Svar: Ammestop - 9 mdr.
Kære Lykkelige førstegangsmor
Det er altid bedst at stoppe amning når både mor og barn er enige om at det er tiden. Og ud fra dit brev, så lyder det ikke som om at hverken mor eller barn er helt parate til det endnu:o)
Det er jo en proces og det tager tid. Jeg tænker dog at det vil være rigtig fornuftigt at stoppe amning om natten. Din datter har ikke brug for mælk på dette tidspunkt og trygheden kan hun i princippet få på anden vis, netop ved at kærtegne og nusse hende i stedet for brystet.
Det vil være fint at du fortsætter med at amme morgen, evt. eftermiddag og aften. Det er helt okay at hun puttes i seng uden amning og når hun så har brug for brystet for at overgive sig til søvnen, så ammer du hende og hun falder i søvn på en rolig og dejlig måde.
Men om natten er det slut. Hvis din datter er tørstig, så kan hun få vand, men jeg er ikke engang sikker på at det er tørst. Det lyder mere som vane og som om at det er rigtig dejligt og hyggeligt - og det er det også. Det er bare enormt vigtigt at din datter får en sammenhængende nattesøvn, så hun er frisk om dagen og har overskud til at blive passet og opleve verden omkring sig.
Jeg kan godt forstå at du har svært ved at skulle flytte ud af soveværelset. Hvis I har mulighed for det, så synes jeg også I skulle overveje at flytte jeres datter ind på et andet værelse. Hvis I ikke har så meget plads, så hun sover i soveværelset, så ...
... prøv i første omgang ikke at tage hende over. Træk lige tiden lidt og se hvad der sker ved det.
Prøv også om det kan hjælpe hende at få skiftet stilling og bare få en beroligende hånd og et stille syyyy.
Hvis hun gerne vil til brystet, så kan du gøre det at du lægger hende til, så hun lige falder til ro, men efter kort tid, så lirker du hende af. Hun får således trygheden og roen, men ikke særlig meget mælk.
Tag også gerne et lidt stramtsiddende T-shirt på, så hun ikke lige selv kan få fat i brysterne om natten. Prøv i stedet med sutten og lidt kærtegn.
I takt med at du stopper med at amme om natten, så vil din mælkemængde automatisk nedsættes. Din datter vil fortsat kunne blive ammet morgen og aften, men i takt med at mælkemængden nedsættes og hun bliver større og spiser og drikker på en anden måde, så vil hun måske selv begynde at sige amningen fra. Derfor vil din rejse, når hun er 11 mdr. måske være meget passende for lige netop det tidspunkt, hvor amningen så stopper helt. På den måde har i så begge kunne følge med og amningen stopper på et tidspunkt hvor I begge er parate.
Tilsidst bliver jeg nødt til lige at nævne at koldskål bør være lavet med tykmælk, så det ikke er ren kærnemælk. Hun er for lille til at få de meget fedtfattige mælkeprodukter, men opblandet med f.eks. tykmælk eller A38 (3,5%), så synes jeg at det er okay:o)
Rigtig meget held og lykke med projekt ammestop:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











