Svar: Sove om natten uden amning
Kære Søs
Velkommen til:o) Dejligt at høre at du har kunne bruge tidligere svar til andre brugere af brevkassen.
Det lyder som om at Albert er igang med en masse i øjeblikket, han udvikler sig motoriske, han er midt i separationsfasen, han får tænder osv. Og umiddelbart kunne det godt lyde som om at det så ikke er lige her, man skal begynde at skabe nye rutiner.
På den anden side, så tænker jeg at det måske netop derfor er nu. Det er jo uholdbart for jer alle at amme hver 2 time natten igennem. Du skriver at du ikke har prøvet at få 3 sammenhængende timer endnu - og det er hårdt - det er nærmest tortur - men du skal tænke på at det har Albert jo sådan set heller ikke. Så de nye rutiner skal ikke kun gavne dig, det er faktisk også for hans skyld - han har også brug for en sammenhængende nattesøvn, især i øjeblikket, hvor der sker så meget.
Jeg går ud fra at du har forholdsvis meget mælk til ham, når du ammer så hyppigt om natten og han får sikkert mere end du regner med. Ud over natamningerne, så ammer du sikkert også om dagen og man må overveje om Albert bliver forvirret af, at han nogle gange kan få lov og andre gange ikke. Hvis det er således så må du evt. stoppe amningen helt og i stedet må han så få lidt lun mælk på en kop. Om eftermiddagen kan han få en portion tykmælk med lidt frugtmos.
I første omgang tror jeg du skal forsøge at amme tidlig morgen (måske han så kan lære at sove lidt længere) og så give ham en amning af falde i søvn på om aftenen. Derudover så burde han faktisk kunne klare sig uden. Hvis det gavner ham og gør at han sover længere og mere roligt, så kan en amning lige inden du selv går i seng være okay - men det skal mere eller mindre så foregå i søvne, så han ikke er så opmærksom på det, ellers er det bedre at lade være og vågner han, kan han tilbydes vand af kop - og her må far træde til.
Det er meget vigtigt at det ikke er dig, der er på om natten, men far, da han af gode grunde ikke kan amme. Hvis det kun er dig der kan trøste, så sov for det første med en stram t-shirt, så brysterne ikke springer lige ud i hovedet på Albert:o) Og kammer det helt over, så lad ham få brystet men kun kortvarigt, for at få sovet og finde ...
... roen - ikke tømme brystet! Og det er nødløsninger - prøv at flytte ham på eget værelse og lad far være den der styrer det.
Far kan alt andet end at amme, han kan sagtens give ham noget at drikke, kærtegne, vugge, putte, give omsorg osv. Han kan det hele, bare ikke amme og det skal I holde fast i. Og du skal ikke løbe i pendulfart. Det er klart at Albert vil protestere og det er jo egentlig et sundhedstegn - men I lader ham ikke ligge og græde, far er jo hos ham, trøster ham og lader ham vide at han ikke er alene, at I er der for ham - han bliver bare ikke ammet.
Prøv om I kan tage det hele mere eller mindre i et hug - det vil sige amning, når han puttes og igen kl. 06, når han vågner.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen (05-6.30): Amning
Morgen (7.30): Havregrød med mælk på, vand eller mælk af kop
Formiddag (9.30): ½ bolle med smør, lidt banan eller anden frugt, vand eller mælk af kop
Puttes til formiddagslur (10)
Frokost (12): Rugbrødshapsere med forskellige kogte grøntsager, evt. lidt grøntsagsmos, rester fra aftensmaden. Vand eller mælk af kop
Puttes til middagslur (13)
Eftermiddag (15-16): tykmælk med lidt frugtmos, rugbrødsdrys eller lignende, måske lidt frisk frugt.
Sen eftermiddag (16.30): evt. en kop lun mælk (hvis han plejer at blive ammet her)
Aften (17.30): Aftensmad som I spiser, evt. lidt frugtmos med mælk til dessert (som gammeldags frugtgrød med mælk)
Ammes og puttes til natten (19)
Sen aften (22-23): Evt. amning (men kun en overgang)
Nat (24-06): Vand
Jeres søn kan sagtens lære at sove, men det kræver at far tager over og kommer mere på banen. Det kræver også at I får skabt nogle gode rutiner for dagen og sikrer jer at han spiser hvad han skal i løbet af dagen, så du ved at han ikke vågner fordi han er sulten. Samtidig må du sige til dig selv, at det ikke kun er dig, der har brug for sammenhængende nattesøvn, det har Albert faktisk også. Og han må gerne sove på maven, - nogle børn sover faktisk bedst på denne måde:o) Han er jo fint med motorisk og kan vende og dreje.
Håber I har juleferie og kan udnytte denne til projekt "sov om natten uden amning" - rigtig meget held og lykke og rigtig glædelig jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder











