Svar: 17 måneder spiser ikke det vi spiser
Kære forældre
Det lyder bestemt som om jeres dreng er meget selektiv i forhold til sine madvaner og det kan der jo være mange grunde til.
I er selv inde på om I som forældre kan gøre noget anderledes, at I forsøger at servere det samme som I selv spiser, men at I har svært ved at holde fast i et princip om at han enten må spise eller gå sulten i seng og I nævner også at det er rigtig svært for jer, at lade ham spise i fred og at I derfor lurer lidt på ham undervejs.
Der er naturligvis ingen tvivl om at denne fokus på hans indtag kan have betydning, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på, om jeres dreng har andre problemer? Hvordan er han i forhold til andre børn? Jeg ved godt at han endnu ikke er særligt gammel, men er han i stand til, på sit eget niveau at indgå i relation med andre? Er han meget tryghedssøgende og finder ro ved bestemte ting eller bestemte ritualer osv. Altså prøv at overveje hvordan han i øvrigt er.
Jeg tænker også at I skal prøve at tale med institutionen om, hvordan han virker - om de oplever hans madvaner som problematiske eller meget almindelige for hans alder.
Man kan jo sige, at hvis I havde en negativ indflydelse på hans spisning, så ville det jo nok se anderledes ud i vuggestuen, hvor I ikke er til stede og derfor ikke kan påvirke ved at sidde og holde øje - kan I følge mig? Men I beskriver en dreng som har en meget selektiv spisning uanset hvem han spiser med og det kunne jo tyde på at det var noget i ham selv.
Der er børn som vælger mad meget ud fra farver, som altså spiser mad ud fra farven. Nogle børn spiser f.eks. helst noget som er brunt eller gråt og lever således kun af rugbrød og leverpostej. Her ...
... kan man, når man har fokus på dette, så begynde at lave anden mad, hvor den brune farve er gennemgående. På samme måde som, hvis man ved at rød farve er bandlyst, ja så springer man alt over med f.eks. tomat.
Det betyder ikke at man skal lade barnet bestemme og udelukkende lave brun og grå mad, men det kan være en måde at få barnet til at spise og på den måde få brudt en cirkel man er kommet ind i. Stille og roligt kan man så begynde at servere lidt af noget andet og se om barnet ikke begynder at få lidt interesse for dette.
Prøv derfor at se om jeres dreng rent faktisk er selektiv i forhold til madens farver og se om det kan hjælpe jer lidt videre, så at tage udgangspunkt i dette.
Mælken om natten ved I jo godt er et skråplan :) Det er rigtig vigtigt at han får sin mælk i løbet af dagen og er han tørstig om natten, så kan han tilbydes vand. Jeg ved godt at I et eller andet sted tænker, at han jo også skal have noget og at mælk således så er bedre. Men mælk om natten fylder en del i maven og det gør indtaget af morgenmaden mindre. Så prøv at komme lidt væk fra dette. I alt bør han ikke få mere end højst 500ml og dette er incl. en portion yoghurt.
Har I talt med lægen om jeres drengs måde at spise på. Jeg tænker at dette også vil være relevant, da det tilsyneladende er et større problem. Det er vigtigt at I taler med en, som også kan se jeres dreng og se hvordan han og I er sammen. Det er jo vigtigt i forhold til at vurdere, hvorvidt man bare skal lade det være eller om det er noget man skal bekymre sig om. Denne vurdering er svær at lave via en brevkasse.
Håber dog at I kan bruge mine overvejelser lidt videre og rigtig meget held og lykke med ham fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











