Svar: Vækst og hovedomfang
Kære Signes mor
For mange kokke.... måske bidrager jeg blot til endnu større forvirring, men jeg skal nok prøve at lade være:o)
Det er korrekt at Signe ikke har taget særlig meget på de sidste måneder, men som du selv skriver, så ved du selv hvornår hendes vægttab har fundet sted og hvorfor og du har også det indtryk at hun nu spiser rigtig godt og at I er inde i en god gænge i øjeblikket, så det lyder jo fint. Det du kan gøre lige nu er jo netop at sørge for at hun spiser og har lysten til at spise.
Med den alder hun har må hun tilbydes stort set alt. Så giv hende alt hvad hun viser interesse for. Overgangsperioden er nu slut og hun skal igang med familiemaden. JO mere forskelligt du tilbyder hende nu, jo mere forebygger du kræsenhed senere hen, så lad hende endelig spise og så ændrer vægten sig jo nok.
Men hensyn til hende manglende voksende hovedomfang, så kan dette jo for det første skyldes at hun generelt ikke er vokset særlig meget - tingene skulle jo gerne passe sammen. Når man måler barnets hovedomfang vurderes dette i forhold til barnets vægt. Det vil sige at i takt med at barnet vokser og tager på i vægt vokser barnets hoved også.
De fleste sundhedsplejersker måler ikke hovedomfang, det er en måling som foretages af egen læge, som har en kurve for det 'normale'. Vækstkurven bør være parallel med den kurve, som lægen bruger.
Det er vigtigt at man måler meget præcist, da afvigelser ofte skyldes måle unøjagtighed. Her vil man typisk se at barnet har en kurve, der går op og ned i forhold til skemakurven.
Hvis barnet har en ensartet afvigelse, dvs. en kurve der enten er for stejl eller for flad i forhold til skemakurven, bør barnet udredes nærmere.
Som en rettesnor kan jeg sige at et barn som vejer 2,5 kg har et hoved omfang på ca 33 cm, et barn som vejer 4 kg vil have et hovedomfang på ca 37 cm, et barn på 6 kg vil have et hovedomfang på ca 41 cm og et barn på 8 kg vil have et hovedomfang på ca 44 cm.
Det er således barnets vægt, der har betydning, når man vurderer ...
... hovedomfang og ikke barnets alder og længde. Til at vurdere barnets alder og længde bruger lægen et andet skema.
Jeg synes derfor du skal få lægen til at måle Signes hovedomfang og få lægen til at 'plotte' hende ind på en hovedomfangskurve og se hvordan hun ligger.
Hvis børns hoved ikke vokser som det skal, så kan det være tegn på mange forskellige ting. Der er bl.a. forskelle syndromer, som børn kan være født med, der giver dette tegn. Men en vurdering af barnets hovedomfang kan således ikke stå alene, det er et symptom blandt mange og som du beskriver Signe, så tror jeg ikke du skal være bekymret. Hun lyder jo til at være en pige, som er rigtig godt med og som i øvrigt udvikler sig fint.
Med hensyn til modermælkserstatning og komælk, så skriver sundhedsstyrelsen: "Først fra 9 måneder kan sødmælk og surmælksprodukter af sødmælkstypen gives i større mængder og blive hovedparten af barnets mælk. Det er godt at lære barnet at drikke mælk af kop og samtidig fortsætte med at amme eller give modermælkserstatning i flaske frem til 1-års alderen." (Mad til spædbørn og småbørn, 2006)
Ud fra dette så tænker jeg, at da du ikke ammer mere, så vil det sådan set være okay at din datter tilbydes mere sødmælk og sødmælksprodukter, men det er fortsat godt at hun også får erstatning. Jeg ved at man i mange andre lande anbefaler at man først begynder at give komælk fra 1 år og at vi anbefaler at det kan indgå i madlavningen allerede fra 6 måneder, hænger sammen med at vi i Danmark vægter meget, at børn fra starten lærer at spise familiemad.
Så med tanke på at Signe jo skal tage på og være rigtig glad for at spise og drikke, så skal du give hende det, du tænker virker bedst for jeres familie. Hvis hun ikke bryder sig om smagen af mme, så må du give hende sødmælk. Men hvis hun gerne vil spise grød med mme eller drikke det af kop, så lad hende gøre det. Så hun får både og.
Håber ikke at jeg forvirrede dig yderligere, men at jeg fik lagt lidt ro på:o) Rigtig meget held og lykke fortsat og ha en rigtig god nytårs aften:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
11. december 2025 | Diverse | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg er blevet mor til en lille dreng for knap 5 uger siden. Det...
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






