Svar: Døgnrytme, mad og passes ude 4 mdr
Kære Asanda
Det er nogle rigtigt fine overvejelser du gør dig omkring din lille dreng og det er nok begrænset, hvormeget jeg derfor kan bidrage med:o) (det er en stor ros til dig):)
Jeres plan for dagen ser rigtig fin ud og den mængde din dreng spiser af flaske passer fint med det antal gange han også lægges til brystet. Det lyder derfor som om han er god til at selvregulere.
Det er en rigtig god idé at du prøve at lægge ham lige før han falder helt i søvn, så han oplever at blive lagt. Det vil gøre det lettere for andre også at putte ham. Måske kan han blive lagt i barnevogn og blive vugget lidt i den i stedet for at lægge sig med ham? Det kunne gøre det lettere for dagplejeren at putte ham i en vogn og vugge ham lidt, især fordi han måske kan få sin egen vogn med, når han skulle passes. På den måde bliver både vognen og ritualet genkendeligt og dermed tryghedsgivende for ham.
Jeg synes ikke du skal lade ham passe ude. Han er stadig bare et lille myr. Det vil ...
... være fint at far tager over og giver flaske, så amningen på den måde trappes ned. Men derudover tænker jeg at det er godt for ham bare at være sammen med jer, som han kender og så må dagplejeren være den person han så skal lære at kende og finde tryghed og ro ved. I kan risikere at han bliver ked af at blive passet, hvis han kommer alt for mange forskellige steder og passes af for mange. Det kan han ikke forholde sig til.
Og ja... det smitter af, hvis mor er utryg ved situationen. Han kan godt fornemme, hvis du er ked af at aflevere ham og måske er det derfor en god idé at far er den der afleverer i begyndelsen, hvis det bliver for svært for dig. Hvis jeres dreng oplever at du er urolig over at aflevere ham, så tænker han at der må være noget galt med det sted, siden du ikke vil aflevere ham der, og så bliver han urolig og ulykkelig. Jo mere rolig du er, jo mere rolig er han også.
Det skal nok gå alt sammen. I er allerede godt på vej:o) Fortsat held og lykke med det hele.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








