Svar: Forstoppelse - 5 måneder
Kære Chouchou
At det ligefrem skulle skade at du giver din datter glyoctyl tror jeg nu ikke, men som du beskriver hende og måden hendes afføring er på, så tænker jeg at det er bedre at holde sig til laktulosen. I stedet skal du så øge hende i mængde.
Hun må gerne få 7-10 ml laktulose dagligt. Det kan du sagtens give hende uden problemer. Du kan give det en gang dagligt eller f.eks. dele mængden i to, så hun f.eks. får 5 ml morgen og 5 ml aften. Hvis du bliver nødt til at give hende mere end 10ml om dagen, så skal du drøfte det med lægen.
Derudover så tænker jeg at maven også skal regulere sig ind i takt med at hun begynder at få mere og mere skemad og det er rigtig godt at du giver både grød og grøntsagsmos. Når hun begynder at få mere end 2 måltider dagligt, så er det vigtigt at grød ikke udgør mere end de to, resten bør være grøntsagsmos.
Det vil også være rigtig godt, hvis du kan give hende vand sammen med grød og mos og evt. ind imellem, hvis hun virker tørstig ud over flaskerne. Der skal vand i ...
... tarmsystemet for at maven ikke bliver for hård. 750ml mælk er acceptabelt, men jeg synes ikke hun skal have mindre, når hun ikke er ældre.
Sveskemos er udmærket og du kan også give pære og æblemos. Det er bedst så længe hun ikke er ældre, at du giver kogt frugtmos, men om en månedstid vil du kunne lave frisk mos af f.eks. lidt melon eller lidt appelsin/mandarin (den tid kommer vi jo snart ind i:o)) og det kan godt sætte gang i de små maver.
Du kan også bruge bær og du kan bruge friske eller frosne bær til at lave mos af. Risgrød stopper ikke mere end anden grød, men igen vil det være sådan at når din dater bliver omkring 6 måneder, så vil du også kunne begynde med lidt havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Der kommer altså hele tiden mulighed for mere variation og det vil være godt for din datters mave og vil være godt i forhold til at sikre hende nye smagsoplevelser og dermed også større variation i forhold til mineraler, vitaminer, fibre, proteiner osv.
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre:o) Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







