Svar: Min søn på 9 mdr triller ikke
Kære Betina
Det lyder altså ikke umiddelbart som om du skal være så bekymret. Som du har hørt masser af gange før, så er børn bare så forskellige og især når man har tvillinger bliver man opmærksom på dette:o)
Osvald vejer 1 kg mere end sin søster og måske derfor er hun lidt hurtigere til at komme rundt end han er. Du skriver at Osvald pludrer og bruger sine arme og ben meget og her tænker jeg at han måske så lægger sine kræfter der - måske er han mere verbal og Petrea mere fysisk - lige nu - og så kan det ændre sig lidt.
Det kan også sagtens være at Petrea altid vil være den lille hurtige pilfinger, som er overalt og som undersøger, smider væk, hen til næste ting, undersøge og videre igen. Hvor Osvald vil være den rolige, mere tænksomme, undersøge tingene til bunds, studere, åbne, lukke, lægge fra sig, tage op igen osv. Sådan er børn jo så forskellige og de lærer på forskellig vis. Det betyder ikke at noget er mere rigtigt end noget andet.
Det er fint at du har en fysioterapeut på, som kan hjælpe dig med at lave nogle øvelser som vil være gode til begge børn. Derudover hjælper det, hvis du kan vugge dem eller gynge dem. Især børn som er født før tid, kan være lidt senere igang med den motoriske udvikling og det at blive vugget/gynget kan hjælpe med deres balance og dermed sætte skub i udviklingen. Så måske en babygynge at sidde i, eller en stor bold at ligge hen over og bliver gynget frem og tilbage kunne være en idé. Men tal også med fysioterapeuten om dette.
Med hensyn til mad, så tænker jeg at de er ved at være så gamle at de skal have noget mere familiemad. Du skal ikke være nervøs eller bange ...
... for at give dem mere eller mindre det samme som I andre spiser. Du skal bare sørge for at konsistensen til dem er så de kan klare det og det vil sige at det skal koges godt eller skæres i meget små stykker.
Da de ikke er til kartoffelmos, så lad være med at give dette. Men giv dem meget gerne mos af alle andre slags grøntsager og gerne nogle af de grøntsager som virkelig smager af noget. Du kan lave grøntsagsmos af broccoli, blomkål, gulerod, squash, porrer, rosenkål, majs, ærter, spinat, selleri, rødbede, persillerod, pastinak - der er sådan set ikke noget de ikke må få. Det eneste du skal være opmærksom på er de meget nitratrige grøntsager som især selleri, spinat, rødbede og fennikel - de må meget gerne få dette, men det bør max udgøre 1/10 af portionen eller kun serveres hver 14 dag.
Giv dem også meget gerne kød og fisk i grøntsagmosen. Du kan bruge alt slags kød og hakket kød (svin, lam, okse, kalkun) er nemmest, men andet kød lavet i ovnen er også fint. De må meget gerne få f.eks. pasta med kødsovs, boller i karry, indmaden af en frikadelle (kød/fisk), millionbøf, laks, rødspætte, torsk osv. Endelig noget som smager af noget og de lidt gammeldagsretter er tit en favorit og gerne med lidt sovs.
Jeg synes også I skal begynde at give dem rugbrødshapsere til frokost ved siden af at de skal tilbydes grøntsagsmos. Stille og roligt vil grøntsagsmosen så blive skiftet ud til kogte grøntsager i stykker, så øver de også deres pincetgreb. Start med smørbart pålæg (smøreost, avokadomos, broccolimos, sildepostej, smørbart torskerogn osv).
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
9. november 2026 | Udvikling | 19 mdr.
Hej Helen Vi har en datter på 19 måneder og er lidt i tvivl om, hvordan vi...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.










