Svar: Spisning og søvn 7 mdr.
Hej Annette
Din lille pige er godt 7 mdr gammel og derfor har hun fortsat brug for en del mælk. Min umiddelbare tanke er derfor at det er for tidligt at fjerne en flaske og erstatte denne med tykmælk/A38 eller lignende. Det kan i forsøge når hun er nærmere de 9 mdr.
Da hun tilsyneladende er glad for grøntsagsmos om aftenen, så synes jeg I skal prøve at give hende grøntsager til frokost også. Meget gerne med lidt kød og fisk. I kan evt. gemme lidt fra aftenen i forvejen. I løbet af den næste månedstid vil det være relevant at I begynder med rugbrødshapsere til frokost. I starten skal hun have sin grøntsagsmos sammen med, men stille og roligt i takt med at hun begynder at spise og tygge mere og mere, så vil I kunne give hende lidt kogte ærter, gulerødder, majs sammen med rugbrødshapserne.
I takt med at hun lærer at tygge, så vil I også kunne servere ris, pastaskruer mv. for hende og hun vil på den måde spise meget mere af jeres mad. Du skal således ikke længere tænke i specielle retter til hende, men mere og mere bruge jeres mad og servere den i en konsistens som hun kan kapere.
Planen for dagen ser umiddelbart fin ud, hvis jeg skematisk skal stille en plan op, med grøntsagsmos til frokost osv., så ser det nogenlunde sådan her ud:
Tidlig morgen (05-06): Flaske
Morgen (7.30-8.00): Grød, evt. med frugtmos, mælk eller vand af kop
Formiddag (9-10.30): Sover ...
... formiddagslur
Frokost (11-11.30): Grøntsagsmos med kød/fisk, pasta, ris mv. evt. rester fra aftenen i forvejen. Mælk eller vand af kop.
Tilbydes evt. flaske
Puttes til middaglur (12.30-13.00)
Tilbydes evt. flaske (14.30-15.00) eller måske lidt frugtmos med mme/sødmælk på (som gammeldags frugtgrød med mælk)
Aften (18.00): Aftensmad, grøntsagsmos med kød/fisk og mere familiemad. Vand eller mælk af kop.
Vælling (19.30) og puttes til natten
Sen aften: Evt. flaske - det lyder dog som om hun sover godt uden denne :o)
Som du kan se passer denne plan nogenlunde ind i den rytme du selv har beskrevet. Den største ændring er måske at jeg ikke vækker jeres datter helt så hurtigt om formiddagen, hun må gerne sove 1½ time 2 gange dagligt, så er hendes søvnbehov dækket i forhold til hendes alder.
Derudover tilbud om mere grøntsagsmos og familiemad og I må naturligvis gerne give hende brødskorper og lignende som hun kan sidde med under opsyn. Hvis hun endnu ikke er så god til at tygge, så pas på med rugbrødshapsere og pastaskruer (kog dem rigtig godt møre eller del dem), men lad hende også prøve. De fleste børn kan godt klare det omkring 8 mdr´s alderen. Og øvelse gør mester.
En flaske om eftermiddagen er okay og I kan selv vælge om den skal ligge før eller efter lur. Så kan i fjerne den, når hun er omkring de 9 mdr.:o)
Håber ovenstående giver lidt mere overblik. Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











