Svar: Vil ikke spise - 9 mdr.

---

Kære bekymrede forældrepar

Når børn ikke vil spise så sætter det altid en masse reaktioner igang hos os forældre og børn skal ikke være særligt gamle før de ved det. Det største "magtmiddel" børn har, er således at lukke munden.

I 9-12 mdr´s alderen finder børn ud af, at der er nogle ting de mestrer selv. De kan bruge pincetgreb og med to fingre føre maden ind til munden. De kan tygge og de er (selvom de endnu ikke har munden fuld af tænder) i stand til at spise almindelig familiemad. Samtidig har børn i denne alder en stor udforskningstrang og vil gerne undersøge al ting og vil normalt også gerne putte i munden. Og netop denne naturlige nysgerrighed er vigtigt at udnytte.

Når børn lukker munden så sker der mange forskellige ting. Det at knibe munden sammen er både et udtryk for at ville selv, at kunne selv, men det medfører også meget let at barnet bliver centrum for middagsbordet. Børn skal ikke være særligt gamle før de ved at de ved denne adfærd får deres forældres fulde opmærksomhed.

Det bedste I kan gøre er at servere samme mad til jeres datter som I selv spiser. Hun skal se at det er det samme, som I andre får og har hun lyst til at smage fra jeres tallerken så er det også okay.

Lad hende i første omgang spise med fingrene, når madens konsistens tillader det. Hun er for lille til at kunne spise selv med ske - her skal hun være ca 16 mdr - men gaffel og fingre er okay.

Lad hende tygge maden og tro på at hun godt kan tygge. Server således mad i stykker og lad være med at give for meget af gangen. Alt for meget mad virker uoverskueligt, så i stedet for at spise, begynder barnet at lege med det. Prøv med ganske lidt, men samtidig også lidt forskelligt. Det må gerne appellerer i farverne og der må således gerne være lidt kogte ærter, gulerødder og majs sammen med rugbrødshapserne til frokost.

Hold hendes mælkeindtag på et minimum. Det er fint at hun får 400ml mme/vælling for at få sit jernbehov dækket og derudover kan hun f.eks. få en lille portion tykmælk og lidt ost på brødet osv. Men for meget mælk mætter og tager pladsen op for den egentlige mad.

Når hun således ikke har spist og I, i kraft af bekymringen for hendes indtag, føler behov for at give hende noget, så vælg ikke flasken, men prøv i stedet at tilbyde f.eks. lidt frugt med mme (som frugtgrød med mælk) eller f.eks. en portion havregrød. så får hun trods alt ...

---

---

... noget lidt mere nærende og samtidig er frugt ikke så mættende at det igen tager pladsen op for den mere varierede kost.

Som udgangspunkt synes jeg I sagtens kan tilbyde hende lidt af det I ved hun godt kan lide, men igen også variation. Der må gerne være lidt til hvert måltid som er kendt og som hun har lyst til, men der må også gerne være noget nyt. Man kunne jo godt forestille sig at hun, hvis hun var igang med noget godt, så også fik lyst til at smage på noget af det andet.

Når børn afviser maden, så er det meget forskelligt hvordan vi forældre handler. Nogle går pligtskyldigt igang med at lave noget andet mad, andre lokker med belønning - "hvis du spiser det her så får du lov til...", atter andre kører efter devisen "du skal smage ellers kan du ikke sige du ikke kan lide det" og sådan er der så mange måder.

Det hele kommer naturligvis af bekymringen for barnets trivsel og fordi vi ved, hvor vigtigt det er at barnet spiser. Men når det er sagt, så dør børn jo ikke af sult i Danmark og derfor er det rigtig vigtigt at man som forældre prøver at tage det helt roligt.

---

---

Hvis barnet har oparbejdet en decideret stædighed, eller tingene har udviklet sig til en magtkamp ved bordet, hvor der er for stor fokus på indtaget (eller mangel på samme) af kartofler og kød, så kan det være en rigtig god idé at servere f.eks. rugbrød til aftensmad i en periode. Kold mad kan være ligeså godt som varm mad.

Jeg tror desværre ikke at der findes et endegyldigt svar på jeres spørgsmål. Men mit råd er at I serverer jeres mad for hende, holder mælkeindtaget på et minimum, forsøger at tilbyde små mængder med fortsat variation, serverer maden og spiser sammen med hende, men uden at give hende speciel opmærksomhed. Hun skal have lov til at gå igang med at spise imens I så snakker lidt om hvad der er sket i løbet af dagen. I må gerne med et "mmm, smager godt" kommenterer maden I spiser, på samme måde som vi voksne gør - men hvor meget eller hvordan hun spiser - det skal hun have lov til selv at finde ud af.

Med hensyn til vitaminpille så vil de fleste børn være 1½ år inden de kan tygge en sådan. Nogle børn har dog glæde af at få en vitaminpille ved 1 års alderen, dog knækket i kvarte, for ikke at få den galt i halsen.

Og til sidst, så kan tænder og tandfrembrud godt spille ind på lysten til at spise.

Håber I kan bruge mit svar. Held og lykke fremover:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---