Svar: Temperament - 13 mdr.
Kære Marianne
Tak for dine pæne ord:)
Der er rigtig mange ting, som gør sig gældende i forhold til din datter og jeg skal prøve at nedfælde lidt af mine tanker.
For det første er der hendes alder - jeg ved godt du skriver at det har været sådan de sidste måneder, men det er også en rigtig svært periode på mange måder.
Jeres datter har for det første været igennem seperationsfasen og det at hun fortsat kravler kunne godt tyde på at hun et eller andet sted fortsat er lidt der. Det er meget svært for hende at være adskilt fra jer, hun har behov for at kunne se jer for at vide at I ikke har forladt hende, og det er fortsat svært for hende at følge med. Det bliver således bedre i takt med at hun lærer at gå.
Det er også pga denne fase at hun har det bedre, når I venter på hende og hun således får mulighed for at følge med jer ind i et tilstødende lokale.
Derudover så er hun jo nu igang med det som tidligere hed 'trodsalder' og som nu hedder selvstændighedsfase og det betyder også at hun nu begynder at prøve grænser. Der er således også lidt opdragelse i det og når det bliver for voldsomt, må du fortælle hende at det er forkert. Man kan på den måde godt opdrage lidt på et 1 årigt barn:o)
Jeres datter har en rigtig stor udforskningtrang og samtidig er der ikke langt imellem gråd, frustration og glæde. Det er en rigtig svær tid og hun har behov for jeres fulde støtte og omsorg, når det hele bliver for svært.
Hun udforskerbåde når hun kaster med tingene (lyden af ting som falder på gulvet, suser gennem luften osv.), men hun udforsker også hvad det gør ved ...
... omgivelserne, når hun gør disse ting. Hun prøver at finde ud af, hvad det gør ved jer - hvilken reaktion hun får fra jer.
Derfor er det en rigtig god idé, hvis I prøver at skelne imellem hvad det er hun vil. Nogle gange smider hun måske med tingene for at se, hvad lyd det frembringer. Banker noget ned i bordet osv. Her vil det være en god idé at vise hende et alternativ at banke på - det kunne være at give hende et hammerbræt, en tromme eller lignende. Fortæl hende at I ikke vil have hun banker i bordet (eller hvad det nu kan være), men at hun kan tromme i stedet.
Nogle gange vil hun også prøve af, hvad der sker med jer, når hun gør noget, som hun ved er forkert. Her er det lettest for hende at forstå et nej! hvis I lader en handling følge med. Hvis hun f.eks. bliver ved med at pille i DVD afspilleren, så fjern hende imens I siger nej.
Nogle gange bliver hun ked af det og frustreret fordi det er for svært, hun kan ikke få det låg op eller få bamsen puttet ned i æsken eller hvad det nu kan være. Så hun bliver ked af det. Her er det meget vigtigt at I lytter til hende og sætter ord på hendes følelser og viser hende at I gerne vil hjælpe hende: "Driller bamsen, er det bare så svært, nu bliver du bare så ked af det, skal mor hjælpe dig" osv.
I gør således ikke noget forkert, for I er der jo for hende og som sagt, så ændrer det sig ganske givet i takt med at hun begynder at gå. Men I kan støtte hende på forskelligvis alt efter, hvad situationen er og på den måde hjælpe hende igennem det.
Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
9. november 2026 | Udvikling | 19 mdr.
Hej Helen Vi har en datter på 19 måneder og er lidt i tvivl om, hvordan vi...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!










