Svar: Fast føde
Kære Thomas
Jeg har svært ved at se ud af dit brev, om jeres lille dreng altid har haft svært ved at spise. Jeg undrer mig nemlig lidt over at I giver ham risgrød om morgenen og grød igen om aftenen. Jeg tænker om det, hvis jeres dreng altid har haft svært ved at spise, kunne hænge sammen med at I så er kommet til at presse ham. I forsøget på at et eller andet kommer ned, så kan det jo nemt ske - så kunne det være derfor at han vægrer sig allerede når han bliver sat i den høje stol?
Uanset hvad årsagen er, så er det i hvert fald helt sikkert, at han skal have ro til at spise. Og så skal han have meget mere af jeres mad og mad som smager af noget. Det er vigtigt at han virkelig får smagsoplevelser nu.
Det er udmærket at I forsøger med skemaden, og igen tænker jeg at du jo er et forsøg på at få et eller andet i ham som mætter. Men grød og flaske - det er både for nemt og for kedeligt.
Hvis han kan lide havregrøden så er det fint med den om morgenen. Men ellers må I give ham lidt franskbrød med smør og lidt marmelade (hvad spiser I selv?). Han skal have frugt i stykker, bær, frisk/kogt til mos med mælk på. Han skal have grøntsager - meget mere end han får grød. Grøntsager til frokost, grøntsager til aften - hvis han skal mættes, så må de i overgangsfasen være grøntsagsmos (lav det selv eller køb på glas), men det skal ...
... også være mad i stykker, som han så kan få ved siden af eller lige efter.
Der skal virkelig sættes turbo på smagsvariationerne og han må stort set få alt, hvad I andre spiser og det skal han have. Det kan nogle gange være en løsning at blande lidt mad fra glas med det man selv kokkererer - det er sådan set lige meget, hvis bare han spiser.
Han må meget gerne få pasta med kødsovs, boller i karry, laks/rødspætte/torsk lavet i oven, frikadeller (kød/fisk), - kort og godt alverdens ting og det skal han have.
Det er fint med de 500ml mme, men mere skal han heller ikke have. Til frokost kan han få rester fra aftenen i forvejen.
Han kan selv spise med en gaffel og det skal han have lov til, på samme måde som han kan spise med fingrene. En ske kan han endnu ikke selv mestre.
Han skal have meget mere mad i hånden. Frugt og brød som han selv kan sidde med som mellemmåltider. Og så skal I prøve at fjerne fokus fra ham. Han er så stor nu at han udmærket godt ved at han ved at knibe munden sammen bliver centrum for jeres opmærksomhed - og hvem vil ikke gerne være det:o) Det er slut. Han skal have maden serveret og så sidder I og taler om løst og fast imens. Han skal have ro til at gå igang, I skal spise samtidig og måltiden skal være hyggeligt, men prøv at holde fokus på hinanden og ikke ham.
Rigtig meget held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







