Svar: Natteangst 1½ år?

---

Kære Emils mor

Det er mit helt klare indtryk at mange børn netop i 1½ års alderen begynder at have lidt mareridts lignende søvnperioder og netop kan vågne op med skrig, som du beskriver Emil gøre. Det hænger sammen med at børn netop i denne alder, begynder at blive meget mere bevidste om verden omkring sig og således begynder at have lidt mere farefornemmelse. Netop som du beskriver, fornemmelse for at du forsvinder, eller at de selv kan blive væk.

I takt med at de nu er i stand til at løbe mere omkring, så går det pludselig også op for dem at de kan blive væk. Det går på samme måde op for dem, at de kan falde og slå sig, at det at klatre op kan være problematisk for det er ikke sikkert man selv kan komme ned osv. Så i takt med deres motoriske kunnen kommer altså også en større bevidsthed om fare.

Dette sammenholdt med at du er meget mere væk hjemmefra end du tidligere har været, gør nok at Emil reagerer som han gør. Han kan ikke forstå hvor du er henne og kan godt være bange for at du er blevet væk. Det kan han sagtens drømme om når det er nat og det lyder som en helt fornuftig forklaring på, hvorfor han vågner og har det som han har det.

Jeg tænker at det for det første er en periode, det er ...

---

---

... jo ikke noget du bliver ved med, men det er sådan det må være lige i øjeblikket. For nogle børn hjælper det at have en lille fotobog med et billede af mor, far, dem selv, lejligheden osv. små billeder af dagligdagen og de ting I plejer at lave sammen. Når Emil går rundt og leder efter dig og ikke kan forstå hvor du er henne, så kan det måske være en hjælp for ham med en lille fotobog. Hvis han ser et billede af dig, så vil han måske have lidt mere fornemmelse for at du ikke er helt væk, men at du kommer igen. Det er et forsøg værd.

Derudover så tænker jeg at det er rigtig godt at I forsøger at holde Emil på eget værelse eller tager ham med i stuen, hvis det giver lidt ro. Men det er fornuftigt at forsøge ikke at tage ham i soveværelset, da I generelt har en holdning om at han ikke skal være der. Hvis I kommer ham i soveværelset nu, så vil han være så bevidst, at han vil have meget svært ved at glemme det og derfor vil forvente dette også fremover.

---

---

Det lyder meget fint med den måde I tackler det på. Kærtegne, putte med ham, med ord fortælle at I er der og at der ikke sker ham noget osv. Det lyder omsorgsfuldt og fint. Der er umiddelbart ikke så meget andet at gøre.

Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---