Svar: Mange tårer ved aftentide - 14 uger

---

Kære Ingrid mor

Det gør mig oprigtigt ked af det, når jeg hører at du er blevet opfordret til at amme igen og igen og din datter så efter 1 måned viser sig at have tabt sig. Det er godt at du igennem forløbet har været i stand til at lytte til din moderlige intuition. Du skal vide at du ikke har gjort noget forkert, du har jo gjort det bedste du kunne og det du har fået at vide - naturligvis er du i en sådan situation autoritetstro - men hvor er det bare super flot at du har holdt fast og insisteret. Den ros skal du tage til dig.

Forøvrigt vil jeg lige fortælle dig at der er enkelte kvinder som har det, der hedder 'hypoplasi' - det betyder at brystet ikke er udviklet nok til at kunne producere en normal mælkevolumen for barnet - det kunne jo tænkes, at det er det, som gør sig gældende hos dig og det ville være værd at vide, hvis du på et tidspunkt overvejer at få et barn mere. Så kan man gøre sig nogle overvejelser om, hvordan tingene vil fungere bedst for alle og det er altid godt:o)

Men nu til dine egentlige spørgsmål:o)

Du skriver at lille Ingrid har svært ved selv at fornemme sin sult-mæthed og din forklaring på dette lyder ganske plausibel. Jeg tænker dog, at lillepigen måske om aftenen, har brug for at få en lille smule mere mælk, idet børn om aftenen ofte netop spiser lidt mindre men lidt hyppigere portioner for så at kunne sove bedre. Jeg tænker derfor at det måske var en idé, at I om aftenen prøvede at give hende lidt mindre af gangen, men så gav hende lidt hyppigere, således at hun forhåbentlig bedre kunne holde det i sig og så føle lidt større mæthed.

Samtidig tænker jeg, at det lyder korrekt at jeres datter har brug for hjælp til at finde roen. I forhold til hendes alder, så er det ofte en af de vigtigste ting, man kan gøre som forældre.

Når man er 14 uger gammel, så opfatter man meget mere af verden omkring sig end tidligere. I vil sikkert se, at når en af jer sidder med jeres datter og den anden af jer går forbi, så drejer hun hovedet og kigger efter jer. Hun begynder altså nu at registrere ting på en helt anden måde. Ofte kan man også opleve at hun bliver enormt ked af det når man er ude, og lige så snart man træder indenfor dørene hjemme, så smiler hun glad. Hun kan simpelthen genkende stedet og finder roen fordi hun nu er hjemme igen.

Det at hun begynder at følge så meget mere med i verden omkring sig, er naturligvis godt og det er naturligvis vigtigt at man lader hende opleve og få stimuli. Men nogle gang er børn ikke selv i stand til at sige fra - de vil så gerne og suger alt til sig, og hvis hun er en lille meget opmærksom pige, så kan der godt ske det, at ...

---

---

... hun får alt for mange indtryk og derfor ikke kan finde roen.

Derfor er det korrekt at man nogle gange skal prøve at putte hende lidt før hun egentlig viser træthedstegn. Ikke så meget før at hun er spilvågen, men alligevel prøve at putte hende inden hun bliver overtræt.

Jeg synes ikke I kan forvente at lægge hende fra jer, og hun så falder i søvn. Hun er fortsat en lille pige og hun har rigtig meget brug for tryghed, brug for at vide at hun ikke er alene, brug for at føle sig omsluttet og nær jer.

Det er derfor helt naturligt at hun græder, når hun lægges fra en dejlig varm favn og ned i en vugge eller seng. Nogle har derfor glæde af at lune sengen lidt ved f.eks. at bruge flonelslagner og ved at bruge en varmedunk eller lignende på madrassen før barnet puttes. Hvis man gør dette er det dog meget vigtigt man sikrer sig at sengen ikke er for varm, da børn ikke må overophedes pga risikoen for vuggedød.

---

---

Sengen kan også gøres hyggelig og tryg ved at have en sengerand, en himmel eller lignende, så barnet på den måde er omsluttet og føler sig mere som "liggende i en lille hule". Mange børn føler sig f.eks. også mere trygge hvis de ligge i liften fremfor i en seng.

Når I lægger hende fra jer, skal det være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.

Svøb hende og lad hende få en flaske imens hun ligger svøbt i dine arme. Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se, at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt og hun har sin sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.

Det med at stå ved hende, men hænderne på hende forsøger I jo allerede, men det er vigtigt at hun er svøbt samtidig og flyttes fra favn til seng på en meget rolige, vuggende måde. Det er fint at hovedenden er let eleveret, lad den endelig blive ved med at være det:o)

Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---