Svar: Datter 26 mdr bange for at sove

---

Hej med jer

Børn er jo forskellige og nogle er mere følsomme end andre. Det lyder bestemt som om at jeres datter har brug for ekstra tryghed og vished om at I er der for hende og ikke pludselig forsvinder.

Jeres datter har en alder nu, hvor hun til en vis grad godt kan fornemme fare. Hun ved at hun kan blive væk fra jer, hun ved at hun kan komme til skade, hun ved et eller andet sted at verden omkring hende ikke altid er af det gode. Naturligvis ikke på en måde, så hun ved at der findes krige og naturkatastrofer, men hun har sikkert oplevet at blive drillet eller holdt udenfor en leg, eller måske at blive tilsidesat i forhold til en anden (det kunne f.eks. også være lillesøster).

Min tanke er, at det at hun er bange for at lægge sig til at sove er en blanding af flere ting. Det handler ikke kun om at hun er blevet storesøster og har sovet hos sin dagplejer - det er en del af det - men det handler også om at hun har en alder nu, hvor mange børn rent faktisk har behov for at blive betrygget i at de roligt kan lægge sig til at sove.

Jeg tror det er meget vigtigt at I ikke tvinger hende til at blive i sin seng. I skriver: "når vi kommer til at skulle gå, kan vi ikke få hende til at blive på sit værelse og hun virker meget angst, er dybt ulykkelig og skriger på den part, som ikke er tilstede og ønsker bare at komme nedenunder sammen med os. Vi har ikke givet os på det punkt, men har været nødt til at tage hende ind i vores værelse.."

Jeg får et billede af - og så må I korrigere mig, hvis det ikke er rigtigt:) - at I hver aften står i en situation, hvor I har en dybt ulykkelig og angst datter. I holder fast i, at hun skal altså lægge sig til at sove, og inde i jer selv føler I at det er noget pjat, hun har jo kunne sove selv tidligere osv. Måske er I også trætte, nu har I også en lillesøster og det er nu, og mere end tidligere, rigtig vigtigt at jeres børn sover om aftenen, så I også kan få lidt voksentid.

Jeg får et billede af at efter "kampen" så har stået på lidt og jeres datter tilsyneladende ikke falder til ro, så bliver kompromiset at hun kan komme ind i jeres værelse og falde til ro med jer der ved sin side. Nedenunder skal hun ikke, det er fortsat jer som bestemmer og der går grænsen.

Jeg oplever jer ikke som dårlige forældre, det må I bestemt ikke tro. Jeg har bare en fornemmelse af, at tingene kører lidt mere op i en spids end det måske egentlig er nødvendigt?

I bruger direkte ordene, angst, ulykkelig og skriger. Hun har brug for at vide at I er der. At bede hende "tage sig sammen kan man ikke". Der er ingen tvivl om at børn gerne vil gøre det, de ved deres forældre ...

---

---

... gerne vil have dem til, det som gør forældre stolte af dem. Men det her handler om følelser og en ting er, hvad man ved i hovedet, noget andet er, hvad man føler i hjertet.

Jeg tænker at I en situation som jeres, er det utroligt vigtigt at I viser jeres datter at I forstår hende. At I sætter de ord på, som hun ikke selv mestrer endnu. Når hun skal puttes, så bekræft hende i at de følelser hun har er okay, og betryg hende så i at I er der: "Du bliver bare så bange, ked af det osv.", men "jeg er lige her, jeg passer på dig, jeg sidder lige her, der sker ikke noget" osv.

Man kan diskutere, hvorvidt man skal flytte barnet ind i soveværelset, eller lade hende falde i søvn på sofaen. Det er et holdningsspørgsmål. Men måske kunne hun ligge i sin seng, hvis I sad ved siden af hende. Måske kunne hun også ligge i sin seng, imens I lavede noget andet - hvis I f.eks. stod og ordnede strygetøj imens, så var I der, hun kunne ligge stille i sin seng i vished om at I stod der og strøg og I ikke gik før hun sov. Og I kunne også få lavet noget.

Det vil også være en rigtig god idé, hvis I kunne komme lidt nærmere på årsagen.

Hvor sover lillesøster? Handler det måske om at hun ikke vil ligge for sig selv, hvis lillesøster ligger hos jer.

---

---

Ligger jeres ældste datter i tremmeseng, eller har hun en større seng? Hvis hun stadig ligger i tremmeseng, så handler det måske om, at den kan være svære for hende selv at komme ind og ud af. Børn i 2 års alderen har brug for at vide at de kan komme ind til forældrene, når de har brug for det.

Har hun hørt en historie eller set noget, som kan gøre hende bange for at sove? Børn kan jo blive forskrækket over ting, som for voksne virker helt naturligt. Men børn har ofte en livlig fantasi og især når de har en alder, hvor ting kan misforstås eller ikke bliver forklaret for dem, så tænker de deres. Det kan handle meget om sprogbrug. Det kan f.eks. gøre børn frygteligt angste, hvis man siger at man vil "tage deres temperatur". Nogle børn går helt i panik over dette - hvad er det lægen vil tage fra dem. I stedet kan man sige "måle temperaturen".

Prøv derfor at lægge mærke til om der bliver talt om emner, som kunne gøre hende urolig for at sove. Prøv at overveje om der er historier, film eller andet, som hun skulle skærmes for. Er der større børn i dagplejen som fortæller om "skræmmende" ting.

Jeg håber I kan bruge mine overvejelser. Som sagt må I korrigere mig, hvis mit billede af situationen ikke passer. Det er altid svært at se hvad der sker, når man læser det, i forhold til at kunne være til stede i situationen.

Rigtig meget held og lykke med begge piger:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---