Svar: Opdragelse af 4 årig - 4 år

---

Kære du

Jeg går ud fra at din datter går i børnehave? Har du talt med andre mødre, som har børn i samme alder - det synes jeg du skulle prøve. Simpelthen for at du finder ud af, at du bestemt ikke er den eneste, som synes at 4 års alderen er rigtig svær. Der er rigtigt mange forældre som synes at det er meget hårdt, især med disse meget velformulerede piger, som virkelig kan svare for sig og stille sig på bagbenene. Mange forældre er overraskede over at børnene prøver sådan grænser i denne alder, fordi man jo forventer at det er 1-3 års alderen, som er den mest grænsesøgende aller - men sådan er det ikke altid og det er din datter bare et fint bevis på:o)

Du er altså ikke alene og det er bestemt ikke fordi der er noget galt med dig som mor.

Jeg kan se ud af dit brev, at du gør dig rigtigt mange overvejelser og at du naturligvis ønsker din datter det bedste. Jeg kan også se at du og din mand ikke altid er enige om, hvordan I nu skal tackle situationen. Man behøver ikke nødvendigvis være enige om alt, men det er meget vigtigt at I ikke viser jeres datter den uenighed I evt. kunne have.

Samtidig tænker jeg at en balance imellem jer to, måske kunne være en god løsning.

Der er jo visse ting, som skal gøres. Man skal have redt og vasket hår og man skal have børstet tænder. Og hos jer lyder det som om at far er bedst til at holde fast i at noget SKAL gøres. Men det skal også nogle gange være et kompromis og det må nogle gange også være på barnets primisser - og her kommer du ind i billedet. Det lyder som om at du er rigtig god til at lytte og finde ud af, hvad din datter vil. så en blanding ville være godt.

Når man er 4 år, så er man så gammel, at man godt kan indgå små aftaler. Man kan også godt forstå en simpel forklaring - det er ikke sikkert at man accepterer forklaringen, men man kan godt forstå den og derfor er det altid vigtigt at man giver en forklaring. Man kan også godt fortælle, hvad man tænker og også på en enkel måde fortælle hvad man føler.

Jeres datter ved godt at håret skal redes og vaskes. Hun ved også at tænderne skal børstes, men det er altså noget af det mest kedelige der findes. Når hun ikke ønsker disse ting, så må I prøve at tale med hende om, hvorfor og så derudfra se om I kan lave en fælles aftale. Aftaler skal naturligvis holdes og det gælder begge veje.

I forhold til tandbørstning, så kan det hjælpe, som I også har forsøgt, at hun selv børster morgen ...

---

---

... og I børster aftenen. Det kan også hjælpe at hun selv får lov til at vælge en tandbørste og sin egen tandpasta. Nogle gange hjælper det, hvis hun kan få lov til at børste jeres tænder osv. Hvis I laver en aftale om at nu gør I sådan her, så er det sådan I gør og hvis far er den bedste til at føre denne konsekvens ud i livet, så må han gøre det.

I forhold til spisetid, så vil det være en rigtig god idé at tale med hende om, hvad hun kan lide af mad. Prøv at kigge i kogebøger og tal med hende om, hvad hun synes ser godt ud. Lad hende selv deltage i madlavningen, borddækningen osv. Når hun spørger hvorfor hun ikke kan få noget andet, så forklar hende hvorfor, at I spiser sammen og at I synes det er hyggeligt. Reglerne er sådan at man sidder og spiser ved bordet, når maden er lavet og man kan ikke få en masse anden mad senere. Hvordan du nu vil sige det.

Med hensyn til at få vasket og redt hår, så tænker jeg at det jo skal gøres men du kan gøre det mere behageligt ved at anvende balsam. Vis hende balsamflasken og fortæl hende at du har købt det, så det bliver lettere at rede ud - det er en "trylle shampoo" eller hvad du nu vil sige. Man kan også købe balsam til tørt hår, men desværre har jeg ikke set at man kan få det uden parabener, så det er jo lidt problematisk.

---

---

Når man er 4 år, så er man ofte meget god til at rede hår selv, også selvom det er langt hår. Måske kan I købe en børste som ikke er alt for stor og som samtidig kan rede håret igennem og så lad hende selv forsøge. I kan tilbyde jeres hjælp, men hvis hun ikke vil det, så lad hende prøve selv. Lad hende vide at I er der og så kan hun kalde, hvis I skal hjælpe.

Det samme princip, når hun render på værelset, følg efter hende, kærtegn hende eller tilbyd at hun kan komme på skødet og få et knus. Hvis hun bare er gal, og afvisende, så gør som far siger, lad hende være, men fortæl hende også at I er der og rigtigt gerne vil hende og at I gerne vil have at hun kommer ud af værelset. Altså også her en balance imellem at være der for hende men samtidig også vise konsekvens i og med at I jo heller ikke vil rendes om hjørner med.

Til sidst vil jeg lige sige at jeg nu ikke er helt sikker på, at hun ikke er påvirket af at skulle være storesøster. Selvom I er meget opmærksomme på at maven ikke skal være i vejen, så sker der en ændring og det mærker hun naturligvis.

Håber at I kan bruge mine overvejelser lidt videre. Rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---