Svar: Problemer med indkøring i pasning

---

Kære frustrerede forældre

Jeg kan godt forstå at I er frustrerede. Det ville jeg også være. Hvor er det synd at jeres datter er så ulykkelig.

I skriver at jeres datter nu har den alder, hvor I ikke kan gå hjemme mere og jeg tænker at dette vel skyldes økonomi? Det tærer naturligvis på budgettet at gå hjemme i længere tid. jeg kan dog ikke lade være med at tænke på om det mon er fortidligt at sende jeres datter ud i pasning.

Jeres lille pige har altid været meget tryghedssøgende og det har et eller andet sted altid været svært. Jeg ved fra jeres tidligere brev at det at putte hende og i det hele tiden at skulle gå fra hende, også tidligere har gjort hende ulykkelig og sammenholdt med at hun fra hun var få uger gammel, har haft vejrtrækningsproblemer og har været til undersøgelser flere gange, så tænker jeg at det mest optimale måske ville være, hvis I fortsat kunne have hende hjemme.

Jeg ved at den kommune I bor i, har det der hedder "privat pasningsordning". Normalt kan man ikke søge om tilskud til at passe eget barn, men da jeres datter ikke er rask og fortsat har brug for at blive fulgt med forskellige kontroller på sygehuset, så synes jeg I skal tage kontakt til en børnerådgiver. Det er sådan at alle familier har ret til at tale med en rådgiver om hvilke muligheder man har. Der findes rådgivere som tager sig at de voksne, men der er også rådgivere, som tager sig af børnene.

Mit tanke er at I skal tale med en børnerådgiver om, hvilke muligheder I har for at passe jeres datter hjemme, da hun er syg og skal følges med diverse kontroller. Forklar situationen, som det har været hele tiden og beskriv også, hvad det er I oplever nu, at dagplejen er bekymret for at passe hende fordi hun endnu ikke har fået diagnose osv.

Så vidt jeg ved, så er der forskellige regler for og mulighed for hjælp, også økonomisk, hvis man er nødt til jævnligt at være indlagt med sit barn, eller hvis barnet har det der hedder "åben indlæggelse", dvs. er hjemme, men kan komme på sygehuset akut ved behov.

Jeg er ikke socialrådgiver og kan derfor ikke vurdere jeres situation og de muligheder der vil ...

---

---

... være for jer. Men jeg synes det vil være relevant at undersøge det.

Hvis det er muligt for en af jer at være hjemme, så forhindrer det jer jo ikke i at deltage i legestue 1-2 gange om ugen, så jeres datter fortsat kommer ud blandt andre børn.

Hvis I allerede har undersøgt alle muligheder og I er nødt til at gå på arbejde og få jeres datter passet, så kan I overveje om hun burde passet et andet sted. Da hun tilsyneladende er rolig i legestuen, ville en vuggestue så være bedre for hende? Eller handler det mere om at dagplejeren er utryg ved situationen og jeres datters velbefindende, således at den utryghed forplanter sig i jeres datter?

---

---

Hvordan har I det selv med at aflevere hende? Det er meget vigtigt, at I virker som om I synes det er rigtig dejligt og det perfekte sted for hende at være. Hvis hun oplever at I er urolige og utrygge ved at aflevere hende, så tænker hun at der må være noget i vejen med det sted, og så vil hun ikke være der. Prøv derfor at overveje om I kan ændre "holdning og væremåde" i forhold til stedet, når hun skal afleveres.

Jeg synes også I skal prøve at tage med dagplejeren om muligheden for at den tilsynsførende pædagog kom forbi hver dag, bare lige i nogle dage. Simpelthen fordi hun så kunne hjælpe lidt, når jeres datter er ked af det, så dagplejeren kunne "hellige sig" jeres datter lidt mere og på den måde få hende gjort mere tryg ved at være der. Der er jo umiddelbart ikke tvivl om at jeres datter søger sin dagplejemor, når de er i legestue og på den måde finder tryghed ved sin dagplejer, fremfor de andre voksne.

Jeg tænker derfor at det kunne være godt at arbejde lidt på at skabe lidt nærhed og tryghed for jeres datter hjemme hos dagplejeren og det kunne være lettere, hvis den tilsynsførende pædagog var til stede - bare en imellem, for lige at prøve at få det til at køre. Derudover vil det jo være oplagt for dagplejeren at få drøfte sin uro med en fagperson.

Jeg håber I kan bruge mine tanker, måske finde en mulighed, som I alle kan have det godt med. Ønsker jer rigtig meget held og lykke. Knus herfra:o) Skriv gerne og fortæl hvordan det går jer.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

Viden om børn:

---