Svar: Mælkebehov, 8 mdr.
Kære Heidi
Jeg tror din forvirring er opstået fordi anbefalingerne i Danmark adskiller sig fra anbefalingerne, hvor du bor, når man taler om komælk og tilbud til børn.
Det er sådan at man i Danmark siger at børn fra 6 mdr´s alderen kan tilbydes en lille smule komælk/sødmælk. Det vil sige at de kan få lidt kold mælk i en kop, for at vende sig til at drikke kold mælk eller det kan indgå som en del af madlavningen. Hvis du således laver kartoffelmos til hele familien og den er lavet på sødmælk, så kan I alle spise det samme.
Fra 9 mdr´s alderen sige vi i Danmark at komælk kan begynde at udgøre en større del af barnets indtag. Samtidig anbefales det at barnet frem mod 12 mdr´s alderen langsom nedsætter sit mælkeindtag, så det udgør ca 500 ml, hvilket vil være behovet efter 1 års alderen. Da det samtidig er et tidspunkt hvor man ofte nedskærer amningen yderligere, således at man f.eks. kun ammer morgen og aften, så kan man sikre barnets mælkeindtag ved at tilbyde f.eks. lidt tykmælk, A38 eller lignende.
At du har givet din dreng 50 ml sødmælk burde han således ikke tage skade af. Men jeg kan godt forstå at du går tilbage til fuld erstatning, da du jo følges af lægerne dernede og de skal jo bestemt ikke have indtryk af at du er en "dårlig mor" fordi du følger retningslinierne fra Danmark:o)
Samtidig tænker jeg at det er en udmærket idé at give erstatning for at sikre din dreng jern. I Danmark siger man at hvis man giver min. 400ml jernberiget modermælkserstatning dagligt, så behøver man ikke give jerndråber.
Da du spørger hvor meget mælk du skal give din dreng, så vil det således være godt, hvis han kunne få i hvertfald 400ml mme dagligt. Da han ikke tager flaske, så må det være via kop eller kommet på maden. Det kan f.eks. være en portion frugtgrød med mælk, øllebrød/havregrød med mælk og lignende. Derudover så måske amning og så vand.
Da din dreng ikke vil flasken er det vigtigt at du fortsat tilbyder kop/glas da det er måden din dreng jo stille og roligt skal lære at drikke på og dermed bliver bedre til det og ikke spilder så meget. Du kan prøve med forskellige typer, for at se hvad han drikker bedst af, prøv evt. med et snapseglas eller en tudkop. Det vigtigste er at han får væske nok - og gerne om dagen! Det duer ikke at amme natten igennem.
Du kan naturligvis overveje at stoppe amningen helt, men det synes jeg nu ville være synd, da du jo har mælk til ham, ellers ville han jo ikke drikke hos dig om natten. Derudover så vil det være svært at få dækket hans mælkebehov. Jeg synes f.eks. at det ville være godt at du ammede ham, når han skulle sove. Det er en dejlig måde at falde i søvn på. Nogen børn nyder også at få brystet om morgenen, ...
... her ligger i stadig i sengen og det er dejligt afslappende. Samtidig har du sandsynligvis mest mælk om morgenen, så det ville flyde lettere her og derfor være lidt som amningen om natten.
Så kan det i en periode, hvor man ønsker at stoppe natamning være en rigtig god idé at give mælk sen aften. Det vil sige kl. 23. Hvis din dreng ammes og puttes kl. ca 20 og du så giver ham brystet kl. 23, så burde han være mættet godt af til natten. Han kan faktisk spise i søvne og kun hvis han skal have ren ble pga afføring er du nødt til at skifte ham, eller lægger du ham til og lader ham spise sig mæt i søvne - ligesom du gør om natten.
Det at han bliver fyldt op lige før midnat burde gøre at han så kunne sove. Du ved med dig selv at han er ikke sulten og kræver han noget væske, så må det være vand. I takt med at han bliver ældre vil du kunne springe den sene amning over, men lige nu tænker jeg at det vil være rigtig rart for jer begge. Du ved at han har fået og samtidig undgår du at du lige når at falde i søvn, så er han der igen. Det er rigtig hårdt og du trænger også til at sove om natten - det gør I begge to.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Bryst
Formiddag: Grød med mme og evt. lidt frugt. MME i kop. Sove formiddagslur
Frokost: Brødhapsere med pålæg, grøntsagsmos, evt. MME i kop eller gerne vand.
Før eftermiddagslur: MME i kop
Eftermiddag: Bolle med lidt ost, frisk frugt, bær. Gerne vand eller evt. MME i kop
Aften: Aftensmad som I spiser, evt. lidt frugtgrød med MME til dessert, gerne vand at drikke.
Før putning: Ammes
Sen aften: Ammes (denne amning fjernes efterhånden)
Nat: Vand ved tørst
Som du kan se har jeg skrevet MME en del gange, men det er samtidig vigtigt at du ikke bare giver ham mælken hver gang han får mad. Han har brug for vand og alt for meget mælk tager også pladsen op for maden. Men jeg håber at ovenstående kan give et overblik. Når han ikke op på de 400ml erstatning, som godt kan være for meget i forhold til at du også ammer (man ved jo aldrig helt hvor meget de egentlig får ved brystet), så fred være med det:o) Så skal han bare have sine jerndråber.
Lige med hensyn til NAN H.A så er det en rigtig fin modermælkserstatning, som mange familier er glade for. Der er dog ikke belæg for at det har nogen virkning i forhold til allergi. Hvis man vil være sikker på allergiprofylakse så duer kun de meget specielle erstatninger som i Danmark hedder Nutramigen og Profylac. Men taler man om allergiforebyggelse og brug af specielerstatning herhjemme, så er det de første 4 mdr. og det er I jo igennem. Det er kun hvis barnet har mælkeallergi at man fortsætter.
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







