Svar: Sove hos andre og temperament

---

Kære Anne

Det er meget svært at sætte tid på, hvornår børn er i stand til at huske og vide 'at imorgen kommer mor og far igen' - faktisk tror jeg de skal være betydeligt ældre for at kunne forholde sig til dette - men det er jo ikke ensbetydende med at de ikke skal kunne blive passet.

Helt overordnet så mener jeg at hvis forældre ønsker at tage på ferie, forlænget weekend, til fest osv. uden børn, så skal man være klar over at det er forældrenes behov og ikke børnenes. Det gælder uanset om barnet er ½ år eller et større barn som går i skole. Det er forældrene som ønsker at rejse, ønsker at være lidt sammen uden børnene - det er forældrenes behov.

Det betyder ikke at man ikke skal tage af sted, man skal bare vide at børnene ikke nødvendigvis synes det er det bedste. Små børn kan godt reagere ved at afvise forældrene, når man mødes igen.

Når man har nået skolealderen, så kan man godt forholde sig til at ens forældre er ude at rejse og vide at de kommer hjem igen. Man kan også godt forstå at man skal sove 3 nætter sammen med bedstemor og så er det søndag og mor og far kommer. Man kan på den måde forholde sig til tiden og vide hvorlænge der ca er til søndag. For alle børn uanset alder, så er ro og stabilitet og aftaler meget vigtigt. Og det er altid vigtigt at lave aftaler med større børn, som f.eks. at man ringer hjem. Man skal aldrig lave aftaler, som man ikke kan overholde.

Når man er en lille dreng som Kasper, så kan man ikke forholde sig til at ens forældre er væk. Jeres søn vil slet ikke have tidsfornemmelse på samme måde som et større barn og det kan være svært for ham at de faste rutiner bliver ændret og at mor ikke er der, når han skal trøstes. Det vil altså betyde rigtig meget at den som skal passe Kasper (farmor) er en han føler sig rigtig tryg ved, at det er en som kender ham og kender hans/jeres rutiner og måde at gøre tingene på. Jo mere hverdagen minder om det han kender, jo bedre vil det gå og jo mere tryg vil han føle sig.

At din svigermor gerne vil passe Kasper er rigtig godt. Når hun har det sådan, så vil hun jo også virkelig nyde det, være glad og rolig og det vil naturligvis smitte af på ham. Med den alder Kasper har nu tænker jeg at han jo godt kan passes - men det behøver vel ikke at være i flere dage? Kunne hun ikke passe ham om aftenen, fordi I skulle ud og så var I der, hvis han så vågnede om natten eller når han vågnede om morgenen - kunne det ikke være et god kompromis for jer alle?

Det handler jo også om at I skal have det godt. Der er ingen idé i at tage væk fra Kasper og så ikke kunne slappe af fordi man hele tiden tænker på hvordan han har ...

---

---

... det og hvor galt det hele kan gå. Hvem siger det går galt, måske går det helt forrygende.

Med hensyn til salt i maden, så må Kasper gerne få jeres mad, hvis det er almindeligt saltet. Hvis I salter rigtig meget, så må I gøre det ved bordet i form af bordsalt.

Med hensyn til temperament, så hører det alderen til og der er ikke langt fra latter til gråd og vrede. Som forældre kan man godt nogle gange stå helt målløse og se til og tænke 'hvad i alverden foregår der'.Det er meget svært at være et år. Der er så mange ting han gerne selv vil og som han endnu ikke kan og der er så meget han gerne vil fortælle jer, men ordforrådet slår ikke til og hvis I ikke altid forstår ham, så bliver han ude af sig selv.

I skal virkelig prøve at lytte til ham. Prøv at sætte ord på, så han kan høre om I har forstået ham. Hvis det er forkert skal han nok vise jer det og så må I forsøge igen.

Overvej altid hvad det er I siger nej til. Nogle gange er der ikke noget i vejen for at det bliver et ja, og børn der bliver mødt med et ja, vil også bedre kunne acceptere et nej andre gange.

---

---

I skal dog heller ikke være bange for at sige nej. Det er klart at han ikke altid vil kunne forstå, hvorfor han f.eks. ikke må få en is eller hvad det nu kan være og han synes ikke at det er i orden. Giv ham en forklaring,- du kan ikke få en is nu, for vi skal spise lige om lidt men du kan få en gulerod. Ikke for at aflede ham men for at lære ham at der findes andre muligheder. De frustrationer der kommer i forbindelse med at han 'ikke får sin vilje' dem skal han også lære at tackle. Der er masser af frustrationer livet igennem.

Det er vigtigt at I kan rumme hans følelser, dvs at I kan være hos ham imens han 'raser ud'. Det er f.eks. ikke nogen god idé at sende ham ind på værelset. Derimod skal i sætte ord på, - 'du bliver bare så vred'. Når man anerkender barnet følelser, så falder de til ro, men puster vi til følelsen, så stiger adrenalinet i kroppen og anfaldet varer ved.

Det er super flot at I prøver at være hos ham, når han bliver gal og selvom han har svært ved at klare berøring og knus, lige i situationen, hvor han er ked af det eller vred, så prøv at sætte jer ned på gulvet foran ham og vis ham at I er der og så lad ham komme til jer eller I nærmer jer, alt efter, hans humør og så ender det som regel med et knus.

Lad endelig være med at hidse jer op, lad være med at ignorere ham, for det gør det kun værre - prøv at møde ham i situationen og vis ham at det er okay at han har det, som han har det - så falder han forhåbentlig mere til ro.

Rigtigt meget held og lykke med det hele fortsat og god jul:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---