Svar: 2 årig opgiver

---

Kære Mette

Din datter er i gang med en rivende udvikling. Hun er i gang med at lære, hvordan hun skal forholde sig til sig selv og til andre mennesker. Hun er impulsiv, har stor lyst til at undersøge og hun øver sig på flere planer i at mærke sine egne følelser og behov i forhold til de følelser og behov, der er hos andre mennesker omkring hende.

Olivia vil have store følelsesmæssige udsving. Der vil ikke være langt fra latter til gråd, til totalt sammenbrud. Der er heller ikke langt fra kærlighed til vrede. Følelser er svære at styre og lige så stolt Olivia er, når hun sidder på gyngehesten, ligeså ked af det og fortvivlet bliver hun, når et andet barn kræver hesten.

Det er således en naturlig del af den udvikling hun er i gang med, at lære at forholde sig til både sig selv og til andre. Du har naturligvis ret i at nogle børn er mere frembusende, hvor andre er mere forsigtige, børn er forskellige ligesom vi forældre er det - og ofte ligner de jo deres forældre:o) Hvordan er du selv og Olivias far? Hører I til dem der først står frem i en forsamling, eller er I også tilbageholdende og skal lige mærke og fornemme, hvem I er sammen med inden I markerer hvad I mener?

Det kan måske være en god idé for dig at skelne imellem selvtillid og selvværd. Det er to vidt forskellige ting. Selvtillid handler om det vi kan, det vil sige det ting som vi er gode til, de ting vi præsterer. Hvis man er god til at klatre i træer, spille bold eller andet, så har man selvtillid på disse områder.

Selvværd handler om at man synes man selv har værdi. Det handler om hvem man er og hvordan man forholder sig til sig selv. Børn får højt selvværd af at blive set og anerkendt af deres forældre, af at føle de er værdifulde.

Selvværd og selvtillid er altså to forskellige ting og det er vigtigt at man er bevidst om at god selvtillid på forskellige områder ikke give et bedre selvværd. Det er derfor også vigtigt at forældre er bevidste om at det at rose barnet kan give barnet masser af selvtillid, men at ros ikke behøver påvirke deres selvværd.

Olivia har brug for at du elsker hende og ser hende som den hun er. Hun har behov for at føle sig set og lyttet til, føle sig forstået. Det giver hende selvværd. Har man et højt selvværd, så ved man at man er god nok selvom man har begået en fejl.

I alderen 1-3 år udvikler børn vilje, selvstændighed og relationer til andre mennesker. Barnet skal også lære at indgå i interaktion med andre mennesker. Det ...

---

---

... er en proces og Olivia øver sig på forskellig vis.

Måske oplever du situationer, hvor hun bliver meget ulykkelig eller vred over at tingene ikke vil som hun vil. Det kan være små bitte ting, som at du skar æblet i både og hun ville have haft det skrællet. Det kan også være Olivias forsøg på selv at tage tøj på, det er for svært og det driller. Hun vil selv og begynder at udvikle vilje, men det er stadig svært. Hun øver sin selvstændighed og det er vigtigt at vise dig, at hun har kunne selv - også selvom blusen eller skoene vender forkert. Det er for hende en lille sejr.

Olivia har en relation til dig. I indgår i et følelsesmæssigt samspil. Hun indgår i en interaktion med dig, men hun interagerer også med andre mennesker, tilfældige børn, som hun f.eks. møder på legepladsen. Det er to forskellige måder at forholde sig til andre på og du vil sandsynligvis se at hun opfører sig forskelligt alt efter hvor knyttet hun er til mennesker omkring sig.

---

---

Når man tale rom udviklingspsykologi, taler man også om at kunne give barnet jeg-støtte. Det har betydning for Olivias udvikling af "selv'et", som det hedder, at du som mor er i stand til følelsesmæssigt at tune dig ind på hende, genkalde den samme følelse og sætte dig i hendes sted. Når Olivia bliver ked af det og i situationen med hesten føler sig truet, så har det stor betydning hvordan du handler. Hvis Olivia oplever at du forstår hende, genkender hendes følelser, så vil hun stille og roligt også kunne lære ved at se på dig og du vil kunne hjælpe hende til at handle.

Når hun således bliver ked af det på hesten, så er det vigtigt at du med ord fortæller at du ved, hvad der foregår: "Blev du bare så ked af det, fordi den anden pige ville prøve hesten" og ikke siger: "Olivia du skal da ikke blive bange, skal du ikke prøve hesten, det var jo dig der sad på hesten osv." Vis hende at du forstår det og at du accepterer den måde hun reagerer på.

Jeg håber at ovenstående giver lidt mening. Det er meget udviklingspsykologisk. Hvis du interesserer dig for det, så kunne det være en god idé at låne bogen "Ka'selv - vil selv" af Grethe Kragh-Müller på biblioteket. Du kan også købe eller ønske dig den nye bog "Trygge børn" af Jorunn Hansson og Christina Oscarsson. Begge bøger finder du i min bogguide.

Jeg håber jeg fik hjulpet dig lidt videre frem. Olivia er en rigtig dejlig pige, som bare er i gang med en helt naturlig udvikling:o) Rigtig meget held og lykke med hende fortsat.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---