Annonce

Annonce

Brev:

Gylp - skal jeg give gul Allomin?


12. november 2006

Alder:
2 mdr.

Gylp - skal jeg give gul Allomin?

Kære Helen

Har skrevet til dig før ang. om jeg skulle vække min datter om aftenen. Denne gang er det gylp mit spørgsmål drejer sig om.

Min lille datter er nu 9 uger snart, og gylper rigtig meget. Hun får udelukkende mme, men ser nu ud til at trives fint med det. Hun gylper simpelthen bare så meget, i op til timer efter et måltid. Ved godt, at man tit siger, at flaskebørn sluger mere luft og dermed eventuelt gylper mere, men det kommer op uanset om det er med en bøvs eller ej.

Hun er nogle gange meget svær at få til at bøvse, men virker heller ikke til at være generet af luft, derfor har jeg fået af vide af en sundhedsplejerske, at jeg ikke behøves sidde så længe med hende som jeg gør for at få hende til at bøvse, for det er slet ikke sikkert, at hun har slugt så meget luft under måltidet, det skal også lige siges, at hun spiser langsomt og stille og roligt.

Når hun gylper sker det uanset om hun sidder lidt skråt ved mig, det er altså ikke kun i liggende stilling hun gør det. Det kommer ud i ret store mængder, men ved godt, at sådan ser det ud, men at det ikke altid nødvendigvis er så meget der kommer ud. Om aftenen når hun bliver puttet, er det temmelig generende for hende, for hver gang vi ligger hende i liften kommer der gylp, og man kan se at det starter med at sidde og "køre" i halsen på hende, så hun ligesom ikke kan finde ro.

Det mærkelige er så bare, at når jeg ligger hende i barnevognen om dagen lige efter måltider, så gylper hun ikke så tit... Dog gylper hun når man skifter hende, men der bliver hun jo også "hæflet" lidt med.

Har tænkt på, om jeg eventuelt skal begynde at give hende gul allomin? Det som afholder mig fra det er, at jeg ikke synes hun spiser så meget, og man siger jo at gul allomin mætter mere, men det er ikke nødvendigt i vores tilfælde da hun bliver fint mæt at det blå allomin. Men samtidig siger man jo også at det gule allomin sommetider kan afhjælpe det med at børn gylper.

Hun spiser ca. 6 flasker i døgnet, ved 1. flaske tager hun ca. 80 ml. Ved 2. flaske tager hun ca. 120-140 ml. Ved 3. flaske det samme, altså 120-130 ml, (sommetider lidt mere), ved 4. flaske ca. 100 ml. Ved 5. flaske alt mellem 80 og 130 ...


Annonce

... ml. Og så ved den 6. flaske tager hun ca. 80-100 ml. (sommetider lidt mere), er det nok?

Kan ikke skrive nøjagtig hvad hun vejer, for jeg har kun fået hende vejet 2 gange efter fødslen, på grund af besparelser i vores kommune, får vi ikke så ofte besøg af sundhedsplejerske. Hvis jeg står med hende på armen og vejer os på en almindelig vægt, kan jeg regne ud at hun vejer omkring de 5 kilo.

Hvis jeg evt. skal starte med den gule allomin, hvor langsomt skal jeg så skride frem med det? Jeg mener, jeg kan jo ikke bare skifte fra en dag til en anden? Som det er nu, får hun halvdelen af sine flasker med blå allomin, og den anden halvdel med den grønne (syrnet) allomin, fordi hun ellers bliver forstoppet. Så for at hendes mave ikke skal blive "forvirret", er det vel smartest at skifte den blå allomin ud med den gule, hvis det altså er det du synes jeg skal gøre for at afhjælpe gylpningen?

Har også set, at du skriver, at man kan give den det som hedder johannesbrødsmel, er det noget jeg kan prøve istedet for at skifte fra blå allomin til gul? Må man give hende det når hun er så lille, og er det noget hun kan blive forstoppet af? Det vil jeg jo selvfølgelig helst undgå at hun bliver.

Håber du kan hjælpe mig, da jeg synes jeg har prøvet alt, også flere pauser under måltidet o.s.v.

Det skal siges, at hendes storesøster også gylpede meget, helt indtil hun var et år gammel, altså hver gang hun fik et "mælke"-måltid, men hun tog fint på, og derfor sagde både sundhedsplejerske og læge, at der ikke var grund til bekymring.

Men denne gang ved jeg jo ikke rigtig om min datter tager nok på, og hun får det også tit galt i halsen, hvilket er ret ubehageligt.

Samtidig skal det også siges, at mine døtres far er født med en forsnævring i mavemunden eller hvad det nu hedder og det blev han opereret for som helt spæd, men alle siger til mig at det ikke er arveligt?

Har også set at du har skrevet, at man kan købe noget mme på apoteket, som kan afhjælpe gylpningen, er det noget jeg kan prøve?

Som du kan se er jeg forvirret, men håber du kan hjælpe mig, da jeg synes hun virker til, at alt det gylp generer hende.

Mange hilsner fra den forvirrede 2.gangs mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. juni 2025 | Amning | 2 mdr.

Kan jeg reetablere amning?

Kære Helen, Tak for dine svar på vores seneste beskeder. Vores pige har...

Læs hele brevet og Helens svar


19. maj 2025 | Sygdom | 1 mdr.

Døsig og træt baby

Hej Vi har en baby, som godt kan være meget døsig og træt. Hun er svær at få...

Læs hele brevet og Helens svar


15. maj 2025 | Amning | 1 mdr.

Fortvivlet situation

Hej Helen, Vi vil gerne spørge generelt/åbent ind til den situation vi står...

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Gråd i barnevogn - 2 mdr.

Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce