Svar: Vuggestue og manglende separationsangst
Kære Heidi
Jeg ville ønske at jeg kunne tage den rigtige beslutning for dig, men det kan jeg jo desværre ikke. Du bliver nødt til at følge dit hjerte og gøre det du tror er bedst for jer alle sammen - altså ikke kun bedst for jeres dreng, men for jer alle tre.
For at han skal have det godt, er det også uhyre vigtigt at du har det godt med det valg du har truffet, både i forhold til hvor han skal passes, men bestemt også i forhold til dit arbejde. Så selv om det kan lyde som en floskel, så bliver du nødt til at mærke efter og gøre det du tror er bedst for hele jeres familie.
Med hensyn til dit spørgsmål om separation og tilknytning til forældre og andre personer, så er dette jo meget psykologisk og jeg skal prøve at beskrive det så godt og korfattet jeg nu kan:o)
Det er især den engelske børnepsykiater og psykoanalytiker John Bowlby som I Danmark ofte bruges, når man ser på relationen og tilknytningen mellem barn og voksen. Ifølge Bowlby så har barnet fra fødslen en mulighed for at kunne regulere sin nærhed til moderen. Barnet vil holde øje med sin mor go søge moders beskyttelse og nærhed, hvis der er behov for det og moderen vil på samme måde, hvis barnet fjerner sig fra hende, genoprette kontakt og nærhed til sit barn.
Det er helt essentielt for barnets udvikling at det har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person som vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære omsorgspersoner og barnet kan godt have flere primære omsorgspersoner - oftest mor og far.
Barnet har også sekundære tilknytningspersoner, som det vil gå til, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en au-pair, en bedsteforælder, en dagplejemor osv.
Man skelner normalt imellem 3 former for tilknytningsmønstre:
1. De sikkert tilknyttede børn: Det er børn med sensitive mødre, forstået på den måde at børnene udforsker deres omgivelser, men vender tilbage i situationer hvor ...
... de er usikre og hvor de har behov for tryghed og det er deres mor så i stand til at give dem.
2. De usikkert tilknyttede børn - de ængstelige/ambivalente: Det er børn som har en sensitiv mor, men som i visse situationer ignorerer barnet. Det vil overvejende være mors egen følelsesmæssige tilstand, der bestemmer hendes reaktion i forhold til barnet og barnet bliver utrygt fordi det aldrig helt ved hvilken reaktion det vil få fra sin mor. Barnet kan således ikke være sikker på at få omsorg, når det har behov for det.
3. De usikkert tilknyttede børn - de ængstelige/undgående: Det er børn, hvis mødre afviser børnenes forsøg på kontakt og nærhed. Børnene viser ofte stor udforskningstrang i forhold til den fysiske verden, men ikke i forhold til nærhed. Ofte vil disse børn have en meget negativ relation til andre og have svært ved at indgå i et fællesskab.
Dette er meget kort beskrevet men du kan selv læse meget mere om det, hvis du interesserer dig for det. Som du beskriver jeres forhold hjemme, så er der jo masser af nærhed og omsorg og en fin tilknytning mellem dig og din dreng og far og sønnike.
Hvorvidt han vil have det bedst i den ene eller anden form for pasningsordning er meget svært at sige og jeg tror ikke der findes nogen fast løsning på dette. Måske vil han reagere voldsomt på at skulle passes, måske vil han acceptere det helt uden problemer. Det er kun tiden der kan vise det. Lige i forhold til tilknytning og separation så handler det nok meget om at der skal være en god tilknytningsperson for ham, der hvor han passes. Altså en som vil være i stand til at aflæse hans behov og hjælpe ham, give ham nærhed og tryghed, når I ikke er der. Og det kan jo ligeså godt være en fransk som en dansk.
Du bliver derfor igen nødt til at vælge med hjertet - hvad tror du er bedst for ham, du kender ham bedre end nogen anden og derfor må du vælge ud fra din intuition. Du må dog samtidig også huske dig selv og også prøve at se på hele jeres lille familie. I skal alle have det godt med det valg i tager.
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre. Rigtig meget held og lykke fremover:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
9. november 2026 | Udvikling | 19 mdr.
Hej Helen Vi har en datter på 19 måneder og er lidt i tvivl om, hvordan vi...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.










