Svar: Spørgsmål om modermælkserstatning - 5 mdr.
Hej med dig
Fremgangsmåden, når man skal blande modermælkserstatning er som følger:
- Tænd for den kolde hane, lad vandet løbe lidt så ca. 200 ml er løbet ud inden du tager vand til modermælkserstatningen.
- Kog vandet i en gryde eller el-kedel. Nedkøl vandet til temperaturen, som anbefales på pakken med modermælkserstatningspulver. Det er som regel mellem 40-60 grader.
- Hæld den ønskede mængde vand i flasken. Hæld altid lidt mere op end du regner med dit barn kan spise.
- Tilsæt passende mængde pulver. Læs igen på pakken med modermælkserstatningspulver. Ryst flasken grundigt. Dryp mælk ud på indersiden af håndledet eller på håndryggen for at mærke at temperaturen er passende. Mælken må ikke føles hverken varm eller kold.
Der bruges altid kogt vand i de første 4 måneder og gerne længere, da dette nedsætter risikoen for bakteriel forurening.
For at mindske infektionsrisikoen bør man altid kun fremstille 1 flaske af gangen. Denne anbefaling gælder for børn født til tiden de første 2 måneder. Til for tidligt fødte børn, børn med lav fødselsvægt og børn med medfødte immundefekter bør der kun tilberedes 1 flaske af gangen i den tid, hvor de udelukkende ernæres med mælk på sutteflaske.
Mælk bør aldrig opvarmes igen og den mælk, som således kan være tilbage i flasken, når barnet har spist, skal altid kasseres.
Så for at vende tilbage til dit spørgsmål. Din søn er nu 5 måneder gammel, hvis han ikke er født for tidligt og i øvrigt at sund og rask, så behøver du ikke længere lave en flaske af gangen. Du bør dog fortsat koge vandet.
Du kan godt lave f.eks. 500ml af gangen, ved at følge ...
... ovenstående retningslinier og så stille dette i køleskab. Her kan det holde sig et døgn. Den færdigblandede erstatning kan du hælde på flere sutteflasker, som står klar i køleskabet, eller i en større kande med helt tætsluttende låg, hvorfra du så tager den mængde du mener du skal bruge.
Flasken med den kolde erstatning kan opvarmes i mikrobølge ovn eller i en balje med varmt vand. Vær altid opmærksom på at ryste flasken godt, da den kan blive uens varm og være opmærksom på at indholdet kan have anden temperatur end flasken føles.
Nan1 kan så vidt jeg ved godt opblandes i koldt vand, men det er lettere at gøre med Nan 2, som er sammensat på en lidt anden måde. Ved at opblande modermælkserstatning i kold vand, får man et alternativ til kold komælk, som kan drikkes af kop.
Med hensyn til rengøring af flasker og sutter så gælder følgende regler:
- Flasker og sutter rengøres efter hvert brug. Du skal være meget omhyggelig med hygiejnen, fordi varm mælk samler bakterier. Mælkerester sidder i skruegangen og på kanterne af flasken samt i låget.
- Flasker og låg renses med flaskerenser/opvaskebørste, opvaskemiddel og varmt vand. Sutterne gnides med groft salt så de slimede mælkerester fjernes.
- Flasker og sutter skyldes grundig og koges under låg i 2-3 minutter i almindeligt vand. Herefter opbevares flasker og sutter tørt og tildækket.
Hvis du har opvaskemaskine kan flaskerne vaskes i den. Du skal dog vaske mælkerester af før flaskerne kommes i maskinen. Og flaskerne bør skoldes efterfølgende for at fjerne eventuelle sæberester.
Håber jeg kom igennem det hele. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











