Svar: Hvor lang tid i bæresele, skråstol og autostol
Hej med dig
Grunden til at du oplever mange forskellige svar på dine spørgsmål er nok, at det handler meget om et skøn og om at bruge sin sunde fornuft. Det er således meget svært at sætte faste tider på brugen af autostol, sele og skråstol.
Problemet idag er generelt at børn let kommer til at sidde alt for meget og man ved at børn har bedst af at ligge på maven på gulvet. Det er fra maveliggende stilling at børn lærer at vende og dreje, trille omkring, krybe, kravle osv. og det er også i maveliggende stilling at barnet styrker sin ryg, så barnet i en alder af ca 6 mdr. er stærk nok i ryggen til at kunne sidde i høj stol.
Så udgangspunktet er at barnet skal ligge på maven, når barnet er vågen og denne stilling er den bedste for barnet og skal derfor udgøre mest muligt af den vågne tid.
Derudover så er det vigtigt at man tager hensyn til barnets alder og retningslinierne er forskellige alt efter hvor gammelt barnet er. Et nyfødt barn skal således slet ikke sidde, hvor et barn der er 3 måneder og som selv kan holde sit hoved, tåler at sidde i længere tid (f.eks. i en bæresele), men det er først når et barn er godt 6 måneder at det er stærkt nok til at sidde i en høj stol og de fleste børn er mere end 8 måneder før de mestrer at sidde uden støtte. Barnets belastning af ryggen ved at sidde afhænger således af alderen og derfor vil retningslinierne hele tiden være forskellige.
I forhold til jeres lille baby som er 8 uger gammel, så er retningslinierne altså at I så vidt muligt lægger ham/hende på maven, når han/hun er vågen.
En autostol er beregnet til at bruge i bilen og ikke til at tage med rundt i indkøbsvognen eller andre steder. Den bruges altså i den tid, det tager at køre frem og ...
... tilbage. Når man når frem til sit bestemmelsessted, så bør barnet tages ud af autostolen. Hvis det er kortvarigt at I skal rundt, så er en bæresele i orden, - på den måde får han/hun et stillingsskift, men ellers er det bedst, hvis man har liften med, så barnet kan ligge ned.
Skal man en længere tur fordi man f.eks. skal besøge familie, som bor længere væk, så er det i orden at barnet sidder i autostol i et par timer - igen skal barnet bare ligge ned, når man så kommer frem.
Alternativet til en bæresele er en slynge. I den kan barnet ligge betydeligt længere, fordi der her ikke er samme belastning på rygsøjlen, som når man sidder i en sele.
Og en skråstol er en af de ting i faktisk ikke behøver bruge penge på. Jeres barn kan i stedet ligge på et tæppe på gulvet, det er bedre for barnets ryg og for barnets udvikling. Mange børn nyder at sidde i en skråstol og forældrene synes det er praktisk og rart fordi barnet er "mere med", men det er ikke et must og bestemt ikke det bedste for barnet. At være i skråstol er en meget passiv stilling for et barn.
I skal se på det samlede forbrug af tid over dagen. Jeres barn har ikke godt af at sidde for længe af gangen, men det kan accepteres i autostolen da det også her handler om sikkerhed, når man en gang imellem skal køre langt. I skal vurdere ud fra at jeres barn har brug for stillingsskift og således ikke pacificere jeres barn ved at have det siddende i bæresele eller i skråstol.
Om dette giver jer noget mere konkret ved jeg ikke. Faste tider får I ikke af mig, da jeg mener at bæresele, skråstol osv. så vidt muligt skal bruges mindst muligt. Men forhåbentlig får I så en forklaring på hvorfor det er sådan.
Rigtig meget held og lykke med jeres den lille:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire








