Svar: Sent ammestop 15 måneder
Kære Emils mor
For det første er der da slet ingen som siger, at du absolut skal stoppe amningen nu og det med at "det er på tide" og "principielt burde vi stoppe" - hvem siger det?
Det er helt naturligt, at du har valgt at amme og at Emil har fået tryghed på denne måde, når han har været syg mv. Det har været det rigtige og mest omsorgsfulde at gøre og det skal du slet ikke have det dårligt med. Der er ingen grund til dårlig samvittighed her!
Det er altid lettest at stoppe amning, når begge er enige om at det er tiden til det og med den alder Emil har nu, vil det sandsynligvis være dig, der skal tage beslutningen om at det er slut. Det er derfor vigtigt, at du er parat til dette og at du også følelsesmæssigt har gjort dig klar til det, ellers lykkes det ikke for dig.
Jeg tænker at i løbet af de næste par måneder vil Emil blive meget mere bevidst og den nemmeste måde at stoppe amning på er, som du selv nævner, ved at fortælle ham at det er slut - slå ud med hænderne osv. på samme måde som når koppen er tom. Samtidig skal du sørge for at have en t-shirt/bluse på, som han ikke lige kan lirke op - hvis han kommer over i jeres seng, så er der jo ikke grund til at ligge med "attributterne" ...
... fremme og så nægte ham mælk:o)
Det vil også være godt at give ham et alternativ. Det kan være en bamse, en sutteklud, en kop varm mælk eller lignende, som kan hjælpe ham til at finde roen. Det vil være rart for ham på sigt også at have dette, hvis han skal passes af andre.
Det vil sandsynligvis være vigtigt at du stopper helt. Han vil blive forvirret og ulykkelig, hvis han nogle gange får lov og andre gange ikke. Når det er slut, skal det derfor være slut.
Jeg vil foreslå at du tilbyder ham en kop med lun mælk om aftenen inden han skal sove, søger han brystet, forklar ham at det er slut, put ham, læs evt. en godnat historie og det er så det. Om natten må han trøstes med kærtegn og naturligvis have lov til at komme over i jeres seng og sove videre. Han kan få lidt vand at drikke hvis han er tørstig.
Jeg tænker at Emil har en rigtig fin alder i forhold til at stoppe også selvom der går et par måneder endnu inden du/I er klar til det, så er det helt okay. Det skal nok gå og jeg synes ikke det plejer at give de store problemer. Faktisk så er det ofte sådan at man som mor bliver overrasket over hvor hurtigt børnene glemmer brystet, som jo ellers har betydet så meget:o)
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.
Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...
23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.




