Svar: Mad og søvn pige 11 måneder
Kære Pia
Din datter er 11 måneder nu og det lyder derfor som en god idé at forsøge at trappe sutteflasken lidt ud. Hun har brug for 400ml mme dagligt for at få dækket sit jernbehov frem mod et års alderen, men spørgsmålet er om hun kan finde ud at at spise dette. Det er jo små mængder hun tager til sig af gangen.
Min umiddelbare tanke er at flaskerne skal skæres væk. I skal fjerne flasken til middagslure og sen aften først, så hun får en flaske at vågne på og en at sove på. Men ret hurtigt skal hun væk fra morgenflasken og kunne putteflasken bibeholdes. Jeg går ud fra at den er en del af putteritualet og derfor er den vigtigste.
Det er ikke fordi hun som sådan får voldsomt meget mælk, det er mere at flaskerne skal erstattes af noget andet. I princippet skal hun jo stoppe med flaske omkring 1 års alderen. Jeg har fuld forståelse for at I har bibeholdt den og for at det har været tryghedsgivende for hende ved institutionsstart - det er helt okay og jeg havde gjort det samme:o) Men nu er det, som du selv skriver, tid til forandring.
I stedet for flaske, skal hun jo have sit mælkebehov stillet på anden måde. Det kan være ved at drikke mælk af en kop (sødmælk eller mme), det kan være ved at få mælk på grøden, det kan være ved at få en portion tykmælk, spise lidt ost, sovs osv.
I forhold til hendes sovevaner, så vil de fleste børn have behov for 2 lure dagligt, når de er 11 måneder. Der er enkelte børn som begynder at kunne nøjes med en enkelt lur her, men de fleste vil være mellem 12-18 måneder før de kan nøjes med en lidt længere middagslur. Det vil derfor i første omgang være passende at I arbejder med en fast formiddagslur og en fast middagslur.
De fleste børn i ...
... hendes alder, vil som regel sove en kort lur om formiddagen - det kan være mellem 45 minutter til 1½ time og om eftermiddagen vil de sove lidt længere, ofte 1½-2 timer. Tilsammen vil de fleste børn i denne alder sove mellem 2-3 timer til middag. Det er således helt passende med den rytme jeres datter tidligere har haft. Spørgsmålet er derfor om I skal forsøge med disse to lure, eller om I skal forsøge med en lidt længere middagslur en gang dagligt. Det synes jeg I skal vurdere sammen med institutionen - de må være med til at vurdere, hvor træt jeres datter er om formiddagen.
Søvnen om dagen spiller jo også ind på søvnen om natten. Men det samme gør indtaget af mad.
En plan for dagen i forhold til jeres datters alder kunne se således ud:
Morgen: Grød med mælk på og mælk af glas
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, evt. ost i stænger, frisk frugt. Vand af kop
Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg (kød,fisk,æg). Tilbehør af forskelligt grønt. Vand eller mælk af kop
Eftermiddag: Tykmælk med frugtmos eller friske bær, rugbrødsdrys eller lignenden. ½ bolle med smør og ost.
Før aftensmad: En tallerken med forskellige grøntsager, skåret i mundrette stykker, vand eller mælk af glas
Aftensmad: Som I andre spiser, evt. frugtmos/frugtgrød med mælk til dessert
Flaske og puttes til natten
Nat: Evt vand af glas
Som du kan se, så skal I nu til at fokusere på hendes indtag af forskellig mad og flasken skal skæres ned til 1 om aftenen. For at nå op på de 400ml mme, så hun får sit jern, må du prøve at servere dette i kop/glas og på f.eks. grøden. Mere mme behøver hun så heller ikke og mælkebehovet skal dækkes af lidt tykmælk, ost og lignende.
Håber ovenstående plan hjælper jer lidt videre:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire








