Brev:
Gylp og vægttab
Hejsa Helen
Mange tak for en rigtig god brevkasse - jeg har allerede fået svar på en masse ved at læse dine svar til andre. Nu vil jeg så gerne bede om din mening om et problem, som desværre optager os en del.
Jeg vil lige starte med lidt forhistorie, så du kan få et helt billede af "situationen":
Vi er førstegangsforældre til lille Naja, som nu er næsten 10 uger. Hun er blevet ammet fuldt ud de første 5 uger af hendes liv. Ved fødslen vejede hun 3300g og da vi blev udskrevet 2 dage efter vejede hun 3130. 1 uge gammel vejede hun 3400g.
Allerede på barselgangen gylpede hun en del (eller så meget som hun nu kunne, den sparsomme mængde råmælk taget i betragtning). Siden da har hun gylpet helt ekstremt meget, op og ned i perioder men aldrig en dag uden. Nogle dage bare et par klatter efter hvert måltid, men de fleste dage snakker vi altså kaskader. Vi har reelt været i tvivl om det var opkast.
Hun blev ammet mellem 8-10 gange i døgnet, og hvert måltid tog 30-60 minutter. Ca. 10 dage gammel begyndte hun at sove 7-8 timer i træk om natten og det meste af dagen lå hun og stirrede på os med rynkede øjenbryn og så ret bekymret ud (noget jeg senere har læst kan være tegn på sult), samtidigt var hendes afføring grønlig (vist også tegn på sult). Her startede vi med at gå til vejning i Åbent Hus, fordi jeg bare havde det så skidt med det hele, og var sikker på at der måtte være et eller andet galt.
13 dage gammel vejede hun kun 3370g, dvs hun havde tabt sig lidt. Vi fik af vide at det var "begynder-vanskeligheder" og at hun bare skulle ammes alt det hun ville og vækkes om natten. Desuden skulle vi hæve hovedgærdet alle steder hvor hun lå.
20 dage gammel havde hun taget på og vejede 3550g og 4 uger gammel vejede hun 3700g. I denne periode lavede jeg i bogstaveligste forstand ikke andet end at amme hende. Hun lå på min mave hele dagen, på nær når hendes far en gang i mellem måtte gå med hende for at jeg lige kunne sove/slappe af. Her enten skreg hun eller lå og stirrede bekymret. (Jeg får helt ondt i maven af at tænke tilbage på det).
I denne periode gylpede hun også helt ekstremt meget, og en dag da hun var 4,5 uge røg alt op i skyller efter hvert måltid. Derfor tog vi til vagtlægen, som sendte os til børneafdelingen på Hvidovre Hospital. Her blev vi indlagt i 3 dage og Naja blev tjekket i alle ender og kanter og udsat for alle slags prøver (infektioner osv, og også scannet tarmene for at kigge efter forsnævringer/fortykkelser - kan ikke lige huske hvad de kaldte det).
Konklusionen var at det var en mave-virus og den skulle nok gå over. Ugen efter havde hun ikke taget på, vejede 5 uger gammel kun 3600g og vi blev indlagt igen. Her snakkede de om at hun skulle have sonde og det skulle være NU, og vi skulle regne med at være indlagt i en uge. I et øjebliks klarsyn (og det var ellers ikke mange vi havde - vi var ved at være godt brugte) spurgte vi, om hun ikke bare kunne få flaske. De virkede ...
... ikke specielt begejstrede, gik vist meget op i at amningen skulle lykkes. Men vi "fik lov" til at give hende flaske og så tog hun på!
Vi blev udskrevet et døgn senere. 5 dage efter afviste hun brystet totalt, og det var egentligt en kæmpe lettelse, selvom det måske lyder mærkeligt. Jeg kunne simpelthen rent psykisk ikke klare at amme mere...
Nu er hun som sagt næsten 10 uger og vejer omkring 5 kg. Vi har hele tiden fået at vide at hun er vågen, opmærksom, aktiv osv. Hun græder ikke meget (havde hun bare grædt, havde vi nok opdaget problemerne før) og er ifølge vores sundhedsplejerske godt med i udviklingen. (Sutter og kigger på hænderne, smiler, pludrer lidt så småt, kan holde sit hovede rimeligt osv). Men vores problem er altså stadig det GYLP!!
Jeg mener efterhånden vi har prøvet alt og når nu hun er blevet gennemtjekket på hospitalet er jeg tilbøjelig til at give op.. Alle hovedgærder er eleverede, hun bøvser godt ved hvert måltid. Større/mindre måltider, forskellige stillinger ved måltiderne, forskellige mme, flaske med ventil, forskellige flasker, skråstol (ved godt det ikke er så pædagogisk korrekt, men det hjælper faktisk lidt) osv osv.
Vi har prøvet med enfamil, som desværre ikke var en succes. Hun gylpede i samme mængder og fik meget ondt i maven. Hun får pt. 6 flasker i døgnet (50% blå og 50% grøn allomin, perfekt i forhold til afføring (1 gang i døgnet nu - ved amning var det hver ble) og drikker alt mellem 140 og 200ml pr. gang. Mængden af gylp er ikke afhængig af mængden af mælk).
Hun virker som om hun har ekstremt meget luft i maven og meget af hendes søvn bliver afbrudt af gylp og bøvser. Hun er svær at lægge fra os, da det så løber ud af mundvigen - også 4 timer efter et måltid. Hun græder og vrider sig tit når hun sover (både i lift, seng, barnevogn og på arm) og kan så enten løftes op og bøvse eller beroliges med en hånd på maven (trods gylp ned ad kinden - vi har mange savlesmække :-)). Dette sker hvert 45.-60. minut ved næsten hver lur.
Hun sover 3 lure om dagen og fra ca. 21-8.30 afbrudt af 2-3 måltider.
Hvad gør vi? Bliver det bedre? Der går uendelige mængder af tid med dette og jeg er meget ked af at se min lille pige være frustreret af hele tiden at skulle have skiftet tøj, tages op og bøvses osv.
I det hele taget er jeg ked af hele situationen, kunne bare godt tænke mig, at jeg ikke skulle bekymre mig i dagligdagen, der ellers er rigtig god. Vi har en god rytme, er begyndt at genoptage vores sociale liv og Najas far har heldigvis forældreorlov indtil 1. januar. Og så er vi selvfølgelig glade for at vores datter nu tager på og virker til at trives rigtigt godt - på trods af gylp.
Vi håber på at du evt. har nogle forslag eller råd. Eller måske bare fortælle os, at der er masser der har det sådan her, og at det er ufarligt og går over (snart!?!).
Du må undskylde det ekstremt lange brev, havde nok også brug for lige at "læsse af".
Med venlig hilsen Anja
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.
Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.