Annonce

Annonce

Svar: Spisning ved sovetid og om natten


2. januar 2007

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Nathalie

Det er helt korrekt at der er rigtigt mange meninger om, hvorvidt børn skal have lov til at få en flaske, når de skal sove eller ej. Personligt synes jeg ikke dette er problematisk.

Det vigtigste for mig er, at man finder et putteritual som får barnet til at falde til ro på en rar og ordentlig måde. At give en flaske og dermed give barnet den ro der skal til, for at kunne sove i løbet af 10-15 minutter må være langt at foretrække fremfor det at putte sit barn, gå og lade det græde sig i søvn.

På et tidspunkt, så når børn jo til en alder, hvor de godt selv vil vælge flasken fra og i stedet vil have en godnathistorie - hvis det endelig skulle nå så langt:o)

Når man putter et lille barn med flaske eller bryst, så kan det være en god idé at man ser på barnet. Det er en god idé at lægge barnet fra sig, inden det falder i så dyb søvn, at han ikke ænser at han bliver flyttet. Det er synd for ham, hvis han sover godt og idet han så lægges ned, så oplever han et skift og bliver forskrækket fordi han pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at han lige når at følge lidt med i at han rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor han er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.

Se og lyt til hans vejrtrækning, hans øjne. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er ...


Annonce

... lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte ham fra din favn ned i egen seng. Hold ham svøbt og giv ham evt. en sut. Stå lidt ved ham, kærtegn ham blidt med stille og rolige, rytmiske bevægelser.

I alderen 9-12 måneder nedsættes børns mælkeindtag til at være ca 500ml og dette er incl. f.eks. en portion tykmælk om eftermiddagen og den mælk der kan drikkes af kop. Behovet for mme vil fortsat være 400ml for at dække behovet for jern og de fleste giver i 9 måneders alderen derfor 2 flasker dagligt - morgen og aften.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

I takt med at barnet drikker mere og mere af kop, kan man begynde at trappe den ene flaske ud, tilbyde erstatning af kop og den sidste flaske man fjerner er så ofte flasken til natten. Denne fjernes omkring 1 års alderen. I overgangen kan barnet så få en kop varm mælk at sove på i stedet.

I forhold til ernæring og mælk, så vil de fleste børn omkring 6 måneders alderen kunne klare sig uden mælk om natten. På det tidspunkt begynder de fleste børn jo også at spise skemad og tingene ændrer sig. Når jeg taler om nat og behov for mælk, så er det i tidsrummet 24-06. De fleste børn vil fortsat i denne alder have behov for en flaske sen aften og tidlig morgen. At kunne sove 5-7 timer om natten uden mælk er at sove igennem. Man kan ikke forvente at børn sover 12 timer og mælk er fortsat den vigtigste del af deres indtag.

Håber at ovenstående hjælper dig videre og giver lidt mere overblik:o) Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce