Annonce

Annonce

Svar: Lære at falde i søvn af sig selv


3. december 2006

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Jeg kan se at du har læst både "Godnat og sov godt" og "Sov igennem uden gråd". Disse to bøger er jo meget modsat hinanden og derfor tænker jeg, at du må vurdere, hvilken metode der passer bedst til dit og din datters temperament.

Hvis du holder dig til "Godnat og sov godt metoden", så er måde at lære din datter at falde i søvn selv, kort fortalt, at du skaber et fast putteritual, putter din datter, siger godtnat og sov godt og går. Herefter går du ind til hende med et fast tidsinterval, siger igen godnat og går igen. For hver gang du vender tilbage forlænger du tiden, så der stille og roligt går længere og længere tid imellem at din datter ser dig komme.

Hvis du holder dig til "Sov igennem uden gråd", så er der (igen meget kort beskrevet) i princippet ikke noget i vejen for at du ammer din datter i søvn. Det er dog vigtigt at du læser din datters signaler og stille og roligt forsøger at putte hende imens hun er lidt vågen. Samtidig kan du bruge den teknik at du lader hende få brystet, men forsøger at lirke brystvorten ud af munden på hende, så hun stille og roligt lærer ikke at fylde sig med mælk på det tidspunkt.

Personligt holder jeg mest af sidstnævnte metode og du kan læse mere om hvorfor i min anmeldelse af de to bøger, som du finder i min bogguide:o)

Med hensyn til at vugge hende, så tænker jeg at det er meget naturligt at hun falder til ro ved at blive vugget. Hun bliver dog tungere og tungere og derfor er det godt, hvis du kan lære hende at sove i barnvognen, enten trille en tur eller bare vugge hende lidt ganske kort frem og tilbage.

Der er forældre, som vælger at montere hjul på tremmesengen og jeg kan næsten ud af dit brev se, at dette vil du synes er ...


Annonce

... et skråplan. Hvis du er fast besluttet på at hun ikke skal vugges i søvn, så er det nok "godnat og sov godt" du skal bruge.

Med hensyn til grød og maveproblemer, så kan jeg ikke ud af dit brev se om det er første gang din datter har fået andet end din mælk? Det er lidt interessant, da det jo er vigtigt at afklare om det er en mavetarminfektion hun har fået samtidig med skemaden, eller om det kunne være en reaktion på grøden - her tænker jeg især på komælksproteinerne?

Det lyder fornuftigt nok at du lige holder en pause, hvor du kun ammer og ser om maven kan blive sig selv igen. Samtidig skal du måske få en vurdering af, om hun evt. kunne have en svampeinfektion, som skal behandles.

Når maven har rette sig, så kan du prøve med skemaden igen - det kan være ris-, majs-, hirse- eller boghvedegrød. Når hun nærmer sig de 6 måneder kan du forsøge med lidt havregrød eller øllebrød. Hvis det viser sig at hun reagerer på komælksproteinerne så skal du bruge speciel opskrift uden komælk eller købe en specialgrød som hedder Sinlac. Men f.eks. havregrød kan jo også laves uden mælk.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Lad dog være med at tage bekymringerne på forskud, det er jo slet ikke sikkert at det er komælksproteinerne hun reagerer på og sker det igen, så skal I rådføre jer med en læge.

Jeres datters dårlige nattesøvn hænger sandsynligvis sammen med at hun har fået en mavetarminfektion og uroen i maven gør at hun også gerne vil die hyppigt. Det at sutte sætter nemlig gang i tarmperistaltikken.

Det lyder også sandsynligt at jeres datter begynder at have behov for noget mere mættende end modermælk, nu hvor hun er 5 måneder gammel, så tiden arbejder også for jer.

Rigtig meget held og lykke med det hele - og god bedring med hende:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ruskevold

Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.

Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.

Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...

Læs mere i Babylex

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce