Svar: Voldsomhed og temperament 1½ år

---

Kære Emils mor

Der er ingen tvivl om at Emil er igang med en rivende udvikling og det på mange måder. Han kan naturligvis godt reagere på at du har været mere væk, men det handler ganske givet også om hans alder.

Han har jo den alder som tidligere hed 'trodsalder' og som nu hedder selvstændighedsfase og det betyder også at han nu prøver grænser. Der er således også lidt opdragelse i det og når det bliver for voldsomt må du fortælle ham at det er forkert.

Det er altså en balance imellem at lade ham udforske. Det er en udforskning, som både handler om at han elsker lyden af ting som falder på gulvet, suser gennem luften osv., men han udforsker også hvad det gør ved omgivelserne, når han gør disse ting. Derfor kan det være en god idé at vise ham, hvad han i stedet for kan bruge krudt på, hvis han banker med noget, som man gerne ville undgå gik i stykker. Alternativet kunne jo f.eks. være en tromme. Så kan du fortælle ham at du ikke vil have at han smider med tingene i stuen, men at han kan tromme i stedet.

Kærtegn bliver ofte for voldsomme og han får meget let revet dig og måske bidt dig. Igen er det vigtigt at sige fra og forsøge at lære ham at 'ae' i stedet for. Du skal dog skelne imellem om det er kærtegn, som 'jeg elsker ...

---

---

... dig så højt at jeg kunne spise dig' eller om det bliver gjort for at prøve grænser og se hvad du siger. Hvis det handler om sidstnævnte, så er det vigtigt at du siger fra, ved at sætte ham fra dig.

Børn i den alder husker langt bedre, hvis der følger en handling med. Det hjælper altså bedre at sige nej og flytte barnet end bare at sige nej. Det samme gælder, hvis han hopper i sofaen, tømmer hylderne osv. Sig nej og fjern ham. Det er ikke sikkert at han så holder sig væk, for hans udforskningstrang er stor, så han forsøger sikkert igen. Men hvis du gentager processen, så vil du kunne se at han begynder at reagere og også vide, hvad nej betyder.

---

---

Stille og roligt bliver det sådan at han så kigger på dig, imens han gør det og du kan se at han forventer at du siger nej og alligevel kan han ikke lade være. Men det kommer og til sidst vil han synes at det er okay og rette sig efter dit nej.

Når du stopper ham, så vil det ofte også være en rigtig god idé at du bekræfter overfor ham at du ved det er sjovt det han gør, men at det fortsat er et nej.

Det er en svær balance og det kan nogle gange være svært at vide, hvornår man skal sige nej og hvornår man skal lade ham undersøge. Jeg håber dog at du kan bruge mine overvejelser lidt videre:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---