Svar: Amning, natteroderi m.m.
Kære Tina
For det første er du ikke en klovn! men en mor, som bare ønsker det bedste og forsøger at skabe ro for jer alle i den lille familie. Der er der ikke noget i vejen for. Jeg ved fra et af dine tidligere breve at det har været rigtigt hårdt for jer i perioder, både i graviditeten og tiden efter fødslen.
Det er klart at du har ammet din datter. Det har været rigtig dejligt for jer begge, din datter har fået både mad og trøst og du har fået skabt ro omkring jer og har kunne lægge hende til og også selv få hvile, når du havde ondt pga din diskusprolaps. Sådan er det. Det er der ikke noget galt i.
Dertil kommer at din datter har været syg, grædende pga smerter i ørerne og enhver omsorgsfuld mor ville da lægge sit barn til brystet:o)
Det er sådan jeres situation har været og fred være med det. Det nytter intet at du går rundt med dårlig samvittighed. Hold i stedet fast i, at du nu gerne vil give din datter og jeres lille familie en ny rytme og rutine.
Det lyder som en rigtig god idé at stoppe amningen om natten. den blideste måde at gøre dette på er ved at tilbyde brystet og så forøge at trække vorten ud af munden igen. Altså så hun får lov at blive trøstet, men ikke får lov til at die så længe at hun bliver mættet.
Det kan du forsøge, men som du beskriver det, så kan det godt være en god idé simpelthen at droppe amningen helt. Igen kommer det dog an på, hvad der så kommer i stedet for. Jeg ved at du tidligere har suppleret med en flaske vælling til natten og det kan være udmærket til at mætte din pige af. Så ved du også når hun vågner, at hun ikke behøver mælk fra dig og trøst må hun så få på anden måde.
Men alt for meget mme er heller ikke godt, - det tager hun altså også en del på af. Så på den måde kan det være ganske udmærket at fortsætte amningen om dagen - men selvfølgelig ikke hele tiden.
Spørgsmålet er så om din datter vil kunne finde ud af at hun nogle gange bliver ammet og andre gange ikke kan få lov. Hun kender jo ikke klokken. Så ud fra det, kan det nogle gange være en løsning at stoppe amningen helt, jeg er bare ikke sikker på at det nødvendigvis er den bedste løsning for jer. Som du selv skriver, så skal hun jo have noget andet i stedet.
Din datter skal ikke på speciel kur! Det er hun alt for lille til, men du skal sørge for at tilbyde hende et varieret tilbud af grød og grøntsager. Stille og roligt kan hun begynde at spise mere familiemad og når hendes mælkeindtag nedsættes og hun derfor begynder at spise mere rigtig mad, så vil der ske en ændring i hendes vægt. Samtidig er hun også i en alder, hvor hun skal til at bevæge sig rundt og når hun først begynder at kravle, så bruger hun jo meget energi.
Det handler således ikke om at hun skal tabe sig, men mere om at hun ikke behøver at tage yderligere på. At veje 13 kg, som 1 årig er faktisk helt okay - især med en stor fødselsvægt som udgangspunkt:o)
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Bryst
Formiddag: Grød (havregrød, øllebrød, flerkornsgrød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop
Puttes til formiddagslur, forsøge at putte kun med kortvarig ...
... amning eller ingen amning.
Frokost: Grøntsagsmos af forskellige grøntsager, gerne med lidt kød eller fisk. Vand af kop
Puttes til middagslur, forsøge at putte med kortvarig amning eller ingen amning
Sen eftermiddag: Evt. lidt frugtmos, evt. lidt brødskorper eller lignende at sidde med, vand af kop. Forsøge at undgå amning
Aften: Aftensmad, mere og mere af den mad I andre spiser, blendet så det passer i konsistens. Vand af kop.
Puttes til natten med bryst
Sen aften: Bryst eller flaske med vælling
Nat: Vand, forsøg at undgå bryst og er det kun brystet som kan give jer alle ro så am kun kortvarigt.
Jeg synes det er okay for din lille datter at falde i søvn ved brystet, når hun skal puttes om aftenen. Og 5-10 minutter er rigtig fint i forhold til at skulle falde i søvn. Bedre kan man ikke forlange det.
Det vil være en rigtig god idé at putte hende i egen seng på eget værelse, således at når hun vågner igen og vil have bryst, så er det far som kommer - og han kan af gode grunde ikke amme. Når mor ikke er i nærheden så er det ligesom udelukket.
På samme måde vil det være en god idé at du prøver at putte hende om dagen i barnevognen og giver hende en substitut for brystet, som du så fint har beskrevet. Det er rigtigt at hun måske vil tage sutten, hvis brystet ikke er der, men du skal også gøre op med dig selv om det egentlig er det du ønsker. Hvis din datter ikke får bryst og ikke vil tage sutten, hvordan skal hun så trøstes og giver det dig mere energi ikke at amme? I stedet skal du jo så lave flasker til hende. Og kan hun drikke godt af en kop?
I samme forbindelse tænker jeg også at du skal gøre op med dig selv, hvor meget overskud du har til at lave mad. Din datter skal naturligvis have det samme som I andre spiser om aftenen, men hvis det er svært at få tingene i hverdagen til at hænge sammen og du ofte har smerter, så er der intet i vejen for at du køber de industrielle produkter. Jeg ved godt at de er dyrere end at lave det selv, men her er du dog sikker på at din datter får de vitaminer og mineraler som hun har brug for. Og her skal ikke tilsættes ekstra fedtstof - det hele er som det skal være.
Du kan købe grøntsagsretter på glas og i små plasttallerkener og der er også retter med fisk og kød. Det vil være fint til f.eks. frokost. I løbet af den næste månedstid skal hun til at have rugbrødshapsere og så ser verden igen anderledes ud.
Jeg ville gerne kunne fortælle dig om det rigtigste er at stoppe amningen helt eller om det kan lade sig gøre at trappe amningen betydeligt ned. Men det ved du kun. Jeg tænker at I jo i første omgang kunne forsøge med ammenedtrapning - helt væk med amning om natten og kun få gange i løbet af dagen. Hvis det så ikke virker, så er næste skridt at stoppe helt. Din krop skal jo også have en chance for at følge med, så du ikke oven i det hele ender med en bragende brystbetændelse.
Jeg håber du kan finde hoved og hale i mit svar og at det vil hjælpe dig lidt videre. Jeg synes i øvrigt at det lyder som en rigtig dejlig og skøn lille pige du har fået dig der:o) Rigtig meget held og lykke med hende fortsat.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
24. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Som du ved, har vi haft svært ved amning og jeg ved ikke, om mit...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning 2 - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for at give ro! Sidste spørgsmål i denne omgang: Med...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for dine svar. Her lidt opfølgende spørgsmål: 1) Det gør...
20. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Afhængig af brystet til søvn, 3 måneder
Kære Helen Dette er mit første brev til dig, hvorfor du også får lidt...
28. august 2025 | Amning | 14 mdr.
Kære Helen. Tak for dine tidligere, meget dybdegående og brugbare svar....
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire






