Annonce

Annonce

Svar: Ammeintervaller?


11. november 2006

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære trætte forældre

Tillykke med den lille dreng og sikke en start I har haft. Jeg kan godt forstå at I må være både fortvivlede og trætte.

Jeg kan ikke ud af jeres brev se, hvordan I gør når I både giver flaske og ammer. Men jeg fornemmer at det et eller andet sted, har været rigtig svært at skulle begynde at give flaske og at det er vigtigt og betyder meget, hvis amningen kan komme til at fungere og flasken således kun er en midlertidig løsning.

Jeg ved godt at det gør ondt i hjertet og ofte kræver mange tårer. De fleste kvinder vil føle sig som dårlige mødre, når de har ammet og ammet uafbrudt og barnet så ikke tager på - og når man så sidder der med sit 4 uger gamle barn med følelsen af at man har sultet ham - så får man det bare så dårligt.

MEN det er meget vigtigt at du siger til dig selv, at det bestemt ikke handler om dine evne som mor. Du er en god mor, den bedste mor for din dreng. Du har gjort det bedste du kunne og af en eller anden grund har din dreng så ikke taget på. Som den gode mor du er, har du så taget konsekvensen og er begyndt at give flaske - og det har hjulpet. Så selvom det er hårdt, så er det, det rigtige at gøre:o)

Jeres lille dreng er kun 6 uger gammel og derfor er der fortsat mulighed for at få amningen til at fungere. Det vil dog kræve rigtig meget og I skal overveje om I virkelig vil det. Det kræver meget ro i hverdagen og rigtig meget tid og det vil rent ud sagt fylde det hele. Den tid går fra jeres lille dreng og man skal efter min mening altid gøre op, hvorvidt man skal kæmpe den kamp eller om man i stedet skal bruge kræfterne på at nyde den lille.

Som sagt så ved jeg ikke, hvordan I gør i øjeblikket. Jeg vil foreslå at du starter med at amme, når din dreng er sulten. Normalt skal man ikke sætte tid på en amning, men jeg vil foreslå dig at du ammer mellem 20-30 minutter fra en side. Herefter supplerer du med flaske.

På den måde får du stimuleret brystet hver gang din dreng viser tegn til sult og samtidig sikrer du dig, at han får mælk nok og derved tager på.

Hvis han melder sig igen efter 1 til 1½ time, så kan du lægge ham til det andet bryst, så han atter stimulerer. Ellers er det sådan at du må gå ud fra at han med amning og supplement ved flaske, vil kunne spise sig mæt nok til ...


Annonce

... at kunne sove et par timer eller 3 inden han skal have mad igen.

Det er korrekt at jo hyppigere man ammer, jo mere mælk kommer der. Men der skal jo også være lidt pauser ind i mellem:o) Ellers bliver du jo slidt helt hudløs:o) Men det øger altså mælkemængden at amme hyppigere. Det giver mere mælk at amme hver anden time i stedet for hver 4 time, det giver ikke på samme måde mere mælk at amme i 1 time i stedet for i en ½.

Det er sådan at modermælk består af flere forskellige dele. Den første del af mælken er meget vandholdig og den sidste del af mælken er den fede mælk, som giver god mæthed og giver barnet "elastikker". Nogle gange vil børn som bliver ammet melde sig ind imellem hovedmåltiderne. Her dier de kortvarigt og her er det fordi de er tørstige - de tager toppen, den vandholdige mælk. Andre gange vil de spise længere ved brystet og her er det så for at få den egentlige mad.

Det vil således være naturligt at jeres lille dreng ind imellem søger brystet kortvarigt og det skal han have lov til. Igen er det dog en balance, fordi han ikke skal ligge der hele tiden, men også skal have hjælp til at finde roen og få sovet. Søvn er godt for mange ting og det har han også brug for at I hjælper ham med.

Gør det at I efter amning og flaske, svøber ham med en dyne eller et svøb, et lille tæppe, og putter ham med en sut. Det er vigtigt at han er svøbt, så han ikke kan ligge og flagre med armene, men så han bedre får "hold på sig selv".


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Når han så vågner, så starter du på den side, hvor han sluttede sidst, ammer her og tilbyder så flaske igen.

Sørg for at få hvilet dig, sørg for at få masser af mad i løbet af dagen og noget at drikke. Du må ikke gå rundt på tom mave i flere timer.

Hvorvidt jeres dreng har kolik er svært at svare på, måske er han bare en sulten dreng....
Med hensyn til at lade ham spise ved brystet, så tænker jeg at netop om aftenen har han brug for at fylde sig op og det har ingen idé at lade ham græde i timer. Så skal han naturligvis lægges til brystet.

Men prøv at følge ovenstående plan med amning, flaske supplement, svøb og en sut. Og har han så brug for en tørstslukker ind imellem, så er det helt okay.

Håber ovenstående hjælper jer videre. Rigtig meget held og lykke med det hele:o) Og knus herfra.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning og lur

Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


25. august 2026 | Amning | 10 mdr.

Ammenedtrapning - 10 måneder

Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce