Svar: Opdragelse af 3 årig

---

Hej med dig

Først tillykke med at du venter dig igen. Det er dejligt, men jeg tror du har fuldstændig ret i at det er en rigtig god idé ikke at tillægge maven og den kommende baby stor betydning. Jeres datter på 3 år kan slet ikke forholde sig til dette. Det undrer mig i øvrigt at hun kan finde på at sige at hun vil sparke babyen i maven - hvor kommer det fra?

At være 3 år er rigtig svært. Og jeg tror du har en god pointe i at hun ikke for hurtigt skal gøres til storesøster. Jeg tror jeres datter nogle gange reagerer som hun gør, fordi der bliver stillet lidt store krav til hende. Det er rigtig svært for hende at vide, hvordan hun skal tackle det og det udmynter sig så i frustration og "hysteri".

Med krav tænker jeg både omkring hendes sproglige udvikling, men også i kommunikationen med hende. Du skriver: "Jeg prøver meget at kommunikere med hende og spørge hvorfor hun gør sådan og hvorfor hun ikke vil høre efter osv." Disse spørgsmål er rigtigt svære at svare på når man er 3 år gammel og jeg tænker derfor at I skal prøve ikke at spørger for meget, men i stedet med ord fortælle, hvordan I oplever at hun har det, eller hvad hun tænker. Så giver I hende også en mulighed for at svare og rette jer, hvis det ikke er rigtigt.

Jeg tænker derfor at en af de ting I skal forsøge i øjeblikket er at skrue forventningerne til hende lidt ned og i en periode prøve at behandle hende som den lille pige, hun jo et eller andet sted fortsat er. Prøv ikke at stille for store krav til hende.

Du skriver: "Hun ...

---

---

... dramatisere også, hvis hun ikke får sin vilje løber hun op på sit værelse og græder og mange gange må jeg hente hende og spørger indtil hvorfor hun er ked af det." Prøv i stedet når dette sker, at tænke modsat. Du skal ikke spørge med fortælle hende, hvad du oplever. F.eks.: "Du ville bare så gerne have en is, og så sagde mor nej, og så blev du ked af det", så ved hun at du forstår hende og hun kan rette dig og sige "Jeg er ikke ked af det, jeg er sur" og så kan I snakke om hvordan hun så bliver glad igen, måske kunne I finde et alternativ sammen - ikke is, men et stykke agurk.

---

---

Nogle gange er det udmærket at lade hende vælge, idet det også er med til at give medbestemmelse. Og hun har også brug for at få lov til selv at vælge en gang imellem. Men nogle gange er det udmærket at tage beslutningen for hende eller bare stille sig til rådighed. Det kunne f.eks. være med hensyn til at tage tøj på. Måske kunne I lægge tøjet frem på gulvet, så det var lettere for hende at tage på og så kunne I bede hende om at prøve selv at tage tøj på - "så kommer jeg og hjælper dig lige om lidt". Så kunne I komme, spørge hvordan det går og tilbyde at hjælpe. Samtidig vil I sikkert opleve at tøjet nogle gange driller og slet ikke vil som hun vil og når hun så blive ked af det, så kunne I igen sige: "Driller tøjet bare sådan, øv hvor irriterende - skal jeg hjælpe dig". Igen sætte ord på, vise at I forstår hende og gerne vil hjælpe når det er svært.

Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre:o) Fortsat held og lykke med det hele:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---