Svar: Mit barn vil ikke høre efter og slår

---

Kære Mette

Tak for dit brev. Jeg kan godt fornemme at I alle tre har det rigtig hårdt i øjeblikket. Og jeg vil prøve at give dig lidt af mine tanker og så må du vælge til og fra.

Du skriver ikke noget om, hvordan din søns sprog er. Ofte er det jo sådan at børn, som har svært ved at kommunikere verbalt, hvilket stort set alle børn jo på et eller andet plan har i den alder, begynder at bide, slå, rive osv.

Det er vigtigt, at I prøver at finde ud af, hvorfor jeres dreng slår jer. Grundene kan være mange. Det kan være at han er blevet vred over noget, det kan også være en form for forsvar, en impulsiv handling, en reaktion på ikke at blive lyttet til mv.

Du skriver at det ofte sker, når han ikke får sin vilje. Nogle gange er man naturligvis nødt til at sige stop og bestemme at her er det et Nej! Men andre gange kunne man som forældre overveje, hvorfor man siger nej, eller om man kunne give et alternativ i stedet.

Det er meget vigtigt at lytte til jeres dreng. Når han beder om noget, så er det vigtigt at I viser ham at I har hørt og forstået hvad han vil. Også selvom det ikke kan lade sig gøre.

Det er derfor rigtig vigtigt at I sætter ord på, så han kan høre at I forstår det: "Jeg ved du gerne vil have en is, men vi skal spise lige om lidt, så du kan få et stykke agurk i stedet". Du viser ham at du ved, hvad han vil, samtidig forklarer du, hvorfor han ikke kan få det han vil og så giver du et alternativ.

Det er meget vigtigt, at I forældre er i stand til at rumme alle jeres drengs følelser. Det betyder at I skal kunne klare det både når han er ked af det, glad, vred, morsom, hysterisk, hidsig, genert, sjov osv.

Han har en alder, hvor han en gang imellem bliver frustreret og det skal der være plads til. Når man gerne vil noget og enten ikke magter det eller andre fortæller, at man skal gøre tingene anderledes, så kommer frustrationen. Adrenalinen kører rundt i kroppen. Hvis man ikke lyttes til, eller bliver bedt om at gå sin vej, eller tage sig sammen - så pustes der til ilden og frustrationen bliver endnu værre. Hvorimod lyttes man til og føler man at der er nogen som forstår en, så får man luft og får slappet lidt af.

Nogle gange beder vi vores børn om at gøre noget, som vi voksne finder helt rimeligt. Det kan være at vaske hænder før vi spiser, selv tage sko på, så man kan komme ud af døren, samle det legetøj op, som ligger spredt rundt i stuen, sidde på numsen på stolen ved bordet osv.

Men nogle gange har barnet altså en anden opfattelse eller ...

---

---

... ønsker noget andet. Når jeres dreng protesterer, så er det jo tegn på selvstændighed og at han er igang med at udvikle uafhængighed. Han har et ønske om selv at bestemme, hvad han vil og hvornår han vil det. Det er sådan set et rigtig godt tegn og tegn på at jeres dreng udvikler sig sundt. Men problemet opstår fordi I ønsker, at han var "mere fornuftig" og ikke gjorde vrøvl, men bare gjorde som I bad ham om. Har jeg ret?

At få det vi ønsker og det vores børn ønsker til at gå op i en højere enhed sætter forældres tålmodighed og evner på en hård prøve. Og måden at gøre det på er forskellig, fra familie til familie. Nogen opdrager med disciplin, andre straffer, atter andre stiller belønning i udsigt og så er der jo også mulighed for at skabe en dialog, så man ved at lytte til hinanden og tale sammen, når til enighed og fælles ønske, eller et fælles kompromis.

Som du kan høre ud fra dette, så går jeg mest ind for dialog. Med hensyn til "straf/sanktioner" (sende ham på værelset) som I har forsøgt jer med, så tænker jeg at det kan godt blive nødvendigt, hvis man eller risikerer at slå sit barn eller gøre noget andet uoverlagt. Men inden man når så langt, er det vigtigt at finde og forsøge andre måder.

---

---

I skal tænke over at I er rollemodeller for jeres dreng, så hvis I slår ham (det er forøvrigt forbudt), så lærer han også at slå. Hvis I råber af ham, så lærer han også at råbe af jer, hvis I ikke lytter til ham, så lærer han ikke at lytte til jer osv. I bliver derfor nødt til at medtænke, hvordan I selv opfører jer.

Mit råd i første omgang er derfor at I begynder at lytte til, hvad det egentlig er jeres dreng ønsker. Mange magtkampe kan undgås ved at lytte til barnet. Jeres søn er så gammel at I kan bede ham om at sætte ord på, hvad det er han gerne vil. Når du/I mener at have forstået det, kan du genformulere og din søn kan så høre om han er blevet forstået eller fortælle dig, hvis du har misforstået.

Når tingene ikke kan være som han ønsker, så bekræfte ham i at det er okay at han bliver sur. Lad være med at spørge, hvad han er sur over, men forsøg at sætte dig ind i hans situation og bekræft at du forstår det overfor ham. Hvis han slår, så sig klart og tydeligt fra - hans skal ikke slå, det vil I ikke have! Hvis han fortsætter, så kan det være nødvendigt at sende ham på værelset, men alternativet kunne også være at I gik. I er nødt til lige at gå i køkkenet, I kan ikke være sammen, når han slår.

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre frem. Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---