Svar: Kan mormor passe 4 mdr. dreng
Kære Ditte
Det er dejligt at høre at mit tidligere råd har hjulpet jer og at Nicolaj nu er begyndt at spise lidt igen:o)
Og helt ærligt - Nicolai tager ikke skade af at blive passet af mormor en enkelt nat:o) Jeg ved godt at han ikke er særlig gammel, men det er jo heller ikke noget der foregår hver weekend.
Jeg har indtryk af at mormor og Nicolaj ser hinanden forholdsvis tit og at de to føler sig trygge ved situationen. Det at din mor har passet ham før og kender jer og jeres rutiner omkring Nicolaj er rigtig vigtigt for at Nicolaj trives med det. Der er ingen tvivl om at mormor elsker den lille dreng og vil ham det bedste og når hun er rolig og synes det er dejligt, så vil hendes ro jo smitte af på ham. Hvis hun samtidig kan gøre nogle af de ting, som I plejer at gøre, måden at skifte ham på, putte ham, vugge ham når han er ked af det osv. så føler han tryghed ved dette fordi det er genkendeligt for ham. Og det er super godt.
Børn knytter sig især til deres mor i starten, især på grund af amning og det ...
... faktum at det jo ofte er mor, som er mest hos den lille i begyndelsen. Kontakten mellem dig og din dreng er helt unik og I har en følelsesmæssig relation som ingen andre kan have. Man taler om at der er et "hengivenhedsbånd" imellem mor og barn.
Men børn kan også søge trøst hos en "fremmed", hvis moderen ikke er til stede. En fremmed er her mormor. Når din dreng søger trøst hos mormor, så vil han vise tilknytningsadfærd, og vil kunne falde til ro i hendes arme. Det er ikke det samme som at have tilknytningsbånd - for det har han til dig som mor.
I takt med at han bliver ældre og verden bliver større for ham, så vil han føle større tilknytning til mormor, måske netop lettere til mormor fordi hun ligner dig.
Jeg synes I roligt skal tage af sted. Lad være med at ringe hjem, da det ofte er lige på det tidspunkt hvor lillemanden græder. Aftal i stedet at mormor ringer eller sender en sms, bare med ordene "nu sover han dejligt" eller lignende, så du føler ro og kan nyde at være af sted.
Rigtig god fornøjelse:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!


