Annonce

Annonce

Svar: Spiseproblemer - pige på 13 måneder


3. august 2006

Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Førstegangsforældre

Det er almindeligt at børn, når de først er blevet et år, er lidt mere selektive omkring deres madvaner og spiser mindre. De har heller ikke helt så stort et behov for mad som tidligere, de vokser ikke helt så hurtigt.

Samtidig lyder jeres datter til at have haft det sådan stort set hele sit liv, at hun hører til de småtspisende - og fred være med det. Det er i princippet bedre at spise lidt men tit, end det er at spise få og store portioner.

Når børn ikke vil spise, så sætter det en masse reaktioner i gang hos forældrene. Nogle af de typiske er: "Du skal smage, ellers kan du ikke sige at du ikke kan lide det". Andre går i gang med at lave retter til børnene, som de er sikre på at barnet kan lide, atter andre lokker med belønning - "hvis du spiser dine kartofler, så får du lov til at få en is" og atter andre har mange andre idéer.

Når vi som forældre reagerer sådan, så skyldes det naturligvis at vi ved at maden er vigtigt for vores barns velbefindende. Det er da også relevant nok nogle gange, men de fleste gange bliver problemet mere at barnet er kommet i centrum under middagene, positivt eller negativt.

Børn er rigtigt gode til at huske og de finder tryghed i vaner og genkendelighed. De finder meget hurtigt ud af, at når de kniber munden sammen, så får de en reaktion fra deres forældre. Når barnet lukker munden sammen, så sidder begge forældre og ser på barnet, interesserer sig for hvad barnet skal spise, prøver at nøde barnet osv. Nogle gange diskuterer forældre højlydt omkring barnets spisevaner og der går ikke lang tid, før barnet ved at det er centrum ved middagsbordet - og hvem vil ikke gerne være det? :o)

Så selvom I er bekymrede, så prøv lige et øjeblik at holde fast i at jeres datter altid har været småtspisende og sådan er hun så. Hun spiser faktisk og hun får også forskellige fødeemner. Hvis I ser på det samlede indtag over et par dage, så får hun lidt forskelligt. Hun følger også sin vægtkurve og så er det sådan set lige meget om hun er i den store eller lave ende. Hvis hun følger sin kurve, så vokser hun som hun skal og vi er alle forskellige. Måske er hun en spinkel pige, som bare ligner en af sine forældre, eller måske bedsteforældre?

At hun fortsat får mme og vælling skyldes naturligvis at I tænker at hun derigennem får noget næring. Det forstår jeg godt, men der er også den risiko at det mætter hende så meget, at det egentlig tager pladsen og lysten fra at spise anden mad. Samtidig har hun en alder, hvor sutteflasken er meget betydningsfuld for hende og hun er meget bevidst om det at få flaske. Det er trygt og rart, så derfor spiser hun gerne af denne - og derfor nok for meget.

Mme og vælling hører egentlig til indtil man er 1 år og herefter bør man stoppe. Præcis som I selv er inde på. Hvis flasken er en vigtig del af jeres datter putteritual, så kan det godt accepteres at hun får en flaske ...


Annonce

... her, men de øvrige flasker bør hun ikke få. Hvis hun får f.eks. 200ml mme eller vælling til natten (det kan I vælge) så skal hendes øvrige mælkeindtag dækkes ind i løbet af dagen og det kan være i form af en portion tykmælk, mælk af kop, mælk på og i maden.

I skal turde tage beslutningen om at nu er det slut og at jeres datter skal tage sit indtag på anden vis. Nogle gange bliver man nødt til at stoppe helt, fordi barnet ikke kan forholde sig til at det nogle gange kan få flasken og andre gange ikke, men det må komme an på en prøve. Som sagt kan I godt prøve at bibeholde aftenflasken.

I spørger hvad I skal gøre, hvis I fjerner flaske og hun er sulten, - så må hun få en banan, en portion grød eller lignende og evt. lidt varm mælk af en kop, men det skal være i små mængder.

I en periode gør det ikke spor at hun får lidt mad om aftenen uden for almindelig spisetid. Der er faktisk mange børn, for hvem det er rigtig dejligt og en del af aftenrutinen, at få lov at få lidt mad inden de går til ro. Man skal ikke bare fjerne flasker og holde på at hun så må klare sig uden, man kan sagtens tilbyde noget andet. Men mælk om natten - nej, her må hun tilbydes vand.

Med den alder jeres datter har, bør hun tilbydes mad som I andre spiser. For at øge hendes indtag af f.eks. grønt, kan det være en god idé at give hende lidt grøntsager til frokost. Det kan f.eks. være lidt kogt ærter, majs, gulerod, rød peberfrugt, avocado og lignende, som hun kan få lidt af sammen med sin rugbrødsmad.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Ofte er mange børn sultne ved 17 tiden, hvor vi tit er igang med alt muligt andet. På dette tidspunkt vil det være en god idé at tilbyde hende en lille skål med lidt forskelligt. Gerne lidt frugt og grønt mellem hinanden. Hvis hun har spist lidt af dette på det tidspunkt, så behøver I ikke fokusere på indtaget til aftensmaden, men kan slappe lidt mere af.

Børn spiser forskelligt og deres indtag varierer meget i løbet af en dag. Nogle børn har størst appetit om morgenen, andre om aftenen - jeres datter lyder til at høre til dem, som spiser mest om morgenen eller først på dagen. Og det er okay. så er det her, I skal sørge for at tilbyde lidt ekstra.

Sundhedsstyrelsen har i deres bog "mad til spædbørn og småbørn" en opskrift på langtidshævede boller. Jeg har faktisk ikke prøvet dem selv, men flere børnefamilier roser dem meget. Hvis I ikke har bogen, kan I finde den på sst.dk i elektronisk udgave.

Jeres datter lyder til at være en rigtig dejlig pige, som trives godt og vokser relevant med det indtag af mad hun har. I skal naturligvis fortsat være opmærksomme og tilbyde hende en varieret kost, men prøv også at fokusere på alt det gode og mindre på spisningen. Jo mere opmærksomhed jeres datter fornemme at hun får omkring maden, jo mere vil hun få svært ved at spise.

Håber at mine tanker hjælper jer lidt videre, - nu hvor I turde skrive til mig:o) Rigtig meget held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar


22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.

Madvaner hos 3-årig dreng

Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex

Laktulose

Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.

Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce