Svar: Rytme og kost - 7 mdr.
Kære kærlige mor
Det er rigtig hyggeligt at amme og det er så dejligt at kunne amme om natten, når den lille vågner. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i - men det er bare sådan, at når man er 7 mdr. gammel, så behøver man ikke længere mælk om natten. Hvis du fortsætter amning i løbet af natten, så er der en risiko for at din dreng ikke kan spise skemad nok i løbet af dagen. Med den alder han har, vil der ikke være næring nok i mælken og han skal derfor have noget andet mad.
Du må gerne amme i løbet af dagen og du må gerne amme sen aften og tidlig morgen. Men midt nat bør du forsøge at komme væk fra amning. Tilbyd i stedet en sut, en tår vand, hjælpe ham med at skifte stilling, kærtegne blidt osv. men så vidt muligt ikke bryst. Trygheden kan han få på anden vis og I har begge to behov for en sammenhængende nattesøvn.
Det kan være en god idé at begynde at introducere lidt øllebrød, fordi det kan vænne din dreng til rugbrødssmagen, så han kender denne, når du om en måneds tid begynder med rugbrødshapsere.
Det vil også være en god idé at du begynder at gøre grøntsagsmosen ...
... lidt grovere i konsistensen, tilsætter lidt kogt kød/fisk og prøver at mose noget af det med en gaffel og ikke en blender.
Når børn er omkring 7 mdr gammel, vil de kunne spise 3-4 måltider skemad dagligt og derudover tilbydes brystet, samt lidt vand eller mælk af kop. Samtidig vil de fleste børn kunne sove to lure i løbet af dagen - en formiddagslur og en middagslur.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen: Amning
Morgen: Havregrød, øllebrød eller anden grød. Vand af kop.
Ammes før formiddagslur
Sover formiddagslur
Frokost: Grøntsagsmos med kød/fisk, vand af kop.
Ammes før middagslur
Sover middagslur
Eftermiddag: Grød, frugtmos, vand af kop.
Sen eftermiddag: Evt. amning
Aften: Grøntsagsmos med kød/fisk, mere og mere af jeres mad. Vand af kop
Ammes til natten
Puttes
Sen aften, når du selv går i seng: Evt. amning
Nat: ikke bryst, kun lidt vand ved tørst.
Planen her giver fortsat stor mulighed for masser af amning. Stille og roligt vil din dreng ikke behøve så hyppig amning om dagen, men det er okay lige nu.
Fortsat held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











