Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke spise - 9 mdr.


14. september 2006

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære bekymrede forældrepar

Når børn ikke vil spise så sætter det altid en masse reaktioner igang hos os forældre og børn skal ikke være særligt gamle før de ved det. Det største "magtmiddel" børn har, er således at lukke munden.

I 9-12 mdr´s alderen finder børn ud af, at der er nogle ting de mestrer selv. De kan bruge pincetgreb og med to fingre føre maden ind til munden. De kan tygge og de er (selvom de endnu ikke har munden fuld af tænder) i stand til at spise almindelig familiemad. Samtidig har børn i denne alder en stor udforskningstrang og vil gerne undersøge al ting og vil normalt også gerne putte i munden. Og netop denne naturlige nysgerrighed er vigtigt at udnytte.

Når børn lukker munden så sker der mange forskellige ting. Det at knibe munden sammen er både et udtryk for at ville selv, at kunne selv, men det medfører også meget let at barnet bliver centrum for middagsbordet. Børn skal ikke være særligt gamle før de ved at de ved denne adfærd får deres forældres fulde opmærksomhed.

Det bedste I kan gøre er at servere samme mad til jeres datter som I selv spiser. Hun skal se at det er det samme, som I andre får og har hun lyst til at smage fra jeres tallerken så er det også okay.

Lad hende i første omgang spise med fingrene, når madens konsistens tillader det. Hun er for lille til at kunne spise selv med ske - her skal hun være ca 16 mdr - men gaffel og fingre er okay.

Lad hende tygge maden og tro på at hun godt kan tygge. Server således mad i stykker og lad være med at give for meget af gangen. Alt for meget mad virker uoverskueligt, så i stedet for at spise, begynder barnet at lege med det. Prøv med ganske lidt, men samtidig også lidt forskelligt. Det må gerne appellerer i farverne og der må således gerne være lidt kogte ærter, gulerødder og majs sammen med rugbrødshapserne til frokost.

Hold hendes mælkeindtag på et minimum. Det er fint at hun får 400ml mme/vælling for at få sit jernbehov dækket og derudover kan hun f.eks. få en lille portion tykmælk og lidt ost på brødet osv. Men for meget mælk mætter og tager pladsen op for den egentlige mad.

Når hun således ikke har spist og I, i kraft af bekymringen for hendes indtag, føler behov for at give hende noget, så vælg ikke flasken, men prøv i stedet at tilbyde f.eks. lidt frugt med mme (som frugtgrød med mælk) eller f.eks. en portion havregrød. så får hun trods alt ...


Annonce

... noget lidt mere nærende og samtidig er frugt ikke så mættende at det igen tager pladsen op for den mere varierede kost.

Som udgangspunkt synes jeg I sagtens kan tilbyde hende lidt af det I ved hun godt kan lide, men igen også variation. Der må gerne være lidt til hvert måltid som er kendt og som hun har lyst til, men der må også gerne være noget nyt. Man kunne jo godt forestille sig at hun, hvis hun var igang med noget godt, så også fik lyst til at smage på noget af det andet.

Når børn afviser maden, så er det meget forskelligt hvordan vi forældre handler. Nogle går pligtskyldigt igang med at lave noget andet mad, andre lokker med belønning - "hvis du spiser det her så får du lov til...", atter andre kører efter devisen "du skal smage ellers kan du ikke sige du ikke kan lide det" og sådan er der så mange måder.

Det hele kommer naturligvis af bekymringen for barnets trivsel og fordi vi ved, hvor vigtigt det er at barnet spiser. Men når det er sagt, så dør børn jo ikke af sult i Danmark og derfor er det rigtig vigtigt at man som forældre prøver at tage det helt roligt.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvis barnet har oparbejdet en decideret stædighed, eller tingene har udviklet sig til en magtkamp ved bordet, hvor der er for stor fokus på indtaget (eller mangel på samme) af kartofler og kød, så kan det være en rigtig god idé at servere f.eks. rugbrød til aftensmad i en periode. Kold mad kan være ligeså godt som varm mad.

Jeg tror desværre ikke at der findes et endegyldigt svar på jeres spørgsmål. Men mit råd er at I serverer jeres mad for hende, holder mælkeindtaget på et minimum, forsøger at tilbyde små mængder med fortsat variation, serverer maden og spiser sammen med hende, men uden at give hende speciel opmærksomhed. Hun skal have lov til at gå igang med at spise imens I så snakker lidt om hvad der er sket i løbet af dagen. I må gerne med et "mmm, smager godt" kommenterer maden I spiser, på samme måde som vi voksne gør - men hvor meget eller hvordan hun spiser - det skal hun have lov til selv at finde ud af.

Med hensyn til vitaminpille så vil de fleste børn være 1½ år inden de kan tygge en sådan. Nogle børn har dog glæde af at få en vitaminpille ved 1 års alderen, dog knækket i kvarte, for ikke at få den galt i halsen.

Og til sidst, så kan tænder og tandfrembrud godt spille ind på lysten til at spise.

Håber I kan bruge mit svar. Held og lykke fremover:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce