Svar: Letmælk i vuggestuen, 10 mdr og folinsyre
Kære Elias´ mor
To små spørgsmål, som jeg nok må erkende jeg ikke kan svare entydigt på.
Jeg kan ikke forestille mig at der skulle ske noget ved at vuggestuebørnene indtager letmælk i løbet af dagen, hvis de i øvrigt tilbydes sufficient kost. Men det er ikke hvad sundhedsstyrelsen anbefaler og det synes jeg faktisk man skal spørge ind til.
Jeg ved fra mit kommunale arbejde, at det ofte handler om uvidenhed (desværre) og at man bare helt pr automatik køber letmælk til alle småbørn. Ofte bliver personalet i institutionerne meget glade for lige at bliver husket på eller informeret om at retningslinierne faktisk er sådan.
Det samme gælder jo valg at yoghurt produkter. Her bør man også vælge tykmælk eller A38 lavet på sødmælk (3,5%) til de mindste og kan vælge produkter lavet på 1,5% (letmælk) til børnene mellem 1-3 år. Når jeg taler med dagplejere, pædagoger mv. omkring dette, så vil de gerne ændre det og de vil rigtig gerne følge retningslinierne - de vidste det simpelthen ikke.
Jeg synes derfor du skal spørge ind til deres overvejelser. Du kan jo sagtens rose deres madpolitik og så sige at netop fordi du ved at de har gjort sig så mange gode overvejelser, så undrer det dig at de ikke bruger sødmælk til børn under 1 år.
Hvis du vil vide helt præcist, hvad der sker ved ikke at gøre det eller om der overhovedet sker noget, så synes jeg du skal kontakte sundhedsstyrelsen eller ernæringsrådet.
Med hensyn til planlægning af graviditet, så er det rigtigt at det anbefales at man starter med indtag af ...
... folinsyre allerede når man aktivt forsøger at blive gravid.
Sundhedsstyrelsen skriver: "Kvinder, der planlægger graviditet, anbefales dagligt at indtage mindst 400 mikrogram af B-vitaminet folat for at forebygge, at de føder børn med visse typer af misdannelser af hjerne og rygmarv (neuralrørsdefekter). En kost efter kostanbefalingerne gør det muligt at få tilstrækkeligt folat gennem kosten alene, men det kræve en stor kostomlægning for de fleste. Folsyre findes i fx spinat, broccoli, kinakål og bælgfrugter.
Fostrets neuralrør lukkes normalt på 22-29. dagen efter befrugtningen og udvikler sig senere til hjernen og rygmarven. Hvis neurarlrøret ikke lukker sig, fører det til en medfødt misdannelse. Det kan fx være rygmarvsbrok, der kan give alvorlige handicaps, eller manglende udvikling af hjernen. Manglende udvikling af hjernen fører til, at barnet dør før eller umiddelbart efter fødslen.
I Danmark registreres hvert år ca. 100 tilfælde af neuralrørsdefekt, der kan medføre forskellige former for medfødte misdannelser. Risikoen for at føde et barn med en neuralrørsdefekt mindskes væsentligt, hvis kvinden tager et dagligt tilskud folsyre fra hun planlægger graviditeten og de første 12 uger af graviditeten." (sundhedsstyrelsen 05.07 2006).
Jeg tør ikke udtale mig om undersøgelser der viser det ene eller andet i denne forbindelse. Her bliver du også nødt til at kontakte sundhedsstyrelsen eller prøv at spørge din læge, det er tænkeligt at han/hun kunne finde noget omkring det.
Held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








