Brev:
Kost, søvn og flytning
Kære Netsundhedsplejerske
Efterhånden accepterer min søn lidt havregrød selvom det ikke er blendet, og vi er dermed nået i skridt videre i forhold til kosten på den måde, at nogle klumper nu accepteres.
Det er jeg jo glad for. Lige så langsomt er han begyndt at spise op til en hel portion (er sket én gang). Men fordi han oftest ikke spiser så meget af det, han ikke så godt kan lide (f.eks. mad med klumper), tilbyder jeg noget andet bagefter (gerne en af livretterne) – jeg vil jo gerne have, han er ordentligt mæt. Og selvom han egentlig med de sædvanlige signaler har vist mig, han ikke var mere sulten, kan han finde på at spise en hel portion af 2. ret.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre ved dette. Nogle gange er jeg ligeglad, men eftersom jeg netop er blevet alene med ham (forhåbentligt kun for en tid), er energien altså ikke helt den samme. Derfor vil jeg jo gerne kunne nøjes med at tilberede én type mad pr. måltid. Den mad, min søn bedst kan lide, er de industrielt fremstillede produkter. Skal jeg bare tilbyde ham det, jeg ved, han elsker? Han vil jo godt spise noget af det andet – bare ikke helt så meget.
Desuden har jeg et andet spørgsmål til de industrielt fremstillede grødprodukter. Jeg synes, de er meget søde i smagen. Min sundhedsplejerske (og sundhedsstyrelsen) har anbefalet at vente med frugtmos til man er godt i gang med grøden for at forebygge ’den søde tand’. Men har det noget på sig? Kan det virkelig passe, at man får mere tendens til ’en sød tand’ fordi man som spæd bliver tilbudt frugtmos før grød? Og hvordan hænger det sammen med, at sundhedsstyrelsen ikke har noget imod de industrielt fremstillede grødprodukter, selvom de faktisk er virkelig søde i smagen.
På én måde vil jeg faktisk mene, de er sødere end frugtmos… (Det er kun et nysgerrighedsspørgsmål – vi er for længst i gang med det hele)
Og så til mit evige tilbagevendende ...
... problem: SØVNEN. Min søn og jeg bor nu et sted midlertidigt, men som han kender godt, indtil vi kan flytte ind i vores nye lejlighed i midten af august. Så nu sover han i sengen sammen med mig, hvilket han aldrig tidligere har gjort (kun om morgenen, hvis han er faldet i søvn under morgen-amningen). Den nye måde at sove på betyder flere opvågninger og jeg kan overhovedet ikke vurdere, om han er sulten eller ej. For nemheds skyld tilbyder jeg ham ofte brystet (jeg vil jo så gerne sove videre og det virker hver gang. Sutten virker ikke altid).
Men jeg er faktisk ikke sikker på, om det måske kun er mig, der vågner. For vi har tre gange sovet hjemme hos far, og alle tre gange sov min søn hele natten uden at vågne. Måske er det bare fordi jeg derhjemme ikke hører ham fordi han sover i sit eget værelse? Jeg tror egentligt ikke, det er fordi, han er mere tryg dér, for han virker faktisk generelt mere glad efter, vi er flyttet.
Min søn er syv måneder gammel, og jeg har flere steder læst at man kan fjerne nat-maden fra børn, når de er seks måneder. Men jeg er meget skræmt ved tanken om en nat med en masse gråd (jeg kan altså stadig ikke rumme den lyd), så jeg har ikke lyst til nogen kamp. Håber i stedet på, at der helt af sig selv kommer en nat, hvor han bare sover…
Desuden synes jeg, det er synd for ham, hvis han ikke må få noget, når jeg ligger lige ved siden af. Bortset fra det, ville jeg jo gerne undvære den nat-amning, for igen: overskuddet er jo ikke helt det samme lige for tiden.
Og så lige til sidst: bliver den stakkels skønne dreng vildt forvirret i sit lille hoved, når vi nogle gange sover det ene sted, nogle gange det andet sted, og nogle gange med og andre gange uden far? Jeg vil jo så gerne gøre det bedste for ham, men det bedste for mig, var altså desværre at få en anden adresse end far. For det gik virkelig dårligt!
Mange venlige hilsener
fra en ny-enlig mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.