Svar: Ulykkelig 4 mdr.
Kære Mor
Dejligt at høre fra dig igen og tænk at I har fået en lille Casper siden sidst. Jeg kan godt huske at du var gravid og jeg føler mig lidt privilegeret, sådan at få lov til at følge med igen:o)
Og nu til lidt styr på kaos! det er naturligvis rigtigt, når dine sviger forældre siger at man ikke skal sætte børn i kasser, men det er ikke ensbetydende med at man ikke må have lidt struktur. Og jeg tror at struktur på dagen er vejen frem for jer.
For det første vil jeg foreslå at du begynder med lidt skemad, fast hver dag. Når Casper kan spise ½ dl. eller mere, så giver du ham skemad 2 gange dagligt. Har du en skråstol? (Ved godt at jeg normalt ikke anbefaler disse, men...) så sæt ham i skråstolen, når du giver ham mad. Det giver dig mulighed for at have øjenkontakt med ham imens han spiser og via din mimik i ansigtet - åbne munden og spise. Det giver jer mulighed for at få lidt af den kommunikation du savner.
Derudover så vil det være en rigtig god idé at du prøver at putte ham til nogenlunde fast tid og han må gerne sove 3 gange dagligt. En lur om formiddagen, over middag og eftermiddag. Nogle gange sover han måske lidt længere om formiddagen end andre gange og det er her fleksibiliteten skal være. Hans søvn om dagen kan jo ændre sig i forhold til, hvad der sker af aktiviteter og i forhold til hvordan han har sovet om natten mv.
Derudover så kan du overveje om du i stedet for at amme ham i søvn, hvis han bliver for urolig over dette, i stedet ammer ham når han vågner af sin lur. Det kan også være at du kan amme ham, når han vågner og han tager godt fra, så kan han få lidt skemad 1 time efter og så kan du nogle gange amme kortvarigt lige inden han puttes.
En plan for dagen med 1-2 måltider skemad, amning og 3 lure, kunne se således ud:
Morgen (7.30-8.00): Ammes når I vågner, dejlig måde at vågne på
Formiddag (8.30-9.00): Grød evt. med frugtmos
Puttes til lur (9.30-10.00), evt. amning før, ellers når han vågner - det der så hedder frokost her. Sover sikkert mellem 45 minutter og 1½ time.
Frokost (11.00-12.00): Amning
Puttes til lur (12.30-13.30), evt. lille amning før, det kommer an på hvad han har spist til frokost og om han overhovedet har lyst.
Eftermiddag (15): Ammes når han vågner af lur
Sen eftermiddag: Ammes evt. igen, eller du kan prøve med lidt skemad her, hvis det er lettere end om aftenen, for at familien hænger sammen.
Powernapper (16.30-17.00): Evt. amning før, men det er slet ikke sikkert det er nødvendigt.
Aften: Skemad, hvis ikke du vælger at give dette om eftermiddagen, evt. ...
... amning
Puttes til natten (20): Evt amning før
Sen aften (23): Ammes
Nat: Evt. amning
Du skal naturligvis ikke ammer hver gang jeg skriver amning eller evt. amning, det er kun for at du kan overveje om du skal prøve at amme mere når han vågner, end når han skal sove. Det kan nogle gange gøre en forskel. Og så for at give dig lidt overblik over dagen. Tiderne jeg har sat på, må du naturligvis selv prøve at tilpasse. Men jeg tænker at det nok passer meget godt.
Samtidig tænker jeg at Alex jo ikke behøver blive hentet hver dag kl. 15. Med mindre det handler om at dagplejen lukker kl. 15? Han må gerne bliver passet lidt længere nogle dage og andre dage kan han så blive hentet tilsvarende tidligere. Det vil sige du nogle dage vil kunne hente, når Casper sover middagslur og andre dage, vil det passe meget bedre at hente sent, hvor Casper powernapper sen eftermiddag. På den måde skal der også være fleksibilitet - og det gør dig ikke til en dårligere mor, at du nogle gange lader Alex være i dagplejen lidt længere, hvis det er, hvad giver jer mest ro på hjemme.
Når alt det er sagt, så kan jeg jo også tydeligt læse mig til at du har det rigtig svært og at du er meget ked af det. Du sender mig nogle signaler som kunne være tegn på at du har en eller anden form for efterfødselsreaktion og det kunne godt lyde som om du kunne have brug for at få hjælp til at komme igennem dette.
Jeg ved godt at du skriver at der ikke er nogen omkring dig, som kan hjælpe, men kan du tale med din egen sundhedsplejerske eller hvad med egen læge? Jeg synes det er vigtigt at du taler med nogen om, hvor ked af det du egentlig er, og hvor uoverskueligt du synes det hele føles.
Jeg kender dig jo fra tiden, hvor du fik Alex og du er ikke en dårlig mor. Der er intet at skamme sig over og naturligvis elsker du dine drenge overalt på jorden. De elsker også deres mor! Det er svært at være forældre og alle forældre laver fejl - jeg er heller ikke en fejlfri mor:o) Men vi er jo kun mennesker og vi skal lære hele livet og vi vokser alle med opgaven.
Du kan gå ind på www.gaia-instituttet.dk, som du finder i min linksamling. Under "informationer" finder du "test dig selv". Jeg synes du skulle tage denne test og hvis den viser at du kunne have en mulig efterfødselsreaktion, så bliver du nødt til at søge hjælp. Det er ikke noget at skamme sig over.
Så kære du, det skal nok gå altsammen, og jeg vil naturligvis gerne støtte og hjælpe alt det jeg kan. Men måske har du også brug for andet end mig? Sender dig et stort knus og glæder mig til at høre fra dig igen:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








