Brev:
For lidt mad og mælk?

Kære Helen
Når nu jeg har muligheden, så vil jeg atter skrive til dig :-)
Det drejer sig om lige at få dit råd om mad til min datter med på vejen.
Min pige er nu snart 6 måneder og vejer ca. 8 kg. Vi har været igang med skemad i 1½ måned. Det gik godt den første måned, men nu er det gået lidt ned ad bakke. Hun spiser mindre og mindre og virker pludselig uinteresseret i maden. F.eks. gider hun ikke åbne munden - faktisk virker hun slet ikke sulten.
Jeg bliver derfor i tvivl om, hvorvidt jeg giver mad for tit. Det synes jeg dog bare ikke, når jeg ser andres madplaner - og også når jeg ser de madplaner, du foreslår til andre her i brevkassen.
Hun sidder stadig i sin skråstol, når hun spiser. Evt. på skødet, men det er svært. Hun kan ikke sidde i højstol endnu.
Jeg giver i øjeblikket 2 måltider skemad dagligt. Derudover er jeg af flere grunde begyndt at give flaske i stedet for amning formiddag og eftermiddag. Dels har hun længe været meget svær - for ikke at sige næsten umulig - at amme om dagen pga. koncentrationsbesvær. Det har skullet foregå i et stille og helst mørkt rum, for at det har kunnet lade sig gøre. Desuden har jeg gerne villet give flaske, så jeg selv kunne blive aflastet lidt. Hun vil dog heller ikke tage særlig meget af flasken, som du kan se nedenfor.
I øjeblikket har vi følgende dagsplan (det er cirkatider):
Kl. 03.00: ammes
Kl. 06.30: ammes og står op
Kl. 09.00 Morgen/formiddagslur ca. 45 min
Kl. 10.00: flaske 100 ml (vil ikke have mere)
Kl. 11.30: grød ½ dl + vand af kop
Kl. 12.30 Middagslur 45 min - 2 timer (veksler meget)
Kl. 15.00: flaske 100-120 ml (vil ikke have mere)
Kl. 16.30 Evt. lille lur på ½ time
Kl. 17.00: mos 3/4 dl + vand af kop
Kl. 19.00: ...
... ammes
Sover fra 19.30 og ammes som skrevet ca. kl. 3 igen.
Grøden til middag er pulvergrød (risgrød eller hirsegrød). Mosen er hjemmelavet med kartoffel og grøntsager. Jeg bliver oftest nødt til at blande en lillebitte smule risgrød i, da hun ellers lave opkastningslyde. Hun drikker næsten intet vand til. Jeg laver altid 1 dl, men hun spiser kun sjældent op.
Jeg ved naturligvis ikke, hvor meget mælk hun får via amningen, men jeg synes bare, hun burde indtage lidt mere om dagen fra flasken? Jeg ammer kun fra det ene bryst nu, da det andet hele tiden har været meget dårligt (mindre mælk og færre udførselsgange, tror jeg). Det virker som om, der er godt med mælk i det andet bryst stadig.
Hun laver ofte i bleen, mens jeg giver flaske eller mad, hvilket måske er med til at gøre, at hun ikke tager så meget?
Det skal tilføjes, at hun sover en anelse bedre om dagen end tidligere. Jeg har ofte held til at få hende til at sove en lang middagslur, men jeg skal altid kæmpe for at få hende til at sove mere end 45 min (skal give sut flere gange undervejs), og det lykkes altså ikke altid alligevel.
Hun er generelt meget glad. Hun er ikke verdens hurtigste motorisk. F.eks. har hun kun vendt sig fra mave til ryg og omvendt 2-3 gange. Hun formår dog at møve sig lidt rundt i cirkler. Hun er generelt som sin storebror i sin tid, og han er kommet godt efter det, så jeg er ikke bekymret :-)
Jeg håber ikke mit brev er for forvirrende. Spørgsmålet er, om jeg bare skal fortsætte, som jeg gør nu, eller om jeg skal lave noget om i forhold til hendes mad? Får hun nok mælk, tror du? Jeg har tænkt mig at gå op på 3 ske-måltider om et par uger, men så drikker hun jo nok endnu mindre mælk.
Mange hilsner
Mor til 2
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
Viden om børn:
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







