Svar: Søvn og putning - 3 mdr.
Kære Lærkes mor og far
For det første tænker jeg at Lærke reagerer meget som andre børn med kolik. Disse meget grædende børn bæres jo naturligt meget på armen og det at blive vugget i favn, er det som gennem lang tid, har den største effekt.
Jeg kan desværre ikke give jer den gyldne løsning, som vil løse alle problemer, men jeg vil meget gerne give jer lidt forskellige forslag, som I så må prøve og det ud fra hvad andre familier har haft held med - altså familier som har stået i samme situation som jer. Der bliver derfor nu tænkt meget alternative tanker i stedet for "ro og regelmæssighed" som ofte er det man læser om:o)
Da Lærke finder roen bedst ved at blive båret på, så vil det være nyttigt at tænke på, hvordan I kan gøre dette fremover og så samtidig beskytte jer selv. Her kunne løsningen være en babyslynge. I en slynge ligger barnet og sover og en slynge belaster således ikke ryggen på samme måde som hvis barnet er i bæresele. Lærke kan således ligge betydeligt længere tid i en slynge.
Der findes rigtigt mange forskellige slynger og det tager tid at vende sig til at bruge dem. Man skal derfor forsøge sig frem og man skal også have hjælp til at få slyngen sat rigtigt og få den justeret, så den passer til både forældre og barn. Der er mødre som siger at det tager op til 2-3 uger inden man helt har fundet ud af teknikken.
Fordelen ved slyngen er at I så har mulighed for at gå rundt med Lærke og hun kan sove i jeres favn, samtidig med at I har armene fri og således også kan lave noget andet. Det er bestemt et forsøg værd.
I fortæller at Lærke også har behov for at blive vugget. Det at blive bevæget frem og tilbage har en betydning for at hun falder til ro - det er ikke nok at have hende i armene, hun skal helst også vugges.
Mange børn vil i den forbindelse kunne have ...
... glæde af en sansegynge. Gyngen skal hænges i loftet og hænge ganske lidt løftet over gulvet. På sansegyngen kan man lægge en dyne eller et lille tæppe, som barnet kan ligge på. Imens gyngen bevæger sig frem og tilbage og vugger barnet, så får barnet mulighed for at kigge sig omkring og blive opslugt af verden omkring sig - og kan således lære at ligge lidt for sig selv og nyde dette.
Der er også familier som tager konsekvensen og siger at "hun skal simpelthen lære at sove i en seng" - derfor monterer de hjul på tremmesengen og så putter de barnet, svøber i dyne osv. og så vugger de/kører de med sengen.
På samme måde er der også forældre som ophænger en hængekøje, hvor de kan ligge med barnet eller hvor barnet kan ligge. Det kan virke lidt mere huleagtigt at blive puttet i en sådan, men det kræver jo rigtig meget plads og gode bærende bjælker.
Der er netop kommet en ny bog som hedder "Sov godt". Den kunne måske være noget for jer. I skriver at Lærke finder roen med meget høj musik. Sammen med denne bog følger en CD, som netop afspiller forskellige lyde i frekvenser som skal få barnet til at "glemme gråden" og falde til ro. I kan læse om det i min bogguide.
Nogle familier har også stor glæde af at stille støvsugeren frem og barnet finder roen ved den monotome brummen - det kan dog også blive lidt anstrengt i længden:o)
Derudover er der jo alt det med at skærme, give sut, sutteklud, berolige maven med lune omslag, lidt kogt vand, cykle med benene, osv. osv. Men alt det ved jeg I har fat i.
Håber derfor at lidt af ovenstående kan hjælpe jer videre og jeg er helt sikker på at det ikke fortsætter sådan. Jeg kan sagtens forstå jeres desperation, men det er vigtigt at i beholder de gode humør og bevarer roen - jo mere rolige I er, jo mere rolige er Lærkepigen også:o)
Knus herfra.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











