Svar: Problemer med at falde i søvn - dreng 1 år
Kære Mor
Jeg tænker at der den sidste tid er sket rigtig meget nyt for jeres lille dreng. Han er startet i vuggestue, forældrene arbejder, han har været syg og har i den forbindelse oplevet ikke rigtigt at kunne trække vejret - han er jo for lille til at pudse næse rigtigt, så det hele stopper bare til osv.
Selvom I har skabt en rigtig god rutine for ham og generelt virker meget omsorgsfulde og kærlige i jeres omgang med ham, så er der sket mange ændringer og verden bliver kun større og større. Det betyder at han oplever mere og det spiller igen ind på søvnen.
Med hensyn til at sove, så er det for mange børn rigtig svært at sige farvel til dagen. Måske er det simpelthen så hyggeligt og jeres søn oplever nu at I jo ikke går i seng, så hvad er det han går glip af... Selvom han ikke er så gammel, så er han alligevel bevidst om rigtig mange ting.
Med hensyn til at vågne op, så handler dette sandsynligvis om at han nu drømmer mere, netop fordi han oplever så meget mere i løbet af dagen. De urolige nætter er derfor pga drømme.
Jeg synes det lyder rigtig godt at far er den der tager over og har putteseancen, man skal altid gøre det, som fungerer bedst.
Jeg tænker lidt på hvordan jeres dreng er rent motorisk - er det sådan at han rejser sig op i sengen og generelt har behov for hjælp til at blive lagt ned? Mange børn vil netop i hans alder have en motorisk uro, fordi de begynder at bevæge sig så meget om dagen - de øver sig faktisk nat og dag og det betyder også nogle gange, at de har brug for hjælp til at finde sig til rette, blive pagt i en rar stilling og blive puttet flere gange.
Derudover så tænker ...
... jeg at jeres lille dreng lyder til at have behov for trygheden og det er vigtigt for ham at vide at i er der og ikke går fra ham. Man kan sige at han jo netop i øjeblikket oplever at I går fra ham i vuggestuen og måske netop derfor har behov for at I bliver, når han skal sove. Det er altså tryghed han beder om.
Men det er rigtig lang tid at sidde hos ham, når det varer en time og nogle børn kan faktisk også blive ved med at holde sig vågne fordi man sidder der.
Hvor meget oplever I at han forstår af det I siger? Vil det være muligt at sige: "luk øjnene" og han så gør det? Man kan godt på en kærlig måde sidde der og fortæller ham med ord at han skal lægge sig ned, lukke sine øjne, sove nu - og så gå, hvis han ikke gør det. Naturligvis for hele tiden at vende tilbage.
Man kan også gøre det at man er til stede i værelset uden at sidde direkte hos ham, eller at man er tilstede lige uden for døren, så han kan se og høre en, men igen uden at han får underholdning. Det kan f.eks. være en idé at man tager strygetøjet med op på værelset eller i gangen uden for døren. Så får man noget fra hånden, laver lidt monotont arbejde og er hos ham med uden at være direkte ved ham. Det kan være en måde at lære ham at falde i søvn selv.
Hvis han så rejser sig op, så kan man gå hen til ham, fortælle ham at han skal sove nu, putte ham og gå igen, men hele tiden tilbage til strygetøjet så han ikke forlades men bare ligger alene og man kan godt berolige ham med ord "jeg er lige her, nat, nat" eller hvad man nu kan finde på at sige.
Håber ovenstående tanker vil hjælpe jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke og god jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











