Svar: Natteroderi for 3. måned i træk
Kære Cristina
Det lyder som om at Ida spiser rigtig godt i forhold til sin alder og nu hvor du er holdt op med at amme, så ved du jo præcist hvor meget hun får indenbords. Derfor tænker jeg at det ikke handler om mad.
Næste overvejelse må så gå på om der er tale om tryghed. Ida har sovet på eget værelse de sidste måneder og har trygt kunne sove her. Hun har ikke reageret på at sove fremmed sted, og virker således ikke utryg over for dette. Samtidig er hun ikke ked af det, når hun vågner, men virker til at blive ked af det, når du ikke vil lege:o)
Derudover så tænker jeg der godt kan være tale om det man kalder for "vanebetinget afbrudt søvn". Dette ses dog efter min mening ofte først når barnet er lidt ældre og samtidig i forbindelse med at man f.eks. vender barnet til at få en sut i munden, hver gang det græder. Og dette lyder ikke til at være tilfældet hos jer.
Der er dog det ved det, at vanen jo også kan ligge i kroppen, således at jeres datters krop husker og derved forventer at skulle vågne - for det har hun været vand til og det tager tid, at få brudt denne vane.
Jeg hælder dog mere til at se på dagsrytmen og hvad der sker i jeres dagligdag. Der er jo tydeligvis forskel på, når I har været nogen steder og hvor lille Ida har oplevet rigtig meget.
At flytte i sommerhus og at overnatte ude væk hjemmefra, giver en pige i den alder rigtigt mange oplevelser og det lyder som om at det er det, som gør hende træt. Jeg tænker derfor at I må "gribe i egen barm" og overveje om I kunne lave noget mere med lillepigen, så hun oplever og får såvel en fysisk og mental træthed.
Fysisk træthed opnåes i denne alder især ved at lege bevægelege med hende, give hende bad, tage en tur i svømmehallen, give hende massage, cykle med benene osv. Og den mere mentale træthed får hun ved at få stimulanser via især øjnene og munden. Find legetøj som er passende for hendes alder, lad hende studere og ...
... fornemme med sine hænder, kør ture med hende i barnevogn, hvor kaleschen slåes ned og hun kan ligge og kigge ud osv.
Der er på mange biblioteker mulighed for at komme, både i legestue og også bare selv komme forbi, møde andre børn og opleve verden. Det er gratis og kunne være en udmærket idé.
Jeg mener ikke at I skal begynde at rende til alverdens ting, men jeg tror det er vigtigt at I prøver at gennemtænke, hvordan Ida sover i løbet af dagen, når I er hjemme i forhold til når I er ude. At I gennemtænker hvordan Ida oplever og leger, med hvad og med hvem osv. når I er ude i forhold til når I er hjemme.
Det vil ofte være sådan at man går meget op i at børn skal sove til bestemte tider og i fast længde. Det er jo som sådan også rigtigt nok, men børn er forskellige og man skal heller ikke være rigid. Derfor synes jeg I skal forsøge at gå lidt mere op i aktiviteter og at dagligdagen skal fungere, mere end at nu skal hun sove så og så længe. Jeg tænker at oplevelser dagen igennem og naturligvis at hun også sover i løbet af dagen - hun skal jo ikke holdes vågen i døgndrift! vil være af betydning for hendes søvn generelt.
De fleste børn på 5-6 måneder vil sove 3 lure i løbet af dagen. Ofte en lidt kortere formiddagslur, dvs. på f.eks. 45 minutter, en lidt længere lur over middag og så en powernap på måske 20 minutter sidst på eftermiddagen. Sammenlagt måske ca 3-4 timer og så også sove om natten (dog afbrudt af mælk) ca 10 timer. Det vil være helt relevant for jeres datters alder at hun tilbydes mælk, når hun puttes til natten og at hun igen tilbydes mælk, når I går i seng, altså sen aften ca. kl.23.
Mange børn vil herefter kunne klare sig til næste morgen tidlig omkring kl. 05-06, hvor de så vil have brug for mælk igen. Det vil sige at hun sover 5-6 timer sammenlagt og det vil være helt okay når man er 5 måneder gammel.
Håber at mine tanker kan hjælpe jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











