioterapeut guide jer omkring. Børn som er meget hypermobile kan derfor godt have gavn af, eller forældre kan have gavn af at tale med en fysioterapeut, så I finder ud af, hvordan I kan støtte hende bedst. Dog uden at det på nogen måde skal gøre sygeligt - forstå mig ret:o)
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.








