Svar: Udvikling og mad 7½ måned
Kære Poula
Sikke godt det dog kører for jer i øjeblikket. Dejligt at høre:o)
Med hensyn til at krybe og kravle, så kan børn godt krybe over gulvet rigtig længe inden de finde ud af at komme op på alle fire. Det kan de nogle gange godt gøre gennem et par måneder. Andre gange finder de teknikken meget hurtigt, så det er vidt forskelligt og derfor kan jeg ikke sige, hvor lang tid det tager lige netop for din lille dreng. Men han er godt igang.
Det er rigtigt at han gerne vil putte alt i munden og du må naturligvis overveje, hvad det er. Lidt støv tager han jo nok ikke skade af (almindelig rengøring sørger du jo for), men er han på vej over i potteplanter for at spise jord og lignende, så må du tage ham væk. Det samme hvis han har fat i ting, som kan være farlige for ham.
Det er jo en balance det med at lade børn smage og undersøge. Han undersøger jo rigtig meget med munden og som jeg plejer at sige, så er det jo en grund til at vi voksne kender smagen af jord, visklæder og rustent jern - hvorfor kender vi det? Det er selvfølgelig fordi vi også har haft mærkelige ting i munden. Så alt er en balance.
Der sker ikke noget ved at give ham lidt sødmælk og det er rigtigt at børn ofte ...
... godt kan lide den lide kolde mælk. I princippet må han også gerne få lidt A38 eller tykmælk (det kan være du lettere kan finde det). Man siger bare at det skal være i meget små mængder og først efter 9 mdr´s alderen må komælk og komælksprodukter udgøre en større del af indtaget. Du må derfor vurdere hvor meget komælk du giver i forhold til modermælk og modermælkserstatning, så længe han ikke er ældre end han er, skal han have betydeligt mere modermælk/mme end komælk.
Når han begynder at få flere grøntsager i stykker, så kan du gøre det at du laver en smørsovs som du hælder over, eller simpelthen bare tager lidt kold smør og lader smelte ned over grøntsagerne. Hvis I andre spiser sovs og den er lavet med lidt fedtstof eller f.eks. fløde, så får han jo også lidt fedt den vej.
Det er fint at lade ham forsøge sig med hænderne og lade ham prøve at spise selv. At få lidt grød i øjne og ører tager han nok ikke skade af, men det er naturligvis bedre at lade ham spise mere fast mad selv. Du kan prøve at hjælpe ham med en gaffel og lade ham spise mad i stykker med hænderne. Grød og mos som spises med ske, kan han endnu ikke selv styre.
Håber jeg kom igennem det hele. Fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








